13.07.-25.08.2009 
6 ugers vildmarksferie og issejlads i Diskobugten
Har netop afsluttet min 9. rejse til Grønland, hvor mit hovedformål var en måneds vildmarksferie og fiskecamp samt issejlads i Diskobugten. Har haft en helt vidunderlig tur, hvor det hele er lykkedes for mig, min lejerliv, min proviant disponering, mit fiskeri efter fjeldørreder, min issejlads og har fået mange nye kontakter og mødt en lang række spændende mennesker.
En helt vidunderlig ferie, hvor jeg havde tabt 3 lag hud på næsen.
Se supplerende beskrivelse nederst.

          

          

         

Vildmarksferie
Da jeg ankom til Kangerlussuaq / Søndre Strømfjord blev jeg modtaget af mine grønlandsvenner, Lisbeth & Jens Peter, som havde arrangeret, at Bjarke kunne sejle os de 45 km ud til Robinsson River med det samme.
Opholdet blev i aller højeste grad begunstiget af, at der i én måned kun faldt en times regn, ellers skønt vejr med op til 22
. Nogle nætter var den nede på frysepunktet; det kunne jeg mærke på min næsetip.
Har haft et kanon fiskeri og fangsten har været det dobbelt af hvad jeg plejer og gennemsnitvægten har også været meget større.
Dette skyldes blandt andet det gode vejr med masser af sol og masser af smeltevand. Elven steg med 25-30 cm i løbet af 3 dage, hvilket er perfekte forhold for alle blankfisk i fjorden, som kunne komme i elven og gøre sig klar til at gyde. Fangede den første blankfisk den 18.07., hvilket er 14 dage tidligere en normalt. Har i gennemsnit fanget over 3 fisk om dagen, 52% vejede op til 2 kg, 36% vejede op til 3 kg og 11% vejede op til 4 kg. En enkelt var over 4 kg, men desværre tangerede jeg ikke min gamle rekord på 4,9 kg, så jeg har en undskyldning for endnu en tur til Grønland.

Issejlads i Diskobugten
Sluttede rejsen af med at flyve til Sisimiut / Holsteinsborg hvor jeg gik ombord i kystskibet Sarfaq Ittuk, for endnu engang at opleve sejlads mellem de store isbjerge mellem Sisimiut og Illulissat / Jakobshavn, via Aasiaat / Egesminde; det er en helt fantastisk oplevelse. Også her blev jeg begunstiget af godt vejr samt at 2009 blev året med det største antal isbjerge i Diskobugten nogensinde.

Byferie og tur til indland
Mit ophold i Sisimiut blev med besøg hos min gamle ven Knud, som i øjeblikket er med til at anlægge det nye vandkraftværk nord for byen. Han var kun hjemme hver anden week-end, så vi kom ikke ud og fange Rødfisk og Hellefisk; det gør vi næste gang.
Boede på byens nye vandrehjem, flotte værelser, meget billige penge, så det kan helt klart anbefales til andre. Var også forbi det eneste konditori på Grønland, til kaffe og lagkage.
Brugte meget tid i havnen omkring rejefiskeriet og de kæmpe store flydende ”rejefabrikker”. Hvert skib anløber i øjeblikket Sisimiut hver 12. dag for at losse en last på 465 tons rejer; og det tager ”kun” 2 dage.
Tilbage i Kangerlussuaq møde jeg et hold fluefiskere som lige var ankommet, og tog med dem til indlandsisen dagen efter; dette ville jeg også gerne opleve igen.

Disse to videoer er optaget i Paradis Valley, en elev tæt på Robinson River.