Senest nyt fra Berlingske Tidende

2024-11-21 7:05:48
Antallet af kriminelle klaner i København skal nu undersøges. Frygter, at børn går i forældrenes fodspor

I Aarhus er det et stort problem, at få familier begår meget kriminalitet.

Men er kriminelle klaner samme hovedpine i København?

Politikerne på rådhuset aner det simpelthen ikke.

Derfor har Økonomiudvalget enstemmigt tilsluttet sig Venstres forslag om, at forvaltningen nu skal undersøge omfanget af kriminelle klaner i Danmarks største kommune.

»Vi skal have et hurtigt og overordnet billede af, om tendensen i Aarhus med kriminelle klaner også gør sig gældende i hovedstaden,« siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) med henvisning til artikler i Berlingske.

Her fremgår det blandt andet, at medlemmer af fire familier i Aarhus Vest er blevet sigtet eller mistænkt for at bryde loven næsten 5.000 gange. Alene én familie har kostet Aarhus Kommune 64 millioner kroner i sociale foranstaltninger, viser interne dokumenter.

Problemet findes også andre steder i Danmark, og på Sydsjælland og Lolland-Falster har 15 kriminelle klaner af udenlandsk herkomst i årevis plaget med alt fra tyveri og indbrud til vold, røveri og narkokriminalitet, viser dokumenter, som Berlingske har fået aktindsigt i.

At fænomenet findes i København, indikerer et svar, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) gav Folketinget i marts i år. Her oplyste Københavns Politi, at kredsen kender til familier, hvor flere medlemmer begår omfattende kriminalitet. Det drejer sig blandt andet om tyveri, svindel, afpresning og anden berigelseskriminalitet.

Politiet må hjælpe

Men på rådhuset vil politikerne fra Venstre til Enhedslisten komme problemet nærmere og sætter derfor embedsmænd til at vurdere omfanget. Samtidig håber politikerne, at Københavns Politi vil bidrage med data.

»I dag er vores indsats i høj grad målrettet bydele, men viser det sig, at det ligesom i Aarhus er koncentreret i familier, så vender det op og ned på tingene. Det vil betyde, at vi skal gå mere specifikt til værks, og den viden skal vi have hurtigst muligt,« siger Jens-Kristian Lütken – dog uden at sætte en deadline på.

Men er det ikke snarere en sag for politiet end rådhuset?

»Politiet fanger forbrydere og sætter dem bag lås og slå, men det er en kommunal opgave at forebygge kriminalitet,« siger beskæftigelses- og integrationsborgmesteren:

»Vi har for eksempel en vigtig opgave i at sørge for, at børn, som vokser op i de her miljøer, ikke ender på samme måde. Og det kræver, at vi har fuld viden om, hvad der foregår.«

I er på rådhuset i høj grad afhængige af, at Københavns Politi vil hjælpe jer med jeres kortlægning – vil Københavns Politi det?

»Jeg har ikke talt med Københavns Politi om det, men jeg har en forventning om, at de bistår os, når et samlet økonomiudvalg – som repræsenterer hele borgerrepræsentationen – beder om hjælp til at kortlægge, om samme alvorlige fænomen som i Aarhus findes i København. Vi har jo samme interesse i så sikker en by som muligt.«

Rådhuset venter ikke på Rigspolitiet

Københavns socialborgmester, Karina Vestergård Madsen (EL), forklarer, at der til grund for økonomiudvalgets beslutning ligger en såkaldt protokolbemærkning, hvor det blandt andet lyder:

»Vores intention med medlemsforslaget er ikke at udstille nogle københavnere eller føre politik på enkeltsager, men indhentning af mere information, som kan styrke den på mange måder gode udvikling i København i forhold til at få børn og unge værk fra kriminalitet.«

Kriminelle klaner er et problem, som politikere flere steder i Danmark taler om med voksende bekymring. Der er tilsyneladende den voksende erkendelse, at familiestrukturen er en selvstændig måde at indrette organiseret kriminalitet på. Det indebærer, at politi og andre myndigheder skal bruge andre modtræk end mod rockere og bander.

Rigspolitiet arbejder i øjeblikket på at kortlægge fænomenet på landsplan, og ja, det arbejde er Jens-Kristian Lütken opmærksom på:

»Men vi vil gerne have viden om København så hurtigt som muligt i stedet for at vente på en stor landsdækkende undersøgelse. For vi har på Københavns Rådhus ansvaret for at gøre noget ved det så hurtigt som muligt.«

https://www.berlingske.dk/indland/antallet-af-kriminelle-klaner-i-koebenhavn-skal-nu-undersoeges-frygter-at
2024-11-21 7:02:44
Er du rigtig klog: Hvad ved du om medicin og medicinalselskaber?

Er du klog, ligefrem et geni – eller bare ikke helt tosset? Gæt med i Berlingskes klassiske quiz og se, hvor skarp du er.

Spørgsmålene er af svingende sværhedsgrad, så tænk dig grundigt om, før du svarer. Der gives kun ét point for hvert korrekt svar – uanset sværhedsgrad. De rigtige svar får du undervejs.

Prøv quizzen og vær med i lodtrækningen om et gavekort på 2.000 kr. til interiørbutikken Umage.

Er du klar?

https://www.berlingske.dk/indland/er-du-rigtig-klog-hvad-ved-du-om-medicin-og-medicinalselskaber
2024-11-21 6:59:55
Betjent fra DR-dokumentar får kritik for overdreven magt

En betjent fra DR-dokumentaren "Forfulgt af politiet" får kritik for "overdreven og uproportional" magtanvendelse i forbindelse med en anholdelse i Vejle i november 2021.

Det har Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, afgjort, skriver DR torsdag.

Episoden var en del af flere, som blev beskrevet i DR-dokumentaren, der udkom sidste år, som handlede om en syrisk familie fra Vejle, som mente, at de blev chikaneret af bestemte betjente i Sydøstjyllands Politi.

I den pågældende situation har betjenten fra Sydøstjyllands Politi brugt peberspray i ansigtet på en af familiemedlemmerne i forbindelse med en anholdelse.

Politiet brugte peberspray mod to brødre, som blev anholdt. De har begge klaget. DUP har afvist den ene brors klage, mens den anden har fået medhold i, at det var kritisabelt, skriver DR.

Ifølge DUP fik den ene af brødrene peberspray i ansigtet, mens han ikke gjorde modstand mod anholdelsen.

Både Sydøstjyllands Politi og fællestillidsrepræsentant for betjentene i politikredsen siger til DR, at man tager afgørelsen til efterretning.

Betjentene har tidligere været sigtet for grov vold, fordi de brugte peberspray i forbindelse med en anholdelse.

Statsadvokaten i Viborg besluttede i februar at indstille efterforskningen og opgive påtalen af de to politifolk.

Statsadvokaten besluttede desuden at indstille efterforskningen i anmeldelser mod flere betjente for vold under anholdelser og vold under transport til og på Politigården i Vejle.

DUP fik sagsmaterialet tilbage for at skulle vurdere, om man vil gå videre med sagen som en adfærdssag i stedet for en straffesag.

/ritzau/

https://www.berlingske.dk/indland/betjent-fra-dr-dokumentar-faar-kritik-for-overdreven-magt
2024-11-21 6:46:52
Dagen før slutfløjt har COP-aftale stort hul i klimahjælpen

Der står et stort X, hvor der ifølge verdens fattige lande burde stå et stort milliardbeløb.

Klimatopmødet COP29 har fået sit første udkast til, hvordan en aftale om et nyt mål for klimafinansiering kan se ud.

Det udgav formandskabet torsdag morgen.

- Der er stadig intet beløb for den samlede klimabistand, lyder det fra John Nordbo, klimarådgiver i ngo'en Care og mangeårig observatør af klimatopmøder.

- Der mangler klare delmål for, hvor mange penge der skal gå til henholdsvis grøn omstilling, klimatilpasning og støtte til at håndtere de enorme tab og skader, som klimakatastroferne skaber.

Det afgørende spørgsmål på klimatopmødet er, hvor mange penge de rige lande vil sende til de fattige, så de kan modgå klimaforandringer, de har den mindste andel i at have skabt.

Men det leverer COP29's første udkast intet svar på.

Udkastet har tekststykker, hvor emnet behandles, men det rum, hvor beløbet skal stå, står der nu et X.

Forhandlingerne om at fylde det rum med et konkret milliardbeløb bliver nu intensiveret.

- Det er bekymrende, at teksten endnu ikke har sat et tal på klimafinansieringsmålet. Det tyder på, at de sværeste beslutninger bliver skudt til sidste øjeblik, siger Katrine Ehnhuus, seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke.

Organisationen frygter, at vestlige lande vil fylde finansieringsmålet ud med penge fra den private sektor, så de rige stater selv undgår at bidrage yderligere med flere klimapenge.

- Som teksten ser ud nu, er der risiko for, at de rige lande løber fra regningen, siger Katrine Ehnhuus.

For Vesten er rammerne omkring det økonomiske bidrag afgørende.

EU og USA har gjort det klart, at de vil have udvidet kredsen af donorlande, så også nye store økonomier som Kina og Korea skal bidrage til klimafinansieringen.

På dette punkt leverer aftaleudkastet endnu ikke et klart svar.

Det er noteret som frivilligt, hvorvidt de store udviklingsøkonomier vil bidrage.

Deadline for klimatopmødet er officielt fredag, men forhandlingerne om pengehjælpen ventes at trække ud - muligvis i flere dage.

/ritzau/

https://www.berlingske.dk/politik/dagen-foer-slutfloejt-har-cop-aftale-stort-hul-i-klimahjaelpen
2024-11-21 6:31:33
Nye beregninger: Grønt prestigeprojekt sender statsstøtte for milliarder til landbruget

Godt nok synes der at være bred enighed om, at naturen på længere sigt er den helt store vinder i den netop indgåede politiske aftale, hvor enorme mængder landbrugsjord skal tages ud af drift.

Men aftalen er også blevet anklaget for at være for meget gulerod til bønderne og alt for lidt pisk, og den er blevet beskyldt for at marinere landbruget i mere statsstøtte end godt er.

Nu viser en ny beregning, hvor stor støtte landbruget får med aftalen – og det er meget.

I en ny fremskrivning har tænketanken Kraka regnet på, hvor meget statsstøtten til landbruget kan stige de kommende år, når milliarderne fra den grønne trepartsaftale medregnes.

I 2022 modtog dansk landbrug – og altså inden trepartsaftalen – direkte statsstøtte for knap 8,3 milliarder kroner, mens den indirekte støtte var på lidt mere end 3,4 milliarder, lyder det.

Når man indregner al den statslige støtte fra de nye elementer i trepartsaftalen, så løber det ifølge Krakas beregninger op i yderligere 4,7 milliarder kroner i 2030.

Samlet set vil landbruget altså blive støttet med næsten 16,4 statslige milliarder i 2030, viser fremskrivningen.

Ifølge Andreas Lund Jørgensen, seniorøkonom i Kraka, er beløbet højt.

»Det er jo en meget stor stigning på knap 40 procent i statsstøtten til det i forvejen mest subsidierede erhverv. Det er rigtig mange penge, som staten skal have op ad lommerne. Man er endt meget langt væk fra princippet om, at forureneren betaler,« siger han.

Samtidig påpeger Andreas Lund Jørgensen, som er ekspert i klimaøkonomi, at det grundlæggende giver mening at støtte landbruget i at gøre noget, som samfundet gerne vil have – i det konkrete tilfælde at tage landbrugsjord ud af drift og mindske udledningen af kvælstof.

»Men det er klart, at man kunne også få mindre kvælstof ved bare at gå benhårdt til landbruget med regulering. Det er en politisk afvejning,« siger Andreas Lund Jørgensen.

Aftale »marinerer« landbruget

Allerede inden trepartsaftalen var statsstøtten til landbruget til at tage og føle på.

De direkte og indirekte tilskud udgjorde som nævnt i alt små 12 milliarder kroner i 2022, hvoraf en stor del udgjordes af landbrugsstøtten fra EU.

Netop statsstøtten nævnte Enhedslistens politiske leder, Pelle Dragsted, da han sent søndag aften forlod forhandlingerne om den grønne trepart, inden de andre partier nåede til enighed.

Alt for meget af aftalen baserer sig på frivillighed, men dens aftalte CO₂-afgift er for lav og utilstrækkelig, sagde han og tilføjede:

»Til gengæld marinerer aftalen nærmest landbruget og de store jordejere i penge, mens regningerne i stedet bliver sendt til skatteyderne.«

Med aftalen kan landmændene få tilskud til at indføre teknologien pyrolyse, som potentielt kan nedbringe deres klimaaftryk. Landbruget får også massive tilskud til at tage særligt klimabelastende marker ud af drift, mens de også får støtte til at rejse skov, hvor der i dag er marker.

I den modsatte ende er den nye CO₂-afgift.

Godt nok ligger afgiften på 300 kroner pr. ton CO₂ i 2030, ligesom den hæves til 750 kroner i 2035, men til gengæld får landbruget et bundfradrag den anden vej på 60 procent.

Det svarer til, at afgiften reelt udgør henholdsvis 120 og 300 kroner i de to år.

»Landbrugets bidrag fra CO₂-afgift fylder meget lidt i det samlede regnskab, og derfor er det også langtfra den samfundsøkonomisk billigste omstilling af landbruget. Som økonom kan man i hvert fald godt tænke, at det er uhensigtsmæssigt. Så ligger der jo nok nogle andre politiske hensyn bagved. Det kunne især være noget med den geografiske fordeling, at man gerne vil understøtte livet i yder- og landområderne,« siger Andreas Lund Jørgensen fra Kraka.

På ryggen af en tiger

Det er velkendt, at landbruget får langt mere støtte end andre erhverv.

Da Kraka i februar, inden trepartsaftalen, lavede en lignende beregning, blev det også slået fast, at industrien – et markant større erhverv – modtog cirka én milliard i direkte statsstøtte.

Støtten er historisk set givet med åbne øjne. Der har været et politisk ønske om fødevaresikkerhed og et fornuftigt indtægtsgrundlag for landbruget, mens dele af det politiske spektrum kobler landbruget sammen med ønsket om liv i de danske yderområder.

Ifølge Otto Brøns-Petersen, chefanalytiker i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, er udviklingen et godt eksempel på, hvorfor statsstøtte til erhverv ender galt.

Først støtter man landmændene i at producere, og så støtter man dem i at tage jorde ud – altså det modsatte – og på den måde bliver regningen ved med at stige, selvom der bliver produceret færre og færre fødevarer på mindre arealer.

Men det er ikke den nuværende generation af politikeres skyld, og de står i et meget svært dilemma, mener han.

»Det her er lige som at ride på ryggen af en tiger. Det kan være meget svært at komme af igen, selvom situationen er uholdbar,« siger Otto Brøns-Petersen og slår fast:

»Og den nuværende generation af politikere er født på ryggen af en tiger.«

Han ridser hurtigt en lang historie kort op.

Efter Anden Verdenskrig støttede diverse lande landbrugsproduktionen. Den oprindelige tanke med EF – senere EU – var at samle produktionsstøtten ét sted, så man langsomt kunne udfase den. Til gengæld måtte de enkelte lande ikke selv give produktionsstøtte.

Det er som bekendt gået meget langsomt med udfasningen.

»Men heldigvis har EU omlagt meget af støtten fra produktionsstøtte til indkomststøtte, og det er derfor, vi ikke ser »smørbjerge« og »vinsøer« længere,« siger Otto Brøns-Petersen.

Så udviklingen er gået den rigtige vej, men landbruget er fuldstændigt marineret i støtte, og det særlige ved landbrug er, at støtte og ændring i støtte sætter sig i jordpriserne.

»Derfor kan jeg godt forstå, at politikerne er tilbageholdende med bare at lave store ændringer, som reelt betyder, at alle de eksisterende landmænd går fallit. Det er jo det, man ultimativt ville se for sig, hvis ikke man havde kompensationsordninger,« siger analysechefen:

»Modsat andre erhverv kommer der til at gå nogle kraftige konkursbølger gennem samfundet, hvis ikke vi laver noget kompensation.«

Og det er ikke kun landmændene, der vil blive ramt. Pengeinstitutter med pant i jorden vil også blive ramt, det samme gælder følgeerhverv og i sidste ende forbrugerne.

Landbruget: Frisk udregning

Hos Landbrug & Fødevarer er Martin Kristian Brauer, områdedirektør for analyse og statistik, skeptisk over udregningerne fra Kraka.

»Der er flere mellemregninger i regnestykket. Jeg vil mene, at Kraka har haft en lige lovlig frisk tilgang til at lægge tal sammen. De inddrager en lang række udgifter, der ikke kan karakteriseres som støtte til landbruget, eksempelvis udgifter til biokul, den nyetablerede plantefond og provenuet fra CO₂-afgiften,« skriver områdedirektøren.

Han påpeger, at kompensation gives, fordi det koster penge at etablere vådområder eller plante ny skov.

»Og så handler det jo også om, at samfundet har meget klare krav til, hvad den jord, som bliver udtaget, skal bruges til. En landmand kunne også vælge at sælge jorden til et udviklingsselskab, en kapitalfond eller andre, som kunne have interesse i at bygge industri eller erhvervsparker,« påpeger Martin Kristian Bauer:

»Men nu har vi som samfund besluttet, at vi i stedet ønsker enge, skove, ådale og moser. Det er tiltag, som går modsat den markedsdrevne udvikling. Det kræver finansiering, og derfor skal udgifterne ses i det lys.«

I Kraka er seniorøkonom Andreas Lund Jørgensen helt uenig i kritikken af regnestykket.

»Selvom pengene ikke i alle tilfælde ender i landmændenes lommer, er der alligevel tale om klokkeklare eksempler på statsstøtte. Det er penge, som staten skal have op af lommen for at drive en udvikling, som landbruget alternativt selv kunne have finansieret,« siger han:

»Man kan sige, at staten betaler for at få ting til at ske, som ellers ikke ville være sket.«

https://www.berlingske.dk/politik/nye-beregninger-groent-prestigeprojekt-sender-statsstoette-for-milliarder
Landbrugets toplobbyist havde skrevet tre taler med hver sin farve – og han valgte den røde
Landets førende eksperter ser store udfordringer for grønt prestigeprojekt – men der er også et håb
2024-11-21 6:17:39
Donald Trump er ved at sammensætte sin nye regering – følg med direkte

https://www.berlingske.dk/usa/donald-trump-er-ved-at-sammensaette-sin-nye-regering-foelg-med-direkte-1
2024-11-21 6:16:20
Hele verden kigger mod Kattegat – hvad er op og ned i sagen om mystiske Yi Peng?

Godmorgen! Måske finder vi ud af mere om det kinesiske skib, der er mistænkt for sabotage i dag. Men først dagens andre vigtige overskrifter.


Tophistorier 

  1. Fremover kommer 50.000 unge til at få 2.000 kroner til at købe kultur for. Kulturpasset vil især være målrettet unge, som ikke er i arbejde eller under uddannelse. 
  2. Store mængder direkte og indirekte statsstøtte vil flyde til landbruget som resultat af den nye aftale om den grønne trepart. Støtten vil udgøre over 16 milliarder i 2030, viser nye beregninger.
  3. Bengt Sundstrøm fra det konkursramte Lauritz.com solgte i årene op til finanskrisen to nordsjællandske ejendomme til sit eget selskab til opsigtsvækkende høje priser.
  4. Britiske aktivister kæmpede for en asylansøgers rettigheder, efter han angiveligt fik tæsk af private asylsikkerhedsvagter. Men manden endte med at voldtage en mindreårig.
  5. Antallet af kriminelle klaner i København skal nu undersøges. Det sker, efter Berlingske har kunnet dokumentere, at fire storfamilier i Aarhus er blevet sigtet eller mistænkt for lovovertrædelser næsten 5.000 gange. 

Dagens vigtige: Hvad er skibet ladet med? 

Du kan roligt regne med, at dagens nyhedsbillede igen vil blive defineret af det kinesiske skib »Yi Peng 3«. 

Skibet mistænkes af de svenske myndigheder for at have noget at gøre med beskadigelsen af to undersøiske kommunikationskabler i Østersøen. Også Tyskland vurderer, at der er tale om sabotage. 

Det danske søværn fulgte skibet med skiftende flådefartøjer og bragte det efter alt at dømme til standsning i internationalt farvand ud for Grenå. Og der stod den danske flåde så og stirrede på skibet i foreløbig mere end et døgn. For eftersom skibet ligger i internationalt farvand, kan danske myndigheder ikke få lov til ret meget uden at få lov af de kinesiske myndigheder. 

Berlingske havde en mand i luften, der tog billeder og video af skibet, som du kan se i toppen af denne artikel.

»Yi Peng 3« sejlede ud fra den russiske havn ved Ust-Luga – omtrent 110 kilometer vest for Sankt Petersborg – med kurs mod Egypten. Som mine kolleger har beskrevet, så befandt skibet sig natten til søndag i Østersøen ud for den svenske ø Gotland. Her skete der noget bemærkelsesværdigt.

»Yi Peng 3« slukkede først sit signal og dukkede først op igen over otte timer senere. I mellemtiden havde skibet krydset de to kabler på havbunden. Siden satte det farten ned og drev rundt i 70 minutter, og det er ved disse episoder, at det mistænkes, at kablerne er blevet ødelagt.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtalte efter et pressemøde, at man ser alvorligt på situationen, men afviste derudover at kommentere på situationen.

Det er mildest talt også en sag, der kan have næsten svimlende implikationer. Er det russerne? Er det kineserne? Eller har de beskadigede kabler intet med hverken Rusland, Kina eller »Yi Peng 3« at gøre? 

Det er de spørgsmål, som udestår – og hvis svar nok vil kræve svære overvejelser. 

Mark Galeotti, der er britisk ekspert i Ruslands sikkerhedspolitik, er blandt de eksperter, der siger til Berlingske, at der kan være tale om russisk sabotage. 

Dmitrij Peskov, Kremls talsperson, kaldte det onsdag ved middagstid både »absurd« og »latterligt« at anklage Rusland. 

Onsdag aften afviste Kina ligeledes at have noget med de beskadigede kabler at gøre. 

»Kina har altid opfyldt sine forpligtelser og kræver, at landets skibe nøje overholder havretten,« siger talsmand Lin Jian fra det kinesiske udenrigsministerium ifølge NRK. 

Fik du læst?

God dag!

https://www.berlingske.dk/dagens-overblik/hele-verden-kigger-mod-kattegat-hvad-er-op-og-ned-i-sagen-om
Berlingske har været på vingerne over Kattegat – her er billederne af mystisk kinesisk skib
I over et døgn har den danske flåde stirret på et kinesisk skib: »Vi står over for en konstant kampagne med sabotage«
Klokken 8 om morgenen bevægede skibet sig mærkværdigt syd for Karlskrona. Følg hele ruten, som »Yi Peng 3« har sejlet
2024-11-21 6:14:08
Landets politikredse advarer torsdag morgen om glatte veje

Vejtemperaturerne er torsdag morgen nær frysepunktet. Derfor opfordres bilister til at tage hjemmefra i god tid og køre efter forholdene.

Det oplyser flere af vagtcheferne ved landets politikredse tidligt torsdag morgen.

- Vi opfordrer til, at man kører efter forholdene, kører hjemmefra i god tid, holder afstand og kører tålmodigt, siger Milan Holck, der er vagtchef ved Fyns Politi.

- Man bør sikre sig, at ruderne er fri for is, inden man kører hjemmefra, og det tager tid, og pludselig får folk travlt. Kør tålmodigt, så folk kommer sikkert frem, tilføjer vagtchefen.

I enkelte politikredse lyder det desuden, at der har været flere mindre uheld som følge af de glatte veje.

- Vi har i vores politikreds haft tre færdselsuheld relateret til glatføre, og vi har lige fået meldinger om et fjerde, siger vagtchef for Nordsjællands Politi Rune Mandrup.

Også andre steder på Sjælland, har der tidligt torsdag morgen været uheld.

- Vi har allerede haft de første to uheld som følge af det glatte føre her til morgen, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Asger Bækstrøm klokken lidt over fem torsdag morgen.

Han opfordrer bilister til skifte til vinterdæk, inden man kører hjemmefra.

- Ellers skal man i hvert fald køre i rigtig god tid. Der er meget glat derude, så lad være med at køre for stærkt, siger han.

Ingen af glatføreuheldene har dog været alvorlige, og der har således kun været tale om materiel skade.

I langt de fleste af landets politikredse er der torsdag blevet kørt salt ud på vejene i morgentimerne.

Det gælder blandt andet i Østjylland, Midt- og Vestjylland, Syd- og Sønderjylland, Midt- og Vestsjælland, Københavns Vestegn, Nordsjælland og på Fyn.

- Men der er stadig glat, selv om der er blevet saltet og ryddet flere steder, siger Rune Mandrup.

/ritzau/

https://www.berlingske.dk/indland/landets-politikredse-advarer-torsdag-morgen-om-glatte-veje
2024-11-21 6:05:57
USA's justitsministerium vil have Google til at sælge Chrome

USA's justitsministerium har bedt en dommer om at tvinge Alphabet, der står bag Google, til at sælge browseren Chrome.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at en dommer i august fandt, at Google, som står for cirka 90 procent af alle søgninger på nettet, har opbygget et ulovligt monopol.

Et salg af internetbrowseren Chrome vil kunne ændre, hvordan amerikanere finder informationer på internettet, mindske Googles omsætning og dermed give konkurrenter mulighed for at blive større.

Ifølge Reuters vil Google også blive reguleret i højere grad ved et salg.

Google har indtil nu foretaget årlige betalinger, blandt andet til Apple, for at sikre, at selskabets søgemaskine er standardindstilling på smartphones og browsere.

Det har bidraget til, at Google har kunnet bevare sin dominerende markedsandel.

Imens siger Google, at selskabet har vundet kampen om brugerne med søgemaskinens kvalitet.

Blandt andet står man over for konkurrence fra Amazon, lyder det, og så kan brugere selv vælge at have en anden søgemaskine som standardindstilling.

Alphabet - Googles moderselskab - er verdens fjerdestørste selskab målt på markedsværdi.

Da der i sidste måned var snak om, at Alphabet kunne blive tvunget til at sælge Chrome, blev det mødt af stærke reaktioner hos giganten. Det lød blandt andet, at forslagene fra USA var "radikale".

Ordren om at sælge Chrome kan blive påvirket af, at Donald Trump til januar overtager præsidentposten.

Han ventes at udskifte det hold, der i øjeblikket står i spidsen for justitsministeriets sager mod techgiganter som eksempelvis Google.

Det nye hold kan vælge at gå videre med sagen, at indgå et forlig med Google eller helt at henlægge sagen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den kommende præsident Trump har tidligere kritiseret Google for at nedprioritere konservativt indhold.

Han har dog også sagt, at det er for stor en opgave for den amerikanske administration at stå for at splitte selskabet op.

/ritzau/

https://www.berlingske.dk/internationalt/usas-justitsministerium-vil-have-google-til-at-saelge-chrome
2024-11-21 5:48:36
Seneste nyt om krigen i Ukraine og situationen i Rusland – følg udviklingen her

https://www.berlingske.dk/internationalt/seneste-nyt-om-krigen-i-ukraine-og-situationen-i-rusland-foelg-467