Senest nyt fra Kristligt Dagblad
- 2025-07-02 16:34:39
- Diddy frifindes for anklager om menneskehandel
Sean "Diddy" Combs er frifundet for anklager om menneskehandel med henblik på prostitution samt for anklager om afpresning.
Men han kendes skyldig i to andre anklagepunkter relateret til prostitution.
Det fremgår af dommen, der onsdag eftermiddag dansk tid læses op i New York.
Det skriver Reuters.
De to punkter, Combs kendes skyldig i, var ikke de alvorligste af de anklager, den verdenskendte rapper stod overfor.
De kan give ham op til ti års fængsel for hvert af de to punkter.
Inden dommen blev afsagt, samlede Combs sine voksne børn omkring sig til bøn. Det rapporterer BBC og andre medier, der er til stede i retssalen i New York.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/diddy-frifindes-anklager-om-menneskehandel - 2025-07-02 16:33:35
- Yngre mand i drukneulykke nær ved Roskilde Festival
En yngre mand har onsdag været offer for en drukneulykke i Himmelsøen, som ligger lige i nærheden af Roskilde Festival, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på X.
Søen ligger dog uden selve festivalområdet.
Mandens pårørende er underrettet, oplyser politiet, som på nuværende tidspunkt ikke ønsker at bidrage med yderligere oplysninger.
Øjenvidner har fortalt om en større udrykning ad Darupvej, hvor både ambulancer, redningskøretøjer og politipatruljer kørte i retning mod søen.
Også en helikopter skulle ifølge Ritzaus oplysninger være tilkaldt til stedet.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/yngre-mand-i-drukneulykke-naer-ved-roskilde-festival - 2025-07-02 16:31:08
- Danmark vil lukke aftale om 2040 klimamål i midten af september
Danmark vil forsøge at lukke en aftale mellem EU-landene om 2040-klimamålet på et ekstraordinært møde den 18. september i Bruxelles.
Det siger klimaminister Lars Aagaard (M) på et pressemøde i Eigtveds Pakhus.
- Det er målet at få en aftale på plads den 18. september. Jeg håber, at alle medlemslandene er klare i deres meldinger, men også pragmatiske, siger Lars Aagaard.
Dermed har det danske EU-formandskab sat en hård deadline. August er nemlig traditionelt sommerferie i EU-systemet.
Allerede på et uformelt ministermøde i næste uge i Aalborg skal de første skridt dog tages, siger Lars Aagaard.
Han knytter samtidig sin optimisme til, at EU-Kommissionen har taget medlemslandene bekymringer med ind i deres udspil til et 2040 mål, der lyder på 90 procent reduktion af drivhusgasserne i forhold til 1990.
- Europa skal være den mest ambitiøse region på klima, men vi skal ikke miste konkurrenceevne.
- EU-Kommissionen forslag indeholder også beskyttelse af industrien, så jeg tror en aftale er mulig, siger Lars Aagaard.
Det danske EU-formandskab kommer dog under stort pres. For i september skal EU også melde et 2035 klimamål ind til FN.
Det skal ifølge Lars Aagaard bygge på 2040-målet den 18. september. Hvis ikke det lykkes at få en aftale om 2040 målet i hus, så kan Danmark og EU med andre ord få store problemer med at lande et 2035 klimamål.
Det vil blive anset for en katastrofe for EU's troværdighed på klimaområdet. Målet skal være med til at lægge pres på eksempelvis Kina og USA for at gøre mere for klimaet på COP30 senere på året.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/danmark-vil-lukke-aftale-om-2040-klimamaal-i-midten-af-september - 2025-07-02 16:30:00
- Hedebølger er en sundhedskrise. Især for ældre, gravide og ufødte børn
Caroline – hendes fornavn er blevet ændret efter hendes eget ønske – har endnu seks uger til terminen, og mens hun bugserer sin allerede store mave hen i skyggen under et træ, funderer hun over, om fødslen kunne gå i gang bare lidt tidligere.
"Hvis de her temperaturer fortsætter, bliver de sidste uger meget lange og vanskelige. Men jordemoren siger, at det nok ikke kommer til at ske, for jeg gik over tiden med den første," stønner den 35-årige franske kvinde, allerede udmattet af turen gennem solen og de 35 grader til den lidt køligere stol i skyggen.
Ifølge det europæiske klimacenter, Copernicus, er millioner af europæere netop nu udsat for ekstrem hede. Især Sydeuropa, men også for eksempel Belgien gisper af varme under årets første hedebølge, som satte ind den 20. juni. Lørdag nåede termometret op på 46 grader i Huelva i det sydlige Spanien, en rekord for temperaturerne så tidligt på sommeren.
Det meste af Europa er lukket inde under det, som forskerne kalder for en varmekuppel. Den opstår, når et højtryk lægger sig stabilt over et område og blokerer varm luft, som derefter opvarmes som i en gryde med låg og gør både jorden og luften nedenunder bagende varm.
Også Italien og Frankrig oplever temperaturer på langt over 30 grader. I Frankrig er to personer døde efter indebefindende på grund af heden. Og selv Storbritannien målte mandag rekordhøje 33 grader i Heathrow Lufthavn.
Og det har store helbredsmæssige konsekvenser.
"Det er ikke bare en varm sommer. Det er en sundhedskrise," lyder det i en advarsel fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
Ældre og personer med hjertekarsygdomme eller andre kroniske lidelser er særligt sårbare over for dehydrering og blodtryksforstyrrelse. I 2022 døde over 47.000 mennesker som følge af hedebølger i Europa ifølge en undersøgelse i tidsskriftet Nature, og mange husker katastrofeåret 2003, hvor 70.000 overvejende ældre personer omkom af varme.
Men der er også voksende forskningsmæssig belæg for, at væksten i antallet af ekstremt hede dage som følge af den globale opvarmning også udgør en markant sundhedsrisiko for både gravide kvinder og deres ufødte børn. Og modsat forventningerne hos Carolines jordemor er for tidlig fødsel en af dem.
I november sidste år offentliggjorde Nature i sin særlige lægevidenskabelige udgave, Nature Medicine, en analyse af 198 forskningsrapporter fra 66 lande.
"Undersøgelserne viser, at voksende temperaturer udgør en betydelig risiko for mødre- og neonatal sundhed, og de understreger vigtigheden af inddrage graviditet og fødsler i klimatilpasningsprogrammer," skriver forskerne.
Analysen viser, at risikoen for for tidlig fødsel vokser med fire procent, hver gang temperaturen stiger med én grad over det normale gennemsnit. Under en decideret hedebølge vokser risikoen med 26 procent, og forskerne fandt også belæg for, at sandsynligheden for fødselskomplikationer stiger med 25 procent under en hedebølge, mens risikoen for, at barnet er dødfødt, kan vokse med 13 procent.
Især unormal varme i de første fem uger af graviditeten samt fra 20.-26. uge øger risikoen for for tidlig fødsel, konkluderer en fransk undersøgelse offentliggjort i fagjournalen International Journal of Epidemiology.
"I et tempereret klima kan nattehede, men også kroniske og akutte lavtemperaturer forbindes med øget risiko for for tidlig fødsel. I en situation med stigende temperaturer og mere hyppige ekstreme temperaturer bør disse resultater føre til sundhedspolitiske tiltag, der kan mindske den voksende byrde fra for tidlige fødsler," skriver forskerne.
Franske forskere har også fundet tegn på langsigtede konsekvenser og en sammenhæng mellem neuropsykiatriske forstyrrelser som nedsat sprogbeherskelse blandt toårige børn, som blev udsat for høje temperaturer under graviditeten eller i deres første levemåneder.
"De mest velunderbyggede resultater ses i sammenhæng med for tidlige fødsler og lavere fødselsvægt," siger Charles Egloff, speciallæge i gynækologi og obstetrik og leder af Louis-Mourier-Hospitalet nær Paris, til dagbladet Le Monde.
WHO har lanceret kampagnen "Keep Cool", hold dig kølig, for at forebygge hederelaterede sundhedsrisici. Organisationens europakontor i København minder således om, at nogle enkle regler gør det muligt at leve bedre med heden: drik meget vand, hold dig i skygge, åben vinduerne om natten og pas godt på dine nærmeste, især ældre og svagelige.
"Men vi kan ikke nøjes med det. Dette handler ikke om at overleve sommeren. Det handler om at beskytte vores helbred i et klima i forandring," siger WHO's regionale direktør for Europa, Hans Henri P. Kluge, i en pressemeddelelse.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/hedeboelger-er-en-sundhedskrise-isaer-aeldre-gravide-og-ufoedte-boern - 2025-07-02 16:18:59
- Nævningetinget i sag Sean Diddy Combs er nået frem til en afgørelse.
Nævningetinget i sagen mod rapperen Sean "Diddy" Combs er nået frem til en afgørelse.
Det oplyser en embedsmand ved den domstol, hvor sagen finder sted, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det er uklart, hvornår dommen vil blive afsagt, men det er ventet at ske inden længe.
Både forsvarere og anklagere havde onsdag eftermiddag dansk tid indfundet sig i retslokalet, skriver Washington Post.
Da de modtog nyheden om, at nævningetinget er kommet frem til en afgørelse, forsvandt forsvarsadvokaterne hurtigt for at mødes med deres klient.
Ifølge anklageskriftet har Combs i en lang årrække misbrugt, truet og tvunget kvinder og andre omkring sig til at opfylde sine seksuelle lyster, beskytte sit omdømme og skjule sin adfærd.
Ifølge myndighederne tvang Sean Combs blandt andet kvinder til at have sex med mandlige sexarbejdere, mens de blev filmet.
Hvis han kendes skyldig, risikerer han fængsel på livstid.
55-årige Combs har nægtet sig skyldig i alle fem anklagepunkter i løbet af retssagen, der har varet syv uger.
Diddy er en af USA's helt store rapstjerner gennem de seneste årtier.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/naevningetinget-i-sag-sean-diddy-combs-er-naaet-frem-til-en-afgoerelse - 2025-07-02 16:02:47
- Landsret blåstempler håndtrykskrav til muslimske lærerstuderende
Da to kvindelige muslimske lærerstuderende tilbage i 2019 nægtede at give hånd til en mandlig praktikvejleder, blev de indkaldt til et møde, og deres praktikforløb blev standset øjeblikkeligt.
Og det var helt efter bogen, fastslår Østre Landsret i en dom. Landsretten har frifundet Egelundskolen og Albertslund Kommune i sagen, som ellers i første omgang stod til at skulle betale erstatning til kvinderne.
Advokatfirmaet Poul Schmith - Kammeradvokaten oplyser onsdag i en pressemeddelelse om afgørelsen fra landsretten, som imidlertid blev truffet helt tilbage i slutningen af maj.
Det var skolen og Albertslund Kommune, som havde indbragt en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet for landsretten.
Nævnet havde efter en klage fra kvinderne vurderet, at kvinderne var blevet udsat for såkaldt indirekte forskelsbehandling på grund af deres religion og tro. På den baggrund blev de hver tilkendt en godtgørelse på 25.000 kroner.
Kammeradvokaten har repræsenteret Ligebehandlingsnævnet i sagen og oplyser, at der endnu ikke er taget stilling til, hvorvidt dommen skal ankes til Højesteret.
Selve sagen drejede sig om, at kvinderne af religiøse grunde ikke ville give hånd til praktikvejlederen, fordi han var mand. De blev indkaldt til et møde på skolen - kun den ene af kvinderne deltog.
Skolen oplyste på mødet, at den stillede krav om, at de to kvinder gav hånd til alle personer uanset køn. Det ville de ikke efterkomme, og dermed var deres praktikforløb en saga blot.
Ifølge Kammeradvokaten har to ud af de tre landsdommere i Østre Landsret vurderet, at kravet om at give håndtryk til alle var både sagligt, hensigtsmæssigt og nødvendigt i forhold til at efterleve kommunens værdier.
Værdierne er ligebehandling, neutralitet og professionalisme, og sidstnævnte indebærer et krav om at give hånd, hvis situationen kræver det.
Dommerne lagde også vægt på, at folkeskoleloven har et krav om, at folkeskolen skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Den tredje landsdommer var imidlertid stemt for at give Ligebehandlingsnævnet og dermed kvinderne medhold i sagen. Landsdommeren vurderede, at kommunens håndtrykskrav ikke opfyldte en betingelse om at være nødvendig.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/landsret-blaastempler-haandtrykskrav-til-muslimske-laererstuderende - 2025-07-02 16:00:00
- Til en Nato-middag stillede Lilian Zøllner et spørgsmål, der fik hele salen til at snakke
Den 5. juli 1966 går Lilian Zøllner ned til sognefogeden i Helsinge. Det er hendes 21-års fødselsdag, og hun og kæresten har besluttet sig for at blive gift. Det skal ske den 9. juli, fire dage efter hendes fødselsdag. Men sognefogeden afslår: Vielsen kan tidligst finde sted tre uger senere, da brylluppet først skal lyses i kirken, altså bekendtgøres for menigheden.
"Så finder jeg en telefonboks og ringer ind til Kirkeministeriet, som siger, at det ikke kan passe. Og fire dage senere bliver vi gift," siger Lilian Zøllner, der i samme ombæring rager uklar med sin svigerfamilie. Den mener ikke, at det er passende, at Lilian Zøllner har irettesat sognefogeden.
Men Lilian Zøllner har aldrig været bange for at stå alene, og i dag har hun været gift med sin mand i næsten tres år.
“Han har betydet alt. Han er mit livs kærlighed og min mest fortrolige samtalepartner,” siger Lilian Zøllner.
Da de mødtes som 18-årige, var Lilian Zøllner netop blevet fri af børneværnet. Barndommen beskriver hun som "rædselsfuld". Efter forældrenes skilsmisse og tovtrækkeri frem og tilbage omkring, hvem der skulle tilkendes børnene, blev Lilian Zøllner som otteårig kørt på børnehjem af sin mor.
Dengang fik forstanderne på børnehjemmene de penge, der var til overs, når børnene havde fået mad. Derfor smurte Lilian Zøllner og de andre børn fedtemadder og smed dem op på undersiden af spisebordet, for at sikre sig at de fik nok at spise.
"Det var frygteligt. Vi blev ikke regnet for noget som helst," siger Lilian Zøllner.
Efter et par år på børnehjem kom Lilian Zøllner i plejefamilie, og senere flyttede hun ud til en gård, hvor hendes mor boede med sin nye mand. En mand Lilian Zøllner beskriver som "psykopat". Det var ikke ualmindeligt, at manden pegede på Lilian Zøllner og hendes mor med et ladt haglgevær.
En dag flygtede hendes mor og efterlod Lilian Zøllner hos manden, som dagen efter flygtede ind til sin moster på Nørrebro i København. Mosteren ville gerne have hende boende, men Lilian Zøllner skulle selv betale sine udgifter og begyndte derfor at uddele aviser om morgenen, inden hun tog i skole.
"Jeg havde en viljefasthed, som gjorde at jeg ikke knækkede," siger Lilian Zøllner.
Først uddannede hun sig til folkeskolelærer, men efter et par år som lærer begyndte hun at læse religion på Lærerhøjskolen.
"Det er sjovt, at det lige blev religion, for jeg blev ikke undervist i religion på børnehjemmet, og min far ville ikke have, at min bror og jeg skulle døbes. Så det var ikke et fag, jeg kendte noget til," siger Lilian Zøllner, der aldrig selv har været troende. Netop derfor var hun interesseret i at finde ud af, hvad der fik andre mennesker til at tro.
Efter en ph.d.-afhandling blev hun i 2001 leder for Center for Selvmordsforskning. Her var det særligt arbejdet med veteraner, der optog hende. Når hun skal fremhæve, hvad hun er mest stolt af fra sin karriere, er det dengang hun sammen med to andre forskere skulle undersøge, hvordan NATO-landene havde hjulpet deres veteraner.
“Så kom jeg med til møder i NATO, og jeg syntes, det var fabelagtigt interessant," siger Lilian Zøllner.
Én middag står særligt klart i erindringen. I arbejdet med at udforme undersøgelsen, havde hun fået en idé om, at forskerne skulle gå anderledes til værks, end de plejede. De skulle spørge veteranerne, hvorvidt de følte sig elskede.
Til middagen om aftenen var de alle sammen fint klædt på. Militærfolkene kom ind ad døren med deres ordener, og i døråbningen stod Lilian Zøllner med et glas champagne og spurgte hver enkelt militærmand: Føler du dig elsket?
"Jeg mener, at det er en forebyggende faktor for selvmord, at man føler sig elsket. Og jeg kan love dig for, at den aften gik snakken omkring de runde borde. Normalt er der tavshed i begyndelsen, fordi folk ikke kender hinanden, men den aften snakkede de alle sammen om det spørgsmål," siger Lilian Zøllner.
På lørdag fylder Lilian Zøllner 80 år. I øjeblikket er hun i gang med at skrive en bog om mønsterbrydere, og selvom hun har et lyst sind, bærer hun stadig sin smertefulde opvækst med sig.
"Jeg har meget få venner. Jeg prøver ikke at få venner. Jeg får venner ved, at de kan lide mig, og ikke ved at jeg tækkes dem," siger hun og tilføjer:
"Hvis der er nogle, der ikke vil tro mig, så slår jeg hånden af dem. Og jeg tilgiver aldrig."
I 2010 mistede hun sin 38-årige datter til kræft, og det er en sorg, hun bærer med sig hver eneste dag.
"Det er et frygteligt savn og en smerte, du aldrig nogensinde kommer af med. Jeg er ellers meget lyssindet, men hver gang jeg kommer til at tænke på hende, bliver jeg ked af det," siger Lilian Zøllner.
På tærsklen til et nyt årti er Lilian Zøllner optaget af sit helbred. Og af at skrive debatindlæg, kronikker og bøger. Børnebørn har hun aldrig fået, men det er hun ikke ked af. For små børn "vil altid være i centrum", og det kan hun ikke fordrage.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/til-en-nato-middag-stillede-lilian-zoellner-et-spoergsmaal-der-fik-hele-salen-til-snakke - 2025-07-02 16:00:00
- Anmeldelseskulturen er over os. Risikerer det at ødelægge vores ferier?
Ingen gider spilde deres ferie på dårlige hoteller, dårlig mad eller dårlige museer. Men omvendt kan jagten på femstjernede ferieoplevelser også komme til at skygge for det, ferie egentlig handler om.
Det mener i hvert fald norske Ingrid Grønli Åm, der i avisen Morgenbladet skriver, at ”anbefalinger er blevet en neurotisk besættelse”, der gør vores ferier fattigere.
Ifølge den norske journalist ender vi med at opleve storbyer som muldvarper, der tager metroen rundt efter nøje udvalgte, bruger-anmeldte oplevelser, der minder om det, man kan få i alle andre storbyer. Og det kan sagtens resultere i gode mad- og museumsoplevelser. Men som regel er de ledsaget af alenlange køer og generiske indtryk. Og til hvilken pris? At vi fuldstændigt mister fornemmelsen for, hvilken by vi er i og hvilke mennesker, der rent faktisk bor der.
”Hvad skete der med glæden over at udforske bydele og opdage helt fine, charmerende knejper på egen hånd?” spørger Ingrid Grønli Åm.
”Vi er frygteligt bange for at misse det unikke, når vi besøger en by. Hvilken skæbne er værre, end at bruge sin begrænsede tid på et halvgodt måltid i en halvhyggelig restaurant? Vi vil have den bedste croissant, den bedste negroni og den bedste okse-ragout. Vi vil nyde frugterne af andres udforskninger, opleve byens sande liv indefra og blive indlemmet i urbefolkningens hemmeligheder, så vi derefter kan videreformidle dem som berejste verdensborgere. Stakkels den, der må traske rundt på må og få som en anden turist.”
Og der kan være noget om, at de minutiøst planlagte ferier med halsen efter anbefaling på anbefaling kan resultere i en dårligere ferie.
I hvert fald kan man hos Svenska Dagbladet læse, hvordan færre sommerferieplaner giver bedre sommerferier.
”Vores resultater viser, at dem, der planlagde mindre, nød ferien mere,” fortæller den hollandske ferieforsker Ondrej Mitas fra Brede Universitet til Svenska Dagbladet.
”Jo færre forventninger, du har, jo mere positivt overrasket bliver du, og jo mindre du har planlagt, desto mere rum er der for, at uventede ting kan ske,” fortsætter Mitas.
Og det er ikke bare ferien, der risikerer at lide under jagten på de perfekte oplevelser.
I britiske The Guardian skriver Chloë Hamilton om, hvordan ”konstante online-anmeldelser ændrer vores hjerner – og vores liv”.
Uanset om man køber noget på nettet, tager en taxa eller lejer en feriebolig, bliver man ofte bedt om en efterfølgende tilkendegivelse: Hvordan var din oplevelse? 1-5? Glad eller sur smiley? Stjerner, hjerter eller uddybende feedback?
Ifølge et nyt studium fra Power Reviews er anmeldelser af produkter en essentiel del af købsprocessen for op mod 98 procent af alle forbrugere, skriver Hamilton. 45 procent vil slet ikke købe et produkt, der ikke er anmeldt.
Men man kan bare ikke altid stole på brugeranmeldelser, understreger skribenten. En tilfældighed kan resultere i en lunken anmeldelse. Andre gange er de bare utroværdige. I hvert fald ifølge de etablerede anmeldere.
”Jeg blev noget overrasket, da jeg forleden uge fik tilsendt den brugerbaserede hjemmeside TripAdvisors top-10 over de bedst bedømte københavnske restauranter. Trods mine 30 år som madanmelder i byen var over halvdelen af restauranterne totalt ukendte for mig og resten af vores lille gastronomiske redaktion,” skrev Berlingskes madanmelder Søren Frank tidligere i år og nåede følgende konklusion:
”Ikke mindst er tanken om, at dette er, hvad TripAdvisor-turister bliver præsenteret for i en tid, hvor den københavnske madscene er en af verdens stærkeste, ret grotesk.”
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/anmeldelseskulturen-er-over-os-risikerer-det-oedelaegge-vores-ferier - 2025-07-02 16:00:00
- Samias historie er så stærk, at ingen film kan præsentere den ordentligt. Heller ikke denne
Få film kan præsentere et menneske med så dramatisk et liv som Samia Yusuf Omar. Faktisk er det utroligt, hvad hendes liv rummer af dramatik.
Allerede som lille pige i Mogadishu i Somalia opdager Samia, at hun kan løbe hurtigt, også hurtigere end sin storebror og drengene i klassen. Men det er ikke meningen at piger i Mogadishu skal dyrke sport, får hun at vide af mandlige familiemedlemmer. Senere, da hun er en stor teenager, der løbetræner i gaderne i Mogadishu, bliver hun truet af muslimske oprørsgrupper.
Hendes far og onkel bliver dræbt ved et morterangreb på en markedsplads, og hun må gå ud af skolen for at forsørge sine mindre søskende. Men Samia elsker at løbe. Hun insisterer, og pludselig får hun muligheden for at stille op ved De Olympiske Lege i Beijing i 2008, hvilket er uhørt for en ung kvinde fra fattige kår, endda fra en lille etnisk gruppe, i Somalia. Hun slutter hele ni sekunder efter de andre deltagere i det indledende 200 meter løb, men det er lige meget. Hun er med på verdens største arena – og publikum elsker hende.
Hun vender hjem til Somalia men må flygte fra militante islamistiske grupper, og ender på en farefuld rejse op gennem Afrika i håb om at komme med til De Olympiske Lege i 2012.
Det er et forbavsende liv. Og en utrolig historie om en ung kvinde, der udfordrer både kønsroller og politik i Somalia. Faktisk er det så utrolig en livshistorie, at den burde kunne filmatisere sig selv. Så simpelt er det selvfølgelig ikke, hvilket fremgår af den premiereaktuelle italiensk-tyske film ”Samia – den lille drømmer”. Den fortæller Samias dramatiske historie, og ikke et politisk bevidst øje bør være tørt, men det er også en lidt famlende film, der virker mere optaget af at repræsentere Afrikas undertrykte folk end i at præsentere Samias drama med den passende kraft og fylde.
Tyske Yasmin Samderelli får instruktørhjælp af italiensk-somaliske Deka Mohamed – formentlig for at gøre de somaliske forhold så troværdige og respektfulde som muligt. Det er helt fint, men det betyder også, at filmen halter af sted, når den befinder sig på den storpolitiske arena.
Forløbet omkring deltagelsen ved De Olympiske Lege virker ufuldstændigt fortalt, og det fremgår slet ikke, at Samia (Ilham Mohammed Osman) blev en publikumsdarling for sin vilje til bare at være med, mere end et ønske om at vinde. Og når ”Samia – den lille drømmer” hopper til Samias flugt op gennem Afrika mod Europa, er det uklart om der er tale om en kronologisk fortalt historie eller flashbacks. Det er endda uklart om Samia flygtede én eller to gange.
Yasmin Sanderelli har før været i de danske biografer med den morsomme og originale indvandrerkomedie ”Almanya – Velkommen til Tyskland” (2011). Med ”Samia – den lille drømmer” virker det, som om respekten for Samias historie har lagt en dæmper på de selvstændige kreative udfoldelser.
Heldigvis er Samia Yusuf Omars dramatiske historie ikke til at spolere. At se en lille pige, der elsker at løbe, blive belært om at sådan noget må piger ikke, er ikke til at ryste af sig. At se en pige fra yderst fattige kår stå på verdens største sportsarena gør så absolut også indtryk. Det samme gør slutningen, der naturligvis ikke må afsløres. Historien om Samia Yusuf Omar har ganske enkelt samme styrke som Samia selv. Den er viljestærk. Den vil frem. Også selv om fortællerne famler i forsøget på at få den fortalt.
Samia. Instruktion: Yasemin Samderelli og Deka Mohamed. Manuskript: Yasemin Samderelli, Nesrin Samderelli og Giuseppe Catozella. Kamera: Florian Berutti. 102 minutter. Italien/Tyskland/Belgien 2025.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/faa-film-kan-praesentere-saa-staerk-en-menneskelig-historie - 2025-07-02 15:54:19
- Færre Teslaer triller fra fabrikkerne og ud på vejene
Teslas salg af biler faldt på verdensplan med 13,5 procent i andet kvartal i år sammenlignet med andet kvartal i 2024.
Det viser tal offentliggjort onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.
I de seneste tre måneder solgte Tesla i alt 384.122 biler i verden.
I samme periode for et år siden blev der solgt omkring 440.000 Teslaer på verdensplan.
Nedgangen i salget er i tråd med analytikernes forventninger, skriver AFP.
Det dårligere salg kobles sammen med Tesla-chef Elon Musks støtte til præsident Donald Trump og hans kontroversielle udtalelser.
Også øget konkurrence fra elbilproducenter i både Kina og Europa spiller ind.
I midten af maj oplyste Musk ellers, at salget var ved at komme i gang igen efter en sløj start på året, skriver finansmediet MarketWire.
Trods de salgstal, der er offentliggjort onsdag, stiger Tesla-aktien med omkring tre procent ved børsens åbning onsdag eftermiddag.
Dagen inden faldt Tesla-aktien med 5,3 procent, efter at Musk og Trump igen førte ordkrig på grund af den store lovpakke, der netop er vedtaget i Senatet i USA.
Pakken vil give store skattelettelser over de næste ti år og øge det amerikanske budgetunderskud med over 3000 milliarder dollar.
Det har fået Elon Musk til at kritisere Trumps kurs og lufte overvejelser om at stifte sit eget parti.
Omvendt har Trump sagt, at Musk risikerer at miste statsstøtte til sine selskaber og at blive sendt retur til Sydafrika, hvor han er født.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/faerre-teslaer-triller-fra-fabrikkerne-og-ud-paa-vejene