Senest nyt fra Berlingske Tidende
- 2025-04-01 21:54:53
- Minister kræver dødsstraf for drab på forsikringsdirektør i New York
Luigi Mangione, der er tiltalt for drabet på sundhedsforsikringsdirektøren Brian Thompson i New York, bør idømmes dødsstraf.
Det mener USA's justitsminister, Pamela Bondi.
Hun har derfor bedt den føderale anklagemyndighed om at kræve dødsstraf i sagen, oplyser hun i en udtalelse ifølge Reuters.
Thompson blev dræbt af skud på Manhattan i New York i december 2024.
- Luigi Mangiones drab på Brian Thompson - en uskyldig mand og far til to små børn - var et overlagt, koldblodigt attentat, som rystede USA.
- Efter nøje overvejelser har jeg bedt de føderale anklagere om at gå efter dødsstraf i denne sag, siger Pamela Bondi i en udtalelse.
Luigi Mangione er både tiltalt ved en domstol i delstaten New York og ved en føderal domstol.
I sagen fra New York har han nægtet sig skyldig.
Det er uvist, hvordan han forholder sig til tiltalen ved den føderale domstol.
Drabet på Brian Thompson, som var direktør for sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth, blev genstand for omfattende mediebevågenhed.
Det skyldtes især spørgsmålet om motivet til drabet.
På gerningsstedet blev der fundet patronhylstre, hvorpå der var indgraveret ordene "deny", "defend" og "depose", som kan oversættes til "benægt", "forhindr" og "affærdig".
Ordene er blevet tolket som en henvisning til den amerikanske forsikringsindustri, der er blevet kritiseret for at forsøge at undgå at udbetale penge til sine kunder.
Personlige notater, som Mangione havde skrevet før drabet, pegede også i retning af kritik af forsikringsbranchen.
Mangiones advokat, Karen Friedman Agnifilo, kalder Pamela Bondis krav til anklagemyndigheden om at gå efter dødsstraf for "barbarisk".
- Mens den føderale regering hævder, at den beskytter mod drab, vælger den at begå et overlagt, statssponsoreret drab på Luigi, siger hun i en udtalelse.
Ved domstolen i New York er Mangione tiltalt for terrorisme i form af drab og for brud på våbenlovgivningen. Kendes han skyldig her, kan han blive idømt fængsel på livstid uden mulighed for prøveløsladelse.
Sagen vil ikke kunne resultere i dødsstraf ved delstatsdomstolen.
Det kan den til gengæld ved den føderale domstol, hvor han er anklaget for drab på og stalking mod Brian Thompson.
/ritzau/
https://www.berlingske.dk/internationalt/minister-kraever-doedsstraf-for-drab-paa-forsikringsdirektoer-i-new - 2025-04-01 21:33:58
- Undersøgelse viser at hjernen skaber minder i de første leveår
En ny undersøgelse af småbørn viser, at hjernen er i stand til at forme minder i en tidligere alder, end man ellers har troet.
Det skriver Videnskab.dk.
Studiet er foretaget på 26 børn i alderen 4 til 24 måneder. De blev blandt andet placeret i en hjerneskanner i vågen tilstand for at få undersøgt deres erindringer og tabet af den tidlige hukommelse.
Undersøgelsen peger på, at vores hjerne kan indkode og forme minder i de allerførste leveår.
- Studiet er første skridt på vejen til at forstå hjernens hukommelsescenters rolle i dannelsen af hukommelse i livets tidlige stadie, siger Tristan Yates, der som ph.d.-studerende ved Yale University stod i spidsen for forskningsholdet.
Studiet foregik ved, at børnene i skanneren blev præsenteret for forskellige billeder. Det kunne været et billede af et vandfald, et ukendt ansigt eller farverigt legetøj.
Det ukendte billede blev præsenteret ved siden af et billede, børnene tidligere havde set.
Hvis barnet kiggede på de billeder, de havde set før, i længere tid, så var det et tegn på, at de kunne genkende det.
Aktiviteten i børnenes hukommelsescentret blev målt, og jo større den var, jo mere så det ud til, at børnene kunne genkende billedet.
Den del af hukommelsescentret er hos voksne forbundet med specifikke erindringer, der kan knyttes til en bestemt oplevelse. Det er episodisk hukommelse. Og det er nyt, at man ser, at børn i den undersøgte alder også har den episodiske hukommelse.
Studiet kommer ikke frem til, hvorfor vi ikke senere i livet kan huske de minder, vi fik som helt små børn.
Ifølge forskere fra studiet kan det muligvis skyldes, at hjernen ændrer sig og lukker for forbindelsen til de helt tidlige minder.
/ritzau/
https://www.berlingske.dk/danmark/undersoegelse-viser-at-hjernen-skaber-minder-i-de-foerste-leveaar - 2025-04-01 21:16:53
- Her har Trump ret. Kina opfører sig, som om de ejede Panamakanalen
USAs præsident, Donald Trump, vil bestemme over Panamakanalen.
Eller som minimum have Kinas indflydelse ryddet af vejen.
»Kina driver Panamakanalen, og vi gav den ikke til Kina, vi gav den til Panama – og vi tager den tilbage,« sagde han i december.
Det førte til anklager om misinformation, men nu får Donald Trump oprejsning fra ingen ringere end USAs største geopolitiske modstander.
For ejeren af de to havne var ganske rigtigt et firma fra Kina eller rettere det Kina-kontrollerede Hongkong. Og i denne uge har Kinas regering så forplumret og udskudt et salg af havnene, der ellers skulle have fundet sted denne onsdag.
Køberen er den amerikanske kapitalfond BlackRock.
Dermed har Trump altså ret, i hvert fald i en del af sin anklage, mens Kinas regering har vist, at de har markant indflydelse, når og hvis de ønsker det.
Det kommer til at få konsekvenser.
Var i gang med at »forråde« Kina
For handlen var ikke nogen affære mellem to stater, men mellem to private selskaber.
Således var det planen, at havnenes ejer, CK Hutchison, ville frasælge dem som en del af en større plan og portefølje på i alt 43 havne.
Handlen havde endda været annonceret længe i forvejen.
Men fredag i sidste uge kunne South China Morning Post pludselig afsløre, at handlen var blevet stoppet.
Det skyldtes, at den kinesiske regerings markedsreguleringsenhed, SAMR, havde underlagt CK Hutchison en omfattende undersøgelse.
Og ikke nok med det.
For undersøgelsen kom, efter at kinesiske statsmedier i en uge havde været fulde af propagandahistorier om havnene i Panama. De pegede på, at det kinesiske folk var ved at blive frarøvet retten til havnene, og salget skulle derfor stoppe, lød budskabet.
Ellers ville CK Hutchison »forråde« det kinesiske folk.
Xi og Trumps personlige kæpheste
Ifølge nyhedsbrevet Semafor er sagen klar.
Hos Kinas regering var opfattelsen, at det var USA, der pressede på for at få CK Hutchison til at sælge.
Analytikere har desuden peget på, at Kinas præsident, Xi Jinping, og USAs præsident, Donald Trump, har været personligt involveret i sagen. Det skriver samme medie.
Beslutningen om at undersøge CK Hutchison har nu fået firmaets aktie til at styrtdykke, og samtidig melder en anden bekymring sig.
For tiltaget viser, at Kinas regering kan blande sig i det private marked, når det passer dem, og det gælder selv i Hongkong, som kommunistpartiet ellers gør alt for at fremstille som et sted, hvor tingene fungerer på markedsvilkår.
Kan øge spændingerne mellem USA og Kina
Alene muligheden for, at Kina ville stoppe salget, har i ugevis skabt bekymring, og i sidste uge fik det en tidligere amerikansk topdiplomat, Daniel Kritenbrink, til at advare Kina.
Hvis Kinas regering ikke lod handlen udspille sig som normalt, i kraft af at der var tale om en »privat transaktion« mellem to private virksomheder, risikerede Kina at øge spændingerne mellem USA og Kina betragteligt, sagde han til South China Morning Post.
Også den typisk Trump-venlige avis New York Post bed mærke i sagen og pegede på, at Kinas pres var et »friskt bevis« på, at Trump har ret.
New York Post spåede, at internationale virksomheders flugt fra Hongkong vil »eskalere« som følge af et salg.
Kina vil genvinde tillid
Sagen kommer, kort efter at Kinas præsident Xi indbød en stribe prominente internationale direktører til møde i Beijing.
Herunder også danske Mærsks Vincent Clerk, bekræfter virksomheden over for Berlingske.
På mødet sagde Xi, at Kina er åben for forretning, og at landet vil »opretholde den globale orden«.
Få dage forinden havde USA gennemført endnu en omgang straftold rettet mod Kina, og kort efter mødet vedtog Kina en markant stimuluspakke, der skal hjælpe landets banker.
For Kina er presset økonomisk.
Landet har brug for, at de vigende internationale investeringer vender tilbage.
Men tør verdens virksomheder det i et handelsklima, hvor transaktioner kan blive aflyst, blot regeringen siger nej?
Alexander Sjöberg er Berlingskes korrespondent i Asien
https://www.berlingske.dk/internationalt/her-har-trump-ret-kina-opfoerer-sig-som-om-de-ejede-panamakanalen - Virussen ændrede alt: I dag er sandheden mere kontroversiel end nogensinde
- Anders Fogh Rasmussen har tillid til Trump: Tror ikke på studehandel med Kina om Taiwan
- Kina pumper penge i bankerne. Landet vil sikre sig mod Trumps handelsangreb
- 2025-04-01 20:56:54
- Kongen ser Notre Dame som eksempel på modstandsdygtighed
Genopbygningen af den verdensberømte katedral i Paris Notre Dame, der stod i flammer i 2019, er et slående eksempel på modstandsdygtighed.
Sådan lyder det fra kong Frederik i en tale til et returarrangement i Frankrigs hovedstad tirsdag aften i forbindelse med kongeparrets statsbesøg i Frankrig.
- Takket være franske brandmænds mod og ekspertisen fra håndværkere fra hele Europa - inklusive Danmark - er den storslåede katedral blevet rejst igen. Et stærkt symbol for parisere, franskmænd og bestemt for hele Europa, siger kongen.
Ifølge ham er genopbygningen af Notre Dame en påmindelse om evnen til at stå sammen, ære fælles kulturarv og genopbygge det, som "vi har kær", når det er nødvendigt.
- Sammen står vi stærkt, lyder det fra kongen til arrangementet, der er til ære for den franske præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron.
På statsbesøgets sidste dag, onsdag, er kongeparret inviteret til rundvisning i den mere end 860 år gamle Notre Dame, der genåbnede i december sidste år.
Her vil der særligt være fokus på det omfattende restaureringsarbejde, katedralen har gennemgået, siden den ødelæggende brand i 2019.
Kongen har generelt på besøget lagt vægt på det stærke samarbejde og fællesskab, der er imellem Danmark og Frankrig.
- Danskere og franskmænd komplementerer hinanden og deler de samme grundlæggende værdier. Vi værdsætter frihed og demokrati. Vi stræber efter de samme mål, selv hvis nogen af os insisterer på at gå egne veje, siger kong Frederik i talen.
Han hæfter sig ved, at franskmænd har en stolthed i at tage alternative veje.
- Det må jeg erkende, at jeg kan relatere til. Nogle vil måske kalde det stædighed, men i virkeligheden er det oprør mod konformitet - en hyldest til opfindsomhed, siger kongen.
/ritzau/
https://www.berlingske.dk/danmark/kongen-ser-notre-dame-som-eksempel-paa-modstandsdygtighed - 2025-04-01 20:49:00
- Zelenskyj skal mødes med allierede for at drøfte koalition i Ukraine
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skal fredag mødes med repræsentanter fra "en mindre gruppe af lande", der har meldt sig klar til at bidrage til en udenlandsk koalition i Ukraine.
Det oplyser Zelenskyj på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det fremgår dog foreløbig ikke, hvilke lande der er tale om.
Storbritannien og Frankrig er gået forrest med idéen om at sende udenlandske styrker til Ukraine som led i en fredsbevarende mission.
Emnet var blandt andet på dagsordenen under et topmøde i den franske hovedstad, Paris, i sidste uge, hvor 27 stats- og regeringschefer samt Natos generalsekretær var blandt de inviterede.
- Den tryghedsskabende styrke er et britisk-fransk forslag, som Ukraine har bedt om, sagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efter mødet.
Det er uklart, hvor mange lande der støtter op om en fredsbevarende mission, og topmødet i Paris gav ikke offentligheden klarhed over det.
- Der vil komme en tryghedsskabende styrke med flere europæiske lande, som vil blive indsat i Ukraine, sagde Macron blot.
Danmark er blandt de lande, der er åbne for at bidrage, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) efter topmødet.
- Fra den danske regerings side har vi sagt, at vi har et åbent sind i forhold til det her. Det har vi også sagt hjemme i Folketinget. Og vi overvejer selvfølgelig, hvordan vi konkret kan bidrage, sagde hun.
Samtidig understregede statsministeren, at danske og andre europæiske soldater ikke vil skulle udsendes til Ukraine for at kæmpe mod Rusland.
Spørgsmålet om en fredsbevarende styrke blev diskuteret efter længere tids forsøg på at nå en våbenhvile aftale mellem Rusland og Ukraine.
Tirsdag i sidste uge oplyste Det Hvide Hus, at USA havde indgået separate aftaler med Ukraine og Rusland.
Den ene aftale skulle sikre sejladsen i Sortehavet. Den anden skulle sørge for, at parterne ikke angriber hinandens energiinfrastruktur.
Men både Rusland og Ukraine har siden beskyldt hinanden for at bryde aftalen om beskyttelse af energimålene.
/ritzau/
https://www.berlingske.dk/internationalt/zelenskyj-skal-moedes-med-allierede-for-at-droefte-koalition-i - 2025-04-01 20:25:48
- Få måneder efter Ruslands invasion begav to ukrainske mænd sig af sted på en dybt hemmelig mission. På en base i Tyskland blev de mødt af amerikanske topfolk
Det var formentlig de færreste, der bemærkede noget ud over det sædvanlige den forårsmorgen i Kyiv.
Omkring to måneder tidligere havde Vladimir Putin sendt sine russiske styrker ind i Ukraine, og nu standsede en konvoj af anonyme biler ved et gadehjørne i den ukrainske hovedstad og samlede to midaldrende mænd i civilt tøj op.
I bilerne blev mændene taget imod af britiske kommandosoldater.
Soldaterne bar ligesom dem selv ikke uniform.
De var til gengæld svært bevæbnet.
De to mænd på gadehjørnet var ukrainske generaler, og deres destination var Clay Kaserne i Wiesbaden i det sydvestlige Tyskland, hvor topfolk fra den amerikanske hær stod klar til at tage imod.
Deres mission, som The New York Times-journalisten Adam Entous i denne weekend kunne fortælle om på baggrund af flere end 300 interview foretaget over mere end et år, var anselig.
De skulle »hjælpe med at skabe det, der skulle blive én af de bedst bevarede hemmeligheder fra krigen i Ukraine«, som det hed i avisen:
Nemlig et omfattende partnerskab om militære efterretninger, strategier og detaljeret planlægning mellem Ukraine og USA.
Et partnerskab, som kun en lille kreds af amerikanske og ukrainske embedsmænd kendte til.
Og et partnerskab, som i dag – i kølvandet på valget af Donald Trump som ny amerikansk præsident – balancerer på en knivsæg.
»Hvis det her står til troende …«
Det er ingen hemmelighed, at USA har bidraget væsentligt til Ukraines kamp mod Putins Rusland.
USA har brugt milliarder af dollar på våben til det krigshærgede land.
Men – viser det sig – USA har tilsyneladende været langt mere involveret, end det før har været fremme.
Som det bliver beskrevet i The New York Times har USA til tider »udgjort rygraden« i de ukrainske militæroperationer, der har dræbt eller såret flere end 700.000 russiske soldater, ligesom USA på baggrund af efterretninger har styret den overordnede strategi og leveret præcise informationer om militære mål til de ukrainske soldater i marken.
Emil Rottbøll, Berlingskes ruslandskorrespondent, fortæller, at det gennem årene er blevet mere og mere klart, hvor aktivt involveret amerikanske generaler og CIA har været i krigen i Ukraine.
»Først virkede det nærmest til, at Ukraine bare fik leveret nogle våben, og så måtte de ellers klare sig selv. Så hørte vi, at USA havde hjulpet med at rådgive den ukrainske modoffensiv i 2023. Og for nylig har vi så hørt, hvor afhængig Ukraine er af amerikanske efterretninger.«
»Men,« tilføjer han i kølvandet på The New York Times-artiklen, »hvis det her står til troende, har der været en aktiv koordinering mellem Ukraine og USA lige fra krigens første dage. Der har længe været amerikanske militærrådgivere inde i Ukraine. Og USA skulle endda have hjulpet med at udpege mål inde i Rusland.«
»Det er et langt dybere samarbejde, end vi hidtil har kendt til. Og det siger måske også noget om, hvor stort et tab det ville være for Ukraine, hvis de ikke længere kan regne med hjælp fra USA.«
Drab på russiske soldater
Det stod hurtigt klart, at partnerskabet havde stor værdi for de ukrainske styrker, som ellers på mange måder var overmatchet af Rusland.
I midten af 2022 kunne ukrainerne på baggrund af amerikanske efterretninger angribe en berygtet russisk enheds hovedkvarter i Kherson-regionen og gøre det af med flere generaler og stabsofficerer.
Længere sydpå, i havnebyen Sevastopol på Krim-halvøen, kunne ukrainerne på baggrund af CIA-efterretninger beskadige flere russiske krigsskibe, som var i færd med at laste missiler til brug mod ukrainske mål.
Som krigen skred frem, blev det også et partnerskab, hvor USA med præsident Joe Biden i spidsen ved flere lejligheder rykkede sin egen grænse for, hvor meget man ville involvere sig.
Til at begynde med ville USA kun lade ukrainerne bruge amerikanske efterretninger og våben i angreb på russiske mål i Ukraine.
Men langsomt blev amerikanerne mere og mere involveret, og – i foråret 2024 – blev det »utænkelige til virkelighed«, som det hedder i The New York Times:
»USA var nu indblandet i drab på russiske soldater på suveræn russisk jord«.
Intern splid. Og Donald Trump
Selvom samarbejdet mellem Ukraine og USA har været omfattende, og selvom det flere gange har hjulpet Ukraine med at holde en på papiret overlegen militærmagt stangen, har succesen ikke varet ved.
Hvad er det sket?
Flere ting.
Interne uenigheder er taget til og har gjort partnerskabet anstrengt, fremgår det.
Ukrainerne stillede større og større krav, og deres mål var at vinde krigen.
For amerikanerne var det mere vigtigt at sikre, at ukrainerne ikke tabte krigen.
Samtidig opstod der undervejs intern uenighed mellem Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og hans militærchef.
Og så blev Donald Trump valgt.
Den amerikanske præsident har erklæret, at han vil afslutte krigen, men han har beskyldt ukrainerne for at have startet krigen, han har presset dem til at give afkald på deres mineraler, ligesom han har bedt dem om at gå med til at våbenhvile uden et løfte om amerikanske sikkerhedsgarantier.
Som Adam Entous beskriver det, er »Trump allerede begyndt at afvikle dele af det partnerskab, der blev indgået i Wiesbaden den dag i foråret 2022.«
Derfor er den detaljerede og omfattende historie i The New York Times ikke kun fortællingen om en udpræget succes.
Den er også fortællingen om, hvorfor krigen befinder sig det usikre sted, den gør i dag.
https://www.berlingske.dk/internationalt/faa-maaneder-efter-ruslands-invasion-begav-to-ukrainske-maend-sig - »Det er virkelig forfærdelige tal«: På CNN kunne Demokraterne blot se til, mens analytikeren bid for bid gennemgik den ætsende måling
- 2025-04-01 20:15:30
- Eksperter: Grønland ville få større sikkerhed i EU
For 40 år siden meldte Grønland sig ud af EU.
Siden da tyder det på, at folkestemningen er vendt.
I en undersøgelse foretaget af Epinion i december sidste år svarede 60 procent af grønlænderne, at de ville stemme ja, hvis der blev afholdt en folkeafstemning om at bringe Grønland tilbage i EU.
Flere eksperter peger nu også på, at det ville være positivt for Grønland, at søge om optagelse i EU.
»Grønland ville stå stærkere sikkerhedspolitisk, hvis det blev en del af EU. Vi ser netop også nu, at EU udvikler sig til at handle meget mere om forsvar, end det tidligere har gjort,« siger Christine Nissen, der er chefkonsulent i Tænketanken Europa med ekspertise i forsvars- og sikkerhedspolitik.
Hun får opbakning fra yderligere eksperter, som også påpeger, at det nye europæiske fokus på forsvar og sikkerhed harmonerer med de behov, som Grønland aktuelt står og har.
I den nye koalitionsaftale, som landede fredag, cementerer det grønlandske landsstyre dets troskab over for den vestlige alliance.
Men Donald Trumps handlinger kan fuldstændig ændre Grønlands trusselsbillede.
Senest har præsidenten således udtalt, at han »absolut« har haft reelle samtaler om at annektere Grønland, og på den baggrund kan den grønlandske regering altså få brug for nye sikkerhedsgarantier, hvis den ønsker det.
»Man kunne sagtens forestille sig, at det ville være bedre end at stå udenfor, nu hvor USAs sikkerhedsparaply ændrer karakter med Donald Trump,« siger Kennet Lynggaard, lektor på RUC med ekspertise i europæisering, om et potentielt EU-medlemskab til Grønland.
Ukendt traktat
Selvom flere eksperter nu peger på, at det sikkerhedsmæssigt ville være det bedste for Grønland at melde sig ind i EU, så ville der også følge nogle ulemper med.
Én af dem skal findes i en af de tungeste årsager til, Grønland som det første land i 1985 meldte sig ud af EU:
Nemlig fiskeri.
Konkret står salg af eksempelvis torsk, hellefisk, makrel, krabber og rejer nemlig for over 90 procent af landets eksport. Bliver Grønland medlem af EU, vil landet formentlig igen skulle indgå aftaler om fiskekvoter, der kan begrænse, hvor mange fisk, landet selv må fange.
Men den pris kan være værd at betale, hvis man vil stå så stærkt som muligt sikkerhedspolitisk, siger eksperter.
»Det ville formentlig være en fordel for Grønland rent sikkerhedsmæssigt at være med i EU. EU-landene bakker op om hinandens territoriale integritet, og man står bare noget stærkere i det internationale handelsspil,« siger lektor Kennet Lynggaard.
Maastrichttraktaten fra 1993 har således allerede en formulering, som kan vise sig at blive central for Grønland netop nu, hvis landet optages i EU – i tilfælde af amerikansk annektering.
»Hvis en medlemsstat udsættes for et væbnet angreb på sit område, skal de øvrige medlemsstater (…) yde den pågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen. Dette berører ikke den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik,« lyder det i traktaten.
Traktaten er for mange ukendt, og den er heller ikke nogen eksplicit sikkerhedsgaranti, fordi den altid vil afhænge af politisk vilje.
Men i hvert fald er det et redskab, man kan bruge, lyder det fra chefanalytiker Christine Nissen.
»EUs musketered er i ordlyden meget lig den, vi har i NATO. Og den handler præcist om det her spørgsmål,« siger Christine Nissen med henvisning til NATO-traktatens bestemmelse om, at et angreb på ét medlemsland betragtes som et angreb på alle medlemslande.
Også Marlene Wind, professor i statskundskab med ekspertise i EU og tidligere rådgiver for EUs forhenværende udenrigschef Josep Borrell, henviser til den del af traktaten.
Hun indskyder dog, at traktaten ikke har været i brug endnu, hvorfor det er vanskeligt at sige, hvilken effekt den vil have i praksis.
»Men man skal bare være opmærksom på, at hvis man er medlem af EU – hvis Grønland var det – så ville det selvfølgelig gøre en forskel. Så ville det være et angreb på europæisk territorium, hvis man prøver med militære midler at indtage Grønland,« siger Marlene Wind og tilføjer:
»Det må man antage ville have en større konsekvens end situationen, hvor Grønland er uden for EU.«
Da Grønland som det første land i verden kappede båndene til EU, skete det efter en vejledende folkeafstemning i 1982. Dengang sagde et snævert flertal på 53 procent af de stemmeberettigede nej til EU.
Demokraatit var klar
Sidst det grønlandske parlament, Inatsisartut, forholdt sig til spørgsmålet om EU-medlemskab var i 2016.
Dengang stillede partiet Demokraatit forslag om, at man i Grønland skulle foretage en undersøgelse af fordele og ulemper ved, at Grønland søger om genoptagelse i EU-samarbejdet.
Undersøgelsen skulle ligeledes afdække, hvorvidt de administrative ressourcer i Selvstyret er tilstrækkeligt til at forvalte et eventuelt medlemskab af EU.
Der var på det tidspunkt ikke støtte til beslutningsforslaget ved dets førstebehandling, da et flertal blandt partierne ikke ønskede, at Grønland skulle søge genoptagelse i EU.
I stedet fremsatte partiet Inuit Ataqatigiit et ændringsforslag. Det lød på, at man skulle fremlægge en redegørelse om Grønlands muligheder for øget samarbejde med EU og fora med tilknytning til EU.
Det forslag blev sendt videre til udvalgsbehandling i udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg.
Her fandt man det naturligt, at Grønland overvejer forholdet til EU, og at det kan udvides og uddybes. Men at Brexit skaber usikkerhed, som stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er muligt at gennemføre en meningsfyldt undersøgelse.
Udvalget konstaterede endelig, at Grønland allerede har et nært samarbejde med EU og forkastede derfor det oprindelige forslag.
Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra fungerende minister for udenrigsanliggender i Grønland, Vivian Motzfeldt, der i 2016 var en del af det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg samt den nyvalgte landstingsformand Jens-Frederik Nielsen.
De er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser.
https://www.berlingske.dk/politik/eksperter-groenland-ville-faa-stoerre-sikkerhed-i-eu - Eksperter til Berlingske: Det er helt efter aftalen, at Danmark ikke kan forsvare Grønland
- Mette Frederiksen møder i Nuuk ønsker, hun ikke kan opfylde: »Det kommer aldrig til at ske«
- Ny aftale blotter Grønlands ambitioner i storpolitisk minefelt: Vi vil have det sidste ord i Arktis
- 2025-04-01 20:02:58
- Kommission sender tre bud på nyt dåbsritual ud i kirker til test
Dåbsritualet i den danske folkekirke er med knap 40.000 dåb om året et af de mest brugte ritualer i Danmark.
Men ritualet, som stammer fra 1912 og kun i mindre grad har været justeret siden, trænger til en opdatering.
Det arbejder Dåbskommissionen aktuelt på, og i en ny midtvejsrapport fremlægger de tre modeller for et nyt ritual.
Der bliver ifølge kommissionsformand Thomas Reinholdt Rasmussen, som også er biskop i Aalborg Stift, mere frirum, større elasticitet og flere variationer i ritualet.
- Det bliver mere moderne i samklang med traditioner. Vi bryder ikke alt op, men vi får et mere moderne ritual med frirum, siger biskoppen.
Med tiden har nye bønner og salmer sneget sig ind i ritualet i landets kirker.
Nogle steder har man også kastet sig over nye praksisser som drop-in-dåb eller lørdagsgudstjeneste med dåb.
Men kommissionen ønsker ét samlet ritual for hele folkekirken.
- Vores forslag er et forsøg på at formulere et menneskesyn, som er baseret på et menneske, der får og modtager troen, og som er en del af et større fællesskab.
- Så er det også et forsøg på at lave et helhedsritual fra kyst til kyst, selv om diversiteten er større i dag. Dåbsritualet er sat på spidsen en test på, om folkekirken kan være en helhedskirke, siger Thomas Reinholdt Rasmussen.
Der er ikke tale om revolutioner, men variationer af dåbsritualet, forklarer han.
Kommissionen har nemlig holdt sig inden for det nuværende rituals grundlæggende struktur.
Men forskellen på model I, II og III viser sig ved, at de gradvist udvides med flere forslag til blandt andet kollekter, som er en type kort bøn, og tekster.
Kommissionen foreslår også at vende tilbage til den tidligere formulering "vil du døbes?" i stedet for "vil du døbes på denne tro?", som spørgsmålet lyder i dag.
For nogle føles det nemlig som en slags eksamen, hvor man skal kunne stå inde for det hele, forklarer kommissionsformanden.
- Det er jo en af vor tids største overbelastninger, nemlig at vi tror, at vi skal stå inde for det hele, også troen. Det prøver vi at vende, så tro er noget, man får skænket.
Kommissionens konkrete forslag sendes i bred offentlig høring, og de afprøves i sognene gennem 2025.
I 2026 skal kommissionen arbejde videre med de svar og indspark, de får.
Ender arbejdet med et nyt ritual, skal det præsenteres for kongen i foråret 2027 med henblik på at blive autoriseret og taget i brug.
/ritzau/
https://www.berlingske.dk/danmark/kommission-sender-tre-bud-paa-nyt-daabsritual-ud-i-kirker-til-test - 2025-04-01 20:02:54
- FAKTA: Kommission foreslår tre modeller for nyt dåbsritual
Med tiden har dåbsritualet og dåbspraksis ændret sig, og derfor fik en kommission i 2023 til opgave at give ritualet et gennemsyn.
I en midtvejsrapport fremlægger Dåbskommissionen tre modeller, som adskiller sig ved gradvist at udvide ritualet med forslag til flere kollekter - indledende bønner- og tekster.
De tre modeller skal nu diskuteres bredt i befolkningen i resten af 2025.
Få overblik over udvalgt indhold fra de tre modeller her:
* Model I:
- En let revision af 1992-ritualet med alternative kollektforslag.
- Mulighed for lang tilspørgsel af trosbekendelsen til hver enkelt eller kort tilspørgsel med forsagelse.
* Model II:
- Moderat revision af 1992-ritualet med alternative kollektforslag og valgmuligheder i forhold til tekster.
- Mulighed for lang tilspørgsel til hver enkelt eller kort tilspørgsel med forsagelse.
* Model III:
- Nyformuleringer af 1992-ritualet med alternative kollektforslag og valgmuligheder i forhold til tekster.
- Mulighed for lang tilspørgsel til hver enkelt, kort tilspørgsel med forsagelse eller revideret kort tilspørgsel uden forsagelse.
- Mulighed for at placere fadervor som afslutning på faddertiltalen og ikke før.
* Nogle fællestræk for de tre modeller:
- Alle tre modeller har samme grundlæggende struktur som det nuværende dåbsritual fra 1992.
- De undlader alle tre det indledende spørgsmål om hjemmedåb: "Er barnet/du hjemmedøbt?". Alternativt kan formuleringen "Er barnet/du allerede døbt?" bruges.
- Som ritualet er i dag, skal den, der bærer barnet, til sidst svare på spørgsmålet "vil du døbes på denne tro?". Men kommissionen foreslår at vende tilbage til den tidligere formulering "vil du døbes?".
Kilde: Dåbskommissionens midtvejsrapport.
/ritzau/
https://www.berlingske.dk/danmark/fakta-kommission-foreslaar-tre-modeller-for-nyt-daabsritual - 2025-04-01 19:58:58
- Ny test finder PFAS i hvert tredje køkken- og sundhedsprodukt
Hvert tredje køkken- og sundhedsprodukt indeholder PFAS. Det viser en ny test foretaget af Forbrugerrådet Tænk Kemi.
Det skriver Forbrugerrådet i en pressemeddelelse.
Testen omfatter 228 produkter. Af de 228 produkter, der er testet, kan 97 købes på det danske marked. Det er hver tredje af de 97, der indeholder PFAS.
Undersøgelsen er lavet sammen med seks europæiske forbrugerorganisationer og en organisation i Canada.
PFAS tilsættes blandt andet for at gøre produkter mere vand- og smudsafvisende. Det kan være i produkter som tandtråd, tebreve og køkkengrej.
Men det skadelige kemikalie afgiver stoffer, der kan påvirke kroppen. Det kan resultere i leverskader og øget kolesteroltal.
- PFAS er miljø- og sundhedsskadelige stoffer, og derfor er det også kritisk, at det er så udbredt i forbrugsprodukter, siger projektleder og testansvarlig Stine Müller i pressemeddelelsen.
Hun tilføjer, at det både er, når selve PFAS-stofferne bliver produceret, og når forbrugerproduktet bliver produceret med PFAS, at kemikalierne risikerer at forurene miljøet. Her nedbrydes de ikke og ender også i vores mad og drikke.
Blandt de testede produkter er teposer. Otte af de slags teposer kan købes i Danmark, og der findes PFAS i tre af dem.
Det er blandt andet teposer fra mærkerne Lipton. De indeholder nogle specifikke PFAS-stoffer, der overstiger de krav, der kommer til at gælde i EU fra 2026.
Lipton har oplyst til Forbrugerrådet Tænk, at de ikke bevidst bruger PFAS til deres teposer, og at der ikke er fundet PFAS-stoffer, som lige nu er forbudt.
Et andet produkt i testen er airfryers. Her blev alle de testede airfryers påvist til at indeholde PFAS.
Der blev også testet 35 slags tandtråd. Seks af dem indeholder PFAS. Det er blandt andet produkter af mærket Oral B, hvor der blev fundet PFAS-stoffer.
Oral B har oplyst, at deres tandtråd er ændret og ikke længere indeholder PFAS.
Der er regler for, hvilke slags PFAS-stoffer, produkter må indeholde.
Der findes op til 12.000 forskellige PFAS-stoffer. Det er kun nogle af dem, der er ulovlige. Nogle af de stoffer har været ulovlige i lang tid i EU, mens andre først bliver ulovlige i 2026.
Der er også et forbud på vej i Danmark mod alle former for PFAS-stoffer i tøj. Det træder i kraft 1. juli 2025 og har et års udfasning.
Der er allerede forbudt at bruge pap og papir, som er beregnet til mad, hvis det indeholder PFAS.
/ritzau/
https://www.berlingske.dk/danmark/ny-test-finder-pfas-i-hvert-tredje-koekken-og-sundhedsprodukt