27.11.-07.12.2015
Aktiv byferie med årets julemarkeder
Årets juleferie i centrum af byen, hvor jeg havde bokket en centralt beliggende lejlighed hos Platinum Apartmentas, tæt på den gamle bydel. Rigtig spændende, for det var første gang jeg skulle gæste Polen. Havde købt flybilletter hos LOT-Air.

Warszawa er storbyen med 1,7 millioner indbyggere og det virker på mig som om, at de er meget flittige og arbejdssomme, og overalt har håndværkerne fuld gang i modernisering af byen.
Den polske håndværker er meget dygtig, og det er imponerende at se, hvad der er udrettet efter krigen. Tænker specielt på den gamle by, som er opbygget efter gamle billeder og
hele det gamle centrum blev i 1980 medtaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.
En spændende ferie i kontrasternes by, som stadig bæger præg af mange års russisk og tysk herredømme; men de skal nok rejse sig. Der er stor forskel på rig og fattig.

  

Dette kig er fra lejligheden mod det centrale Warszawa, med Kulturpaladset og Central stationen.
 


Kulturpaladset fra 1955 er en gave fra Stalin. 234 meter højt og et rædselsfuldt eksempel på sovjetrussisk byggestil. Lokalt kalder man det byggemonsteret. Det er måske derfor man gemmer det væk bag de høje skylines. Som navnet antyder, er der i den enorme bygning flere kulturinstitutioner, museer, biografer, teatre og koncertsale.
 


Kongeslottet er oprindeligt fra 1200-tallet og udvidet flere gange. Først boede de forskellige hertuger her og fra 1526 blev det kongernes residens.
Efter Warszawa-opstanden i 1944 sprængte tyskerne slottet systematisk i stumper og stykker og først i 1971 blev det besluttet at genopføre det. Der blev samlet penge ind blandt polakkerne og i 1974 fik slottet sit nuværende udseende.

 


Bymuren rundt om det gamle Warszawa. Man vurderer, at omkring 80 % af Warszawa blev smadret under Anden Verdenskrig. Så den fantastiske bymur er også genskabt men ser meget autentisk ud. Hele det gamle centrum blev i 1980 medtaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.
 


Den gamle markedsplads er en meget stor oplevelse, specielt når man tænker på, at det hele er genskab ud fra foto.
Der var juleboder overalt.

 


Det var her i paladset, at dokumenterne for den østeuropæiske forsvarsalliance Warszawapagten blev underskrevet i 1955 og Warszawa-traktaten for normalisering af forholdene mellem Polen og Tyskland blev underskrevet i 1970. Og det var her at forhandlingerne med Solidaritet skete i 1989.
Siden 1994 har paladset været præsidentens residens.
 


ZĹ‚ote Tarasy er et kæmpe indkøbscenter med 5 etager og hundrede af forretninger, resturanter, supermarkeder, banker og alt inden for skønhed og meget andet. Et helt fantastik bygningsværk.
 


Her brænder en evig ild for Polens faldne helte fra primært 1. og 2. verdenskrig, overvåget 24 x 7 af soldater med stenansigter.
 

 

Gestapos hovedkvarteret under Anden Verdenskrig, blev bombet af Royal Air Force 30.10.1944.
Bygningen beboes i dag af undervisningsministeriet.

 


Var i en baggård heldig at finde et af de få steder, hvor man kan se resterne af muren rundt om den jødiske ghetto. Før krigen levede omkring 350.000 jøder i Warszawa og allerede den 15. november 1940 skabte tyskerne ghettoen, hvor op mod 450.000 jøder blev stuvet sammen på et lille område bag denne 3 meter høje mure med pigtråd.
 


Warszawaopstanden i 1944, der varede i 63 dage og bevirkede, at nazisterne systematisk bombede hele byen, myrdede civile og sendte mange i koncentrationslejre.
Mindesmærket, der blev indviet i 1989 på 45 årsdagen for opstanden, består af to grupper bronzesoldater, hvor nogle forsvarer barrikaderne, mens andre flygter ned i kloakken, der blev brugt som flugtvej. På muren ses modstandsgruppernes symbol mod den nazistiske besættelse.
Et andet sted ved bymuren, blev der i 1983 rejst en rørende statue af en 14-årig spejder til minde om de mange unge spejdere, som også deltog i Warszawaopstanden.

 


Den jødiske kirkegård blev grundlagt i 1806 og har mere end 150.000 gravsten og er fortsat en af de få jødiske kirkegårde, der endnu findes i Polen. Her ligger flere fremtrædende jøder begravet.
 


Muzeum Wojska Polskieego er Nationalmuseum for historie og kunst. Alene fra 1940’erne og op til i dag er der sket rigtig meget i Warszawa. Først blev den erobret af de tyske nazister, og da Anden Verdenskrig randt ud, kom byen under sovjetisk kontrol. På dette museum får man et grundigt indblik i byens omtumlede tilværelse.

 


Krasinski palæet er et af de største barokpaladser i Warszawa, opført i 1683. Under Anden Verdenskrig blev palæet ødelagt, og som så meget andet opført igen, og er i dag noget af det polske nationalbibliotek.
 


Hala Mirowska er et meget stort marked der består af 4 haller, og der handles både ude og inde.
 


Lige overfor den Amerikanske Ambassade er rejst et monument af Ronald Reagan, afsøret i 2011 af Lech Walensa. Statuen viser præsident Reagans tale i Berlin i 1987 foran Brandeburger Tor, hvor han kom med den berømte sætning "Mr. Gorbachev - tear down this wall". En forkortet udgave af talen på You Tube.
 


Det polske parlament  i bygningen fra 1919, udslettet under Anden Verdenskrig og blevet genopbygget i årene 1946-47.
Polen har et tokammerparlament, Sejem på valg med 460 repræsentanter og med et blokvalgssystem med 100 senatorer. Polens sidste grundlov blev underskrevet i 1997, medlem af NATO i 1999 og EU medlemsskab i 2004.