Hveder
Har noget med Storebededag at gøre - eller snarere aftenen før, hvor der spises lune hveder.
Baggrunden for denne skik er, at heller ikke bagerne måtte arbejde fra solnedgang aftenen før store bededag og hele den følgende dag. Derfor kom de helligdagen i forkøbet ved at bage ekstra store hvedeknopper dagen før, som folk så kunne købe med hjem til at varme og spise den følgende dag. Det blev imidlertid hurtigt til, at hvederne blev spist samme aften - medens de endnu var varme og sprøde. Skikken kan dateres tilbage til midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre.
03.01.2010