Senest nyt fra Kristligt Dagblad
- 2025-04-01 21:30:19
- Minister kræver dødsstraf for drab på forsikringsdirektør i New York
Luigi Mangione, der er tiltalt for drabet på sundhedsforsikringsdirektøren Brian Thompson i New York, bør idømmes dødsstraf.
Det mener USA's justitsminister, Pamela Bondi.
Hun har derfor bedt den føderale anklagemyndighed om at kræve dødsstraf i sagen, oplyser hun i en udtalelse ifølge Reuters.
Thompson blev dræbt af skud på Manhattan i New York i december 2024.
- Luigi Mangiones drab på Brian Thompson - en uskyldig mand og far til to små børn - var et overlagt, koldblodigt attentat, som rystede USA.
- Efter nøje overvejelser har jeg bedt de føderale anklagere om at gå efter dødsstraf i denne sag, siger Pamela Bondi i en udtalelse.
Luigi Mangione er både tiltalt ved en domstol i delstaten New York og ved en føderal domstol.
I sagen fra New York har han nægtet sig skyldig.
Det er uvist, hvordan han forholder sig til tiltalen ved den føderale domstol.
Drabet på Brian Thompson, som var direktør for sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth, blev efterfølgende genstand for massiv mediebevågenhed.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/minister-kraever-doedsstraf-drab-paa-forsikringsdirektoer-i-new-york - 2025-04-01 20:50:03
- Undersøgelse viser at hjernen skaber minder i de første leveår
En ny undersøgelse af småbørn viser, at hjernen er i stand til at forme minder i en tidligere alder, end man ellers har troet.
Det skriver Videnskab.dk.
Studiet er foretaget på 26 børn i alderen 4 til 24 måneder. De blev blandt andet placeret i en hjerneskanner i vågen tilstand for at få undersøgt deres erindringer og tabet af den tidlige hukommelse.
Undersøgelsen peger på, at vores hjerne kan indkode og forme minder i de allerførste leveår.
- Studiet er første skridt på vejen til at forstå hjernens hukommelsescenters rolle i dannelsen af hukommelse i livets tidlige stadie, siger Tristan Yates, der som ph.d.-studerende ved Yale University stod i spidsen for forskningsholdet.
Studiet foregik ved, at børnene i skanneren blev præsenteret for forskellige billeder. Det kunne været et billede af et vandfald, et ukendt ansigt eller farverigt legetøj.
Det ukendte billede blev præsenteret ved siden af et billede, børnene tidligere havde set.
Hvis barnet kiggede på de billeder, de havde set før, i længere tid, så var det et tegn på, at de kunne genkende det.
Aktiviteten i børnenes hukommelsescentret blev målt, og jo større den var, jo mere så det ud til, at børnene kunne genkende billedet.
Den del af hukommelsescentret er hos voksne forbundet med specifikke erindringer, der kan knyttes til en bestemt oplevelse. Det er episodisk hukommelse. Og det er nyt, at man ser, at børn i den undersøgte alder også har den episodiske hukommelse.
Studiet kommer ikke frem til, hvorfor vi ikke senere i livet kan huske de minder, vi fik som helt små børn.
Ifølge forskere fra studiet kan det muligvis skyldes, at hjernen ændrer sig og lukker for forbindelsen til de helt tidlige minder.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/undersoegelse-viser-hjernen-skaber-minder-i-de-foerste-leveaar - 2025-04-01 20:32:47
- Kongen ser Notre Dame som eksempel på modstandsdygtighed
Genopbygningen af den verdensberømte katedral i Paris Notre Dame, der stod i flammer i 2019, er et slående eksempel på modstandsdygtighed.
Sådan lyder det fra kong Frederik i en tale til et returarrangement i Frankrigs hovedstad tirsdag aften i forbindelse med kongeparrets statsbesøg i Frankrig.
- Takket være franske brandmænds mod og ekspertisen fra håndværkere fra hele Europa - inklusive Danmark - er den storslåede katedral blevet rejst igen. Et stærkt symbol for parisere, franskmænd og bestemt for hele Europa, siger kongen.
Ifølge ham er genopbygningen af Notre Dame en påmindelse om evnen til at stå sammen, ære fælles kulturarv og genopbygge det, som "vi har kær", når det er nødvendigt.
- Sammen står vi stærkt, lyder det fra kongen til arrangementet, der er til ære for den franske præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron.
På statsbesøgets sidste dag, onsdag, er kongeparret inviteret til rundvisning i den mere end 860 år gamle Notre Dame, der genåbnede i december sidste år.
Her vil der særligt være fokus på det omfattende restaureringsarbejde, katedralen har gennemgået, siden den ødelæggende brand i 2019.
Kongen har generelt på besøget lagt vægt på det stærke samarbejde og fællesskab, der er imellem Danmark og Frankrig.
- Danskere og franskmænd komplementerer hinanden og deler de samme grundlæggende værdier. Vi værdsætter frihed og demokrati. Vi stræber efter de samme mål, selv hvis nogen af os insisterer på at gå egne veje, siger kong Frederik i talen.
Han hæfter sig ved, at franskmænd har en stolthed i at tage alternative veje.
- Det må jeg erkende, at jeg kan relatere til. Nogle vil måske kalde det stædighed, men i virkeligheden er det oprør mod konformitet - en hyldest til opfindsomhed, siger kongen.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kongen-ser-notre-dame-som-eksempel-paa-modstandsdygtighed - 2025-04-01 20:04:27
- Zelenskyj skal mødes med allierede for at drøfte koalition i Ukraine
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skal fredag mødes med repræsentanter fra "en mindre gruppe af lande", der har meldt sig klar til at bidrage til en udenlandsk koalition i Ukraine.
Det oplyser Zelenskyj på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det fremgår dog foreløbig ikke, hvilke lande der er tale om.
Storbritannien og Frankrig er gået forrest med idéen om at sende udenlandske styrker til Ukraine som led i en fredsbevarende mission.
Emnet var blandt andet på dagsordenen under et topmøde i den franske hovedstad, Paris, i sidste uge, hvor 27 stats- og regeringschefer samt Natos generalsekretær var blandt de inviterede.
- Den tryghedsskabende styrke er et britisk-fransk forslag, som Ukraine har bedt om, sagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efter mødet.
Det er uklart, hvor mange lande der støtter op om en fredsbevarende mission, og topmødet i Paris gav ikke offentligheden klarhed over det.
- Der vil komme en tryghedsskabende styrke med flere europæiske lande, som vil blive indsat i Ukraine, sagde Macron blot.
Danmark er blandt de lande, der er åbne for at bidrage, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) efter topmødet.
- Fra den danske regerings side har vi sagt, at vi har et åbent sind i forhold til det her. Det har vi også sagt hjemme i Folketinget. Og vi overvejer selvfølgelig, hvordan vi konkret kan bidrage, sagde hun.
Samtidig understregede statsministeren, at danske og andre europæiske soldater ikke vil skulle udsendes til Ukraine for at kæmpe mod Rusland.
Spørgsmålet om en fredsbevarende styrke blev diskuteret efter længere tids forsøg på at nå en våbenhvile aftale mellem Rusland og Ukraine.
Tirsdag i sidste uge oplyste Det Hvide Hus, at USA havde indgået separate aftaler med Ukraine og Rusland.
Den ene aftale skulle sikre sejladsen i Sortehavet. Den anden skulle sørge for, at parterne ikke angriber hinandens energiinfrastruktur.
Men både Rusland og Ukraine har siden beskyldt hinanden for at bryde aftalen om beskyttelse af energimålene.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/zelenskyj-skal-moedes-med-allierede-droefte-koalition-i-ukraine - 2025-04-01 20:00:03
- Kommission sender tre bud på nyt dåbsritual ud i kirker til test
Dåbsritualet i den danske folkekirke er med knap 40.000 dåb om året et af de mest brugte ritualer i Danmark.
Men ritualet, som stammer fra 1912 og kun i mindre grad har været justeret siden, trænger til en opdatering.
Det arbejder Dåbskommissionen aktuelt på, og i en ny midtvejsrapport fremlægger de tre modeller for et nyt ritual.
Der bliver ifølge kommissionsformand Thomas Reinholdt Rasmussen, som også er biskop i Aalborg Stift, mere frirum, større elasticitet og flere variationer i ritualet.
- Det bliver mere moderne i samklang med traditioner. Vi bryder ikke alt op, men vi får et mere moderne ritual med frirum, siger biskoppen.
Med tiden har nye bønner og salmer sneget sig ind i ritualet i landets kirker.
Nogle steder har man også kastet sig over nye praksisser som drop-in-dåb eller lørdagsgudstjeneste med dåb.
Men kommissionen ønsker ét samlet ritual for hele folkekirken.
- Vores forslag er et forsøg på at formulere et menneskesyn, som er baseret på et menneske, der får og modtager troen, og som er en del af et større fællesskab.
- Så er det også et forsøg på at lave et helhedsritual fra kyst til kyst, selv om diversiteten er større i dag. Dåbsritualet er sat på spidsen en test på, om folkekirken kan være en helhedskirke, siger Thomas Reinholdt Rasmussen.
Der er ikke tale om revolutioner, men variationer af dåbsritualet, forklarer han.
Kommissionen har nemlig holdt sig inden for det nuværende rituals grundlæggende struktur.
Men forskellen på model I, II og III viser sig ved, at de gradvist udvides med flere forslag til blandt andet kollekter, som er en type kort bøn, og tekster.
Kommissionen foreslår også at vende tilbage til den tidligere formulering "vil du døbes?" i stedet for "vil du døbes på denne tro?", som spørgsmålet lyder i dag.
For nogle føles det nemlig som en slags eksamen, hvor man skal kunne stå inde for det hele, forklarer kommissionsformanden.
- Det er jo en af vor tids største overbelastninger, nemlig at vi tror, at vi skal stå inde for det hele, også troen. Det prøver vi at vende, så tro er noget, man får skænket.
Kommissionens konkrete forslag sendes i bred offentlig høring, og de afprøves i sognene gennem 2025.
I 2026 skal kommissionen arbejde videre med de svar og indspark, de får.
Ender arbejdet med et nyt ritual, skal det præsenteres for kongen i foråret 2027 med henblik på at blive autoriseret og taget i brug.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kommission-sender-tre-bud-paa-nyt-daabsritual-ud-i-kirker-til-test - 2025-04-01 20:00:00
- Ny rapport foreslår mange mulige ændringer i dåbsritualet
Nu er de her, de første indikationer på, hvordan fremtidens dåbsritual i folkekirken skal se ud.
Siden 2023 har man i en kommission nedsat af den daværende kirkeminister drøftet, om det nuværende dåbsritual, der blev indført i 1992, skal ændres. Nu er det hidtidige arbejde blevet fremlagt i en midtvejsrapport, som Kristeligt Dagblad på forhånd har set.
"Det er kommissionens intention, at der skal være ét fælles ritual for hele folkekirken. Det kan dog godt indeholde forskellige valgmuligheder i ritualets forskellige dele," forklarer Thomas Reinholdt Rasmussen, biskop over Aalborg Stift, der står i spidsen for kommissionen.
For det første hæfter han sig ved, at det er lykkedes en kommission bestående af mange forskellige mennesker at nå til enighed om rapporten.
"Kommissionen består af mange folk med forskellige synspunkter og positioner. Så det glæder mig meget, at vi står samlet bag rapporten."
Mange muligheder
Generelt udelukker kommissionen ikke meget i sin rapport. Men der er et punkt, som står klart. I dag spørges dåbsforældre, om barnet er hjemmedøbt, som noget af det første ved en dåb. Det element foreslår kommissionen at fjerne helt.
Når det kommer til nye forslag, er kommissionens oplæg inddelt i tre såkaldte liturgiske modeller. De er mulige udgangspunkter for et nyt dåbsritual. Fælles for dem er, at de alle bygger på den samme struktur, som dåbsritualet i dag bygger på.
Til gengæld rummer de tre modeller en række mulige forandringer i ritualets indhold og til dels rækkefølgen af de forskellige elementer.
Blandt andet lægges der op til, at man bør overveje, om andre bibeltekster skal bruges eller kunne bruges i dåbsritualet. Man lægger ligeledes op til overvejelser om, hvorvidt tilspørgslen “vil du døbes på denne tro” kan modificeres.
At blive et Guds barn
Et springende punkt i debatten om dåbsritualet har været den såkaldte takkebøn, der er et af de første punkter i dåbsritualet. I den nuværende takkebøn, der stammer fra 1912, takkes Gud for dåben, hvori "du gør os til dine børn".
I en årrække har det været diskuteret, om den formulering, at man i dåben bliver Guds barn, kan virke ekskluderende for de ikke-døbte. Samtidig er det for andre helt afgørende, at det i dåbsritualet nævnes eksplicit, at dåbskandidaterne ved ritualet bliver Guds børn.
I alle tre liturgiske modeller, som kommissionen foreslår, er der altså lagt op til, at bønnen, hvor det nævnes direkte, at man i dåben bliver "Guds barn", ikke nødvendigvis skal bruges i fremtiden.
Men hvor nogle mener, at man går på kompromis med sakramentet, hvis "Guds børn" ikke nævnes eksplicit i ritualet, ser Thomas Reinholdt Rasmussen anderledes på det.
"I alle de bønner, som vi foreslår som mulige erstatninger for den nuværende takkebøn, beholder vi bønnens og dåbsritualets teologiske og sakramentale betydning. Det nævnes i de bønner, enten eksplicit eller indirekte, at Gud i dåben genføder den døbte. Altså at Gud knytter den døbte til sig som sit barn. Det er en sproglig og ikke teologisk ændring, hvis man erstatter den nuværende takkebøn."
Hvis betydningen ikke ændres, hvorfor så overhovedet lave den sproglige ændring?
"Det har været en vigtig del af kommissionen at diskutere formuleringen. Den forudgående debat har afsløret, at nogen opfatter formuleringen "Guds børn" som ekskluderende. Og det er jo bestemt ikke meningen med den glædelige dåbshandling."
Hvad er så meningen med dåben?
"Det er, at vi bliver det, jeg kalder Kristus-formet. Og man skal passe meget på med menneskeligt at lave skellet mellem døbte og udøbte. For den allerdybeste betydning i dåben er jo, at man lader sig forme efter Kristus. Dermed er opgaven at gøre sig lige med de ikke-døbte og stille sig solidarisk med dem og sige, at der er ingen adskillelse."
Men er der så i virkeligheden nogen forskel på at være døbt og ikke-døbt?
"Ja, bestemt. Det er et forkert spørgsmål. Dåben er der, så brug den. Den trækker os ind i den virkelighed, hvor man har fået tilsagn fra Gud om, at man er knyttet til Gud. Det er den virkelighed, hvor man grundet Guds kærlighed ophæver adskillelsen og er solidarisk med de udøbte, og det er væsentligt dåben."
En svær opgave
I det næste års tid skal kommissionens forslag debatteres på mange niveauer. De skal både i offentlig høring og diskuteres blandt præster, menighedsråd og dåbsforældre. Men når man læser rapporten, den medfølgende nyhed og Thomas Reinholdt Rasmussens egen kronik om arbejdet, står det klart, at det er tungt stof.
Kommissionsformanden anerkender da også, at det er en svær formidlingsopgave.
"Men jeg oplever, at der er stor interesse fra mange mennesker. Vi har forsøgt at lave rapporten, så det er nemt at få overblik over. De første sider indeholder så at sige hele rapporten, som så uddybes på de følgende sider. Og hvis vi får bredt debatten ud på den rigtige måde, så er jeg sikker på, at mange vil engagere sig i at diskutere og komme med indspark til de punkter, de finder vigtige," siger Aalborg-biskoppen.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/ny-rapport-fra-daabskommissionen-foreslaar-mange-mulige-aendringer - 2025-04-01 20:00:00
- Afdød amerikansk forfatter skrev mørkt, sælsomt og samfundskritisk
Der er en helt særlig forventning knyttet til at åbne en bog i et forfatterskab, der regnes for væsentligt, men som man endnu ikke kender til.
Tag bare amerikanske Richard Brautigan (1935-1984), hvis værker er udkommet i oversættelse i Japan, Kina og store dele af Europa. Også herhjemme for en hel del år tilbage.
Med “Samlede digte”, der kommer på dansk til efteråret, og den netop oversatte og udgivne kortroman “Så vinden ikke blæser det hele væk”, er der igen en oplagt mulighed for at stifte bekendtskab med forfatteren, der voksede op under fattige, omflakkende vilkår og slog igennem med romanen “Trout Fishing in America” i 1967.
Opvæksten med en mor, der ikke var heldig med mænd og havde meget få midler, fulgte ham gennem et svært og alkoholiseret liv, som sluttede brat efter 49 år, hvor han blev fundet død efter et selvpåført skud i hovedet.
Fattigdom og et skæbnesvangert riffelskud spiller også afgørende roller i dét, der skulle blive Brautigans sidste roman, “Så vinden ikke blæser det hele væk”, hvor fortælleren ser tilbage på sin barndom i efterkrigsårenes Oregon.
Her samler han flasker, løser små opgaver for naboerne, strejfer, fisker og møder mennesker, der på den ene eller anden måde falder uden for det normale: en mand, som sidder og drikker øl, mens ukrudtet vokser op omkring ham, en ældre herre, der ligner general Custer og har bygget et helt hjem af kasser, et overvægtigt par, som hver aften kører deres gamle pickup ned til søens afsidesliggende bred og indretter en stue – med sofa, lamper, familiebilleder.
Der er noget surreelt over menneskene og deres adfærd i et USA, som synes delvist lammet efter først Depressionen, siden Anden Verdenskrig. Og nok taler drengen både med de almindelige mennesker og outsiderne, men han er grundlæggende en betragter, en voyeur, som gerne observerer andre fra et skjul, på distancen.
Det er i hvert fald sådan, fortælleren fremstiller sig selv som barn og set fra et voksenliv i 1979, hvor så meget er så forandret. Men snart sagt hver side i hans historie er mærket af et fatalt øjeblik med en ladt riffel i en tilgroet æbleplantage. Dét øjeblik i februar 1948, der med ét afsluttede hans barndom.
“Jeg ville ønske, at patronen lå i sin æske med sine 49 bror- og søsterpatroner, og at æsken lå forsvarligt på hylden i våbenbutikken”, lyder det med hjerteskærende fortrydelse.
Da Brautigan var dreng, var han selv med i en vådeskudsulykke, hvor de slap med skrækken. Som 49-årig døde han som nævnt af et skud. Og også i “Så vinden ikke blæser det hele væk” går det – hvordan skal ikke røbes her – grueligt galt.
Det er sælsomt. De her kugler, der rikochetterer rundt mellem liv og død, mellem virkelighed og fiktion. Men i romanen er ubehaget, det uheldsvangre og angeren faktisk blandet op med ironi og humor. Så selvom romanen roterer om en tragedie, og selvom der er noget dystopisk over dens skildring af anden halvdel af 1940’ernes USA, “efterkrigens gotiske Amerika”, som fortælleren kalder det, så er der også et vist lys og en vis lethed over læseoplevelsen.
At Brautigan har valgt at benytte en lidt trættende og overtydelig gentagelsesfigur, det lever man med. “Så vinden ikke blæser det hele væk/Støv … amerikansk … støv”, står der med jævne mellemrum i romanen. Som for at slå fast, at et lands fortid fortoner sig, hvis den ikke fastholdes, hvis den ikke beskrives.
Det er sandt, men ikke nødvendigt at pointere igen og igen. Det er nu alligevel en god lille roman, bare 107 sider, hvor den prunkløse prosa giver mindelser om andre amerikanske forfattere, ikke mindst Raymond Carver.
På hans niveau er Brautigan måske ikke med “Så vinden ikke blæser det hele væk”, men mindre kan gøre det, og romanen er et velkomment blik ind i et forfatterskab, der tydeligvis er værd at bevæge sig videre ind i.
Richard Brautigan: Så vinden ikke blæser det hele væk. Oversat af Søren Visti Kjeldgaard Hansen. 107 sider. 200 kroner. Atlanten.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/afdoed-amerikansk-forfatter-skrev-moerkt-saelsomt-og-samfundskritisk-nu-kan-hans-sidste-0 - 2025-04-01 20:00:00
- Onsdag besøger Mette Frederiksen Grønland: ”Det er vigtigt for Danmark ikke at eskalere konflikten”
Få ting kan skabe sammenhold som en fælles fjende. Og i øjeblikket kalder truslerne fra Det Hvide Hus på sammenhold mellem Danmark og Grønland.
"Donald Trump har gjort noget for at banke rigsfællesskabet sammen, og det er, som om modsætningerne mellem Grønland og Danmark er blevet modereret lidt, selvom de stadigvæk er der", siger Uffe Østergaard, professor emeritus ved Copenhagen Business School.
Onsdag bliver det dansk-grønlandske sammenhold markeret med statsminister Mette Frederiksens (S) tre dage lange besøg i Grønland. Det er statsministerens første besøg i Grønland, siden Donald Trump blev genvalgt som præsident og igen begyndte at udtrykke sin interesse for Grønland.
Kampen om Grønlands skæbne kan beskrives som en Davids kamp mod Goliat, når lille Danmark og endnu mindre Grønland står over for verdens største militære magt, hvis leder ikke udelukker at bruge netop den magt.
Netop den bibelske fortælling er blevet en grundfortælling i vores kultur, der kan virke som en moralsk støtte, når man står over for en tilsyneladende uovervindelig fjende, påpeger Hans Jørgen Lundager Jensen, professor emeritus i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.
"Men David vinder jo i kraft af, at nok er Goliat stor, men han er også tung. David vinder, fordi han er kvik og hurtig, så han kan besejre Goliat og gennembryde hans bronzerustning med en sten. Det er den enkle teknologi, der slår tilbage mod den mere udviklede teknologi. Det svarer lidt til, da Viet Cong slog tilbage mod amerikanerne i Vietnamkrigen," siger han.
Kunsten for Danmark og Grønland bliver nu at finde den sten, der kan få den militære supermagt til at lette presset. Også selvom David samtidig er fanget i en indre kamp, hvilket er blevet tydeliggjort af de seneste tre måneders debat om forholdet mellem Danmark og Grønland.
"Her og nu gælder det om at få det bedste ud af det ægteskab, man er en del af, men grundlæggende set eksisterer modsætningsforholdet stadigvæk," siger Rasmus Brun Pedersen, lektor i international politik ved Aarhus Universitet.
Sammenligner man Mette Frederiksens besøg med USA's vicepræsident, J.D. Vances, besøg i sidste uge, står kontrasten også tydeligt frem, vurderer Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS):
"Hun kommer først, efter at Grønland har udpeget en regering, og kommer ikke brasende midt under regeringsforhandlingerne. Det er at fremstille sig selv mere hensynsfuldt."
Kedeligt at miste Grønland
Rasmus Brun Pedersen mener ikke, at udtalelser fra København og Nuuk i de seneste måneder har mindsket USA's bekymring for, hvad grønlandsk selvstændighed kan betyde for amerikansk sikkerhed.
Han peger blandt andet på, at grønlænderne typisk svarer, at det ligger inden for selvstyrets egne rammer at bestemme, hvem der skal have adgang til mineralerne i Grønlands undergrund.
"Når man så spørger, om kinesiskejede virksomheder kan få tilladelse, har svaret været, at det kan man godt forestille sig, fordi grønlænderne har ret til selv at bestemme, hvem der skal have adgang til undergrunden. Fra et amerikansk perspektiv bliver det tolket som, at man åbner den amerikanske interessesfære for kinesisk indflydelse," siger Rasmus Brun Pedersen.
Samtidig har stemmer i Danmark sat spørgsmålstegn ved, om man skal opretholde de økonomiske forpligtigelser til det grønlandske samfund og arktiske forsvar. Hvis Danmark ikke gør det, vil det i realiteten betyde, at Grønland kan blive afhængig af indtjening fra andre steder, mener Rasmus Brun Pedersen.
"Det er ikke noget, der styrker tilliden fra amerikansk side til, at der nok skal komme en god løsning. Jeg tror, der har været en reel amerikansk bekymring for, hvad der kommer til at ske i området," siger Rasmus Brun Pedersen.
Derfor vurderer han, at statsministerens besøg i Grønland skal bruges til at beslutte, hvad Danmark og Grønland tilsammen kan acceptere, når man skal imødegå amerikanernes ønsker.
"Som småstat spiller du de kort, andre giver dig. Det er vigtigt for Danmark ikke at eskalere konflikten," siger Rasmus Brun Pedersen.
Besøget har i sig selv også skabt grund til grønlandsk kritik. Grønlands udenrigsminister i den nuværende og kommende regering, Vivian Motzfeldt (Siumut), mener, at det ikke er passende, at Mette Frederiksen besøger Grønland, før den nye regering, Naalakkersuisut, formelt bliver konstitueret af det grønlandske parlament, Inatsisartut. Det ventes at ske til det nyvalgte parlaments konstituerende samling den 7. april.
"Man kan også se det som en påmindelse til den danske regering om ikke at tage Grønland for givet, og at man stadig har et arbejde at gøre for at få et ligeværdigt rigsfællesskab," skriver Ulrik Pram Gad, seniorforsker ved DIIS.
Uffe Østergaard vurderer, at de seneste måneders debat har skabt en større dansk interesse for, hvordan man anskuer rigsfællesskabet i Grønland. Og i Grønland har man indset, at selvom man kan beklage sig over meget i relationen med Danmark, er danskerne ikke så slemme som amerikanerne.
"Uvidenheden om rigsfællesskabet og den manglende interesse har været uendelig i Danmark. Det gælder i forhold til både Grønland og Færøerne. Førhen mente mange i Danmark, at Grønland kostede Danmark penge, og nu er der pludselig stor enighed om, at det ville være kedeligt at miste Grønland," siger Uffe Østergaard, der også peger på, at grønlænderne i den nuværende situation bør overveje at genindtræde i EU, som Grønland forlod i 1985.
"I praksis er de blevet behandlet af EU, som om de var medlemmer. Hvis Grønland melder sig ind i EU igen, vil de få beskyttelse og økonomisk hjælp."
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/i-dag-besoeger-mette-frederiksen-groenland-som-de-smaa-rykker-danmark-og-groenland-sammen - 2025-04-01 20:00:00
- Biskop præsenterer dåbskommissionens arbejde: Vær med i samtalen om dåben
I foråret 2023 nedsatte regeringen ved kirkeministeren en dåbskommission, som blev forankret i Aalborg Stift. Kommissionen fik både teologer, præster, universitetsfolk, kirkemusikere, sprogfolk, psykologer, lægfolk med flere som medlemmer.
Kommissionens opgave er at drøfte det nuværende dåbsritual, som har været autoriseret i folkekirken siden 1992, for at undersøge, om der er behov for justeringer af ritualet, måske endda behov for et helt nyt ritual. Medlemmerne har i den sammenhæng gennemtænkt en række teologiske, liturgiske og folkelige problemstillinger.
Arbejdets første fase er mundet ud i en midtvejsrapport, som indeholder svar på kommissoriets spørgsmål samt tre modeller for dåb. Materialet er tænkt som startskud for en bred hørings- og afprøvningsfase i folkekirken.
Dåben er et sakramente, og ritualet er et af landets mest brugte. Det er derfor naturligt, at alle med interesse for folkekirken inviteres med i samtalen om og afprøvningen af kommissionsarbejdets foreløbige resultater.
Hensigten er at udvide samtalekredsen ud over kommissionens medlemmer og inddrage alle interesserede i en samtale om dåben – alle reaktioner på arbejdet er velkomne.
For kommissionen er selvfølgelig klar over, at der rundt omkring sidder folk med indsigt og erfaring, som kan bidrage med refleksioner, ligesom vi håber, at så mange som muligt vil tage de tre modeller i brug for at hjælpe med at høste erfaringer.
Det er tredje gang siden 1912, at der er nedsat en dåbskommission.
Nedsættelsen af kommissionen i 2023 udsprang af en rapport, som en arbejdsgruppe under biskopperne udarbejdede i 2019 ("Dåb og nadver"), og som blandt andet sammenfattede, at der rundt om i sognene arbejdes med dåben. Nye dåbspraksisser, udgivelser af nye bønner og salmer med mere har gennem en årrække set dagens lys og indikerer, at dåbens betydning og ritual flere steder søges formidlet på nye måder.
Kommissionen har haft nogle bundne opgaver: en alternativ formulering af det indledende spørgsmål om hjemmedåb og et forslag til såkaldt kort tilspørgsel. Det vil sige, at menigheden først siger eller synger trosbekendelsen, hvorpå dåbskandidaten spørges i kortere form ("Tror du på […]?"). Hertil kommer tre udkast til vejledninger vedrørende 1) dåb uden for højmessen, 2) brug af inddragende og symbolske tiltag samt 3) nye vejledninger til faddertiltale. Inddragende tiltag er for eksempel dåbslys, dåbstræer eller lignende. Vejledningen handler her om forholdet mellem ritual og symbolik.
Den har arbejdet ud fra en række forudsætninger, som er formuleret i kommissoriet, herunder at dåben er et sakramente og en frelseshandling. Dåben er ifølge den evangelisk-lutherske bekendelse et genfødselssted: Kristus skal ikke findes i en begivenhed tilbage i historien, hvor man som på et kosteskaft skal ride ned til ham – han skal derimod findes lyslevende i den dåb, han selv har skænket. Her sker mødet mellem Gud og menneske, og her lyder tilsigelsen om at være et Guds barn. Dåben indeholder et "nu", som den troende kan leve på.
Spørgsmålet er, hvordan det skal og kan formuleres i dag? Høres ordene om at være Guds barn ekskluderende og derved mod evangeliets intention?
At være Guds barn er at være Kristus-formet, og som Kristus er solidarisk med os fortabte, er den genfødte solidarisk med dem udenfor. Dette syn på Guds barn findes for eksempel hos den lutherske teolog Wolfhart Pannenberg i hans "Systematisk teologi".
Hvordan kan for eksempel det forkyndes og tilsiges i et dåbsritual i dag?
Kommissionen har været forpligtet på kirkens tradition, den lutherske, pietistiske og grundtvigske, der har føjet væsentlige forhold til dåbens udfoldelse og forståelse. Den har også været forpligtet på, at folkekirken er en del af Kristi kirke i verden, hvor der også arbejdes med dåb og dåbsritualer. Og samtidig med en bevidsthed om samtid, kultur og samfund, herunder sprog og erfaring.
Kommissionen fremlægger nu tre modeller for dåbsliturgi, der er tænkt som samtaleoplæg – det vil sige, at høring og afprøvning af modellerne kommer til at fungere som pejlemærker for og replikker/indlæg i det videre arbejde med et eventuelt endeligt forslag til dåbsritual.
Vi lander formentlig ikke præcist på nogen af de foreslåede modeller, men vil lytte til de forhåbentlig mange tilkendegivelser fra folkekirkens parter. Kommissionen fastholder et dåbsritual i folkekirken. De tre modeller er modeller af det ene ritual.
De tre modeller holder sig alle inden for 1912-ritualets struktur. Kommissionen har forsøgt en ny struktur, blandt andet inspireret af de reformatoriske ritualer frem til 1912, men har ikke fundet de eksempler, der fremkom, tilstrækkeligt tungtvejende.
Alle tre modeller har mulighed for kort tilspørgsel, og kommissionen anbefaler, at det indledende spørgsmål om at være hjemmedøbt bortfalder. Spørgsmålet kommer ind i ritualet i 1685 som et led i dåbssamtalen i kirken. Nu har man dåbssamtaler i hjemmene, og derved er det naturligt, at spørgsmålet afklares her, herunder understregningen af, at dåben ikke er en kirkelig ejendom, men er skænket alle.
Modellerne adskiller sig fra hinanden, da de gradvist giver mulighed for flere kollekter, læsninger og andet. Man kan finde 1912-ritualet i modellerne, men man kan også finde andre formuleringer, der læner sig op ad det.
Kommissionen har vendt de to læsninger fra Matthæusevangeliet og Markusevangeliet om, så Mark. 10 læses først. Derved bliver overgangsformuleringen til selve dåben mere sakramentalt betonet.
Der er mulighed for at læse andre tekster, idet Mark. 10 i to af modellerne kan suppleres med eller erstattes af en af fire nye læsninger fra henholdsvis Mark. 1, Rom. 6, 1. Kor. 12 eller 2. Kor 5.
Her vil jeg bemærke, at kommissionen ikke har fundet et særskilt ritual for voksne påkrævet eller betimeligt. Den mener ligeledes, at Mark. 10 ikke bør problematiseres til kun at handle om små børn. Det handler om vores forhold til Gud. Dåben er altid forholdet mellem barn og fader, uanset hvor gammel dåbskandidaten er, og der er ikke forskel på spædbarnets tro og den voksnes tro. Den voksne kan naturligvis have en større refleksion over troen, men troen er den samme. Derfor er en kerne i kristendommen også spædbarnedåb.
Kommissionen præsenterer også to nye dåbsbekræftelser, der er variationer af den reformatoriske, som findes fra 1992-ritualet, og som har været i brug siden 1556. Desuden er fredslysningen i alle tre ritualer placeret efter dåbsbekræftelsen.
Midtvejsrapporten og de tre modeller kan læses i Folkekirkens IntraNets tema "Dåben til eftersyn", der er åbent for alle. Jeg håber, at mange vil deltage i debat, samtale og afprøvning. I forbindelse med hørings- og afprøvningsfasen vil vi gennemføre en spørgeskemaundersøgelse kombineret med interview i folkekirkens sogne.
Her kan præster, menigheder, dåbsforældre med flere tilkendegive, hvad de mener om, og hvordan de oplever de tre modeller. Og det er ikke kun modellerne, der er til høring, det er også selve rapporten, der altså indeholder teologiske, liturgiske og folkelige overvejelser, som vi gerne vil høre alle interesseredes vurdering af.
Den officielle samtale slutter med udgangen af året, og så samles kommissionen igen. Samtalerunden afsluttes endeligt med en konference den 7. marts 2026, hvorefter vi arbejder videre med resultatet.
Hvis det viser sig, at der er behov for et nyt ritual i en eller anden form, vil det blive præsenteret for Hans Majestæt Kongen i foråret 2027 med henblik på autorisation og ibrugtagning i folkekirkens sogne.
Jeg håber, at mange vil deltage i samtalen og på den måde bidrage til at kvalificere arbejdet.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/biskop-praesenterer-daabskommissionens-arbejde-vaer-med-i-samtalen-om-daaben - 2025-04-01 20:00:00
- Opråb fra psykolog: Husk det sårbare menneske bag narcissistens maske
Når folk tænker på en narcissist, ser de fleste et arrogant og selvoppustet menneske for sig. En person helt uden blik for andre end sig selv, og som endda ser ud til at stortrives med at gå gennem livet uden ét eneste gran af empati. Ja, faktisk vil psykologiprofessor Carsten René Jørgensen gå så langt som at bruge ordene "et rigtig dumt svin" om lige netop den type, mange af os får lyst til at kalde narcissist.
"Men min anke er, at der er meget lidt forståelse eller empati i at udpege andre mennesker på den måde og kalde dem narcissister. For dels sygeliggør vi dermed folk, vi ikke bryder os om. Og samtidig viser det at bruge en psykisk lidelse som skældsord, at mange af os simpelthen ikke forstår, hvad narcissisme egentlig dækker over. For eksempel at den er fyldt med alt andet end stort selvværd, men oftest rummer både smerte og ensomhed," siger Carsten René Jørgensen.
Den 60-årige professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet er derudover tilknyttet enhed for personlighedsforstyrrelser, der hører under psykiatrien i Region Midtjylland. Han møder derfor selv nogle af de mennesker, der lider af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.
Det er blandt andet de møder, der har fået ham til at skrive bogen "Narcissisme", der udkom for nylig. For ikke alene som fagprofessionel forsker og behandler, men også som almindelig medborger i samfundet har Carsten René Jørgensen oplevet, at mange af os mangler nuancer i forståelsen af, hvad det vil sige at være narcissist. For, som han siger, så har vi ganske enkelt misforstået narcissismen, hvis vi kun fokuserer på den usympatiske side af den.
Et forstyrret selvbillede
Han kommer denne eftermiddag i marts netop fra samtale med en patient, som har diagnosen. Og mens han hænger sin forårsjakke på stoleryggen på caféen i Aarhus midtby, fortæller han, at han selvfølgelig har tavshedspligt, men at han i omskrevet form godt kan fortælle om nogle af de problemer, disse patienter står med.
"Dybest set er det altid selvbilledet og selvværdet, der er forstyrret," siger Carsten René Jørgensen.
"Som hos den mandlige patient, der fortæller mig, at han er Danmarks bedste fodboldspiller eller mest berømte pianist, selvom de færreste overhovedet kender hans navn. Eller kvinden, der er så fyldt med selvhad, at hun er overbevist om, at ingen har lyst til at kende hende, som hun i virkeligheden er – selvom hun er et enormt sødt menneske – og som derfor altid skjuler sig bag en afvisende og arrogant maske for at holde andre på afstand."
(TIL BLÅ BOG) Foto: Morten Jac I begge tilfælde er der med andre ord en maske, et ansigt udadtil, og så et indre, der ikke harmonerer med det, vi andre ser. Og Carsten René Jørgensens opgave som behandler og forsker er derfor at finde ind til mennesket bag masken, hvor han næsten altid møder et meget ensomt og sårbart menneske.
"Men sådan et terapiforløb kan godt vare op mod to år eller mere, for det er jo hele identiteten, der er på spil. Frygten for at tabe sin maske er meget stor – for hvem er man så? 'Er jeg overhovedet nogen?'. Mange af mine patienter ved dybest set ikke, hvem de er bag det forstyrrede selvbillede, og det er altså en meget smertefuld tilstand at være i," siger Carsten René Jørgensen.
Det gør heller ikke behandlingen lettere, siger han, at der ofte er tale om mennesker, som gennem deres opvækst har haft oplevelsen af ikke at blive set og hørt som dem, de i virkeligheden er. Flere har endda følt afvisninger i de helt nære relationer, hvis de for eksempel ikke levede op til forældrenes ønsker eller forestillinger.
"Så derfor er de også ekstra på vagt over for terapeuten. Mange af dem ønsker i det hele taget ikke at være afhængig af nogen, for tænk hvis han eller hun svigter dem," siger Carsten René Jørgensen.
Den sårbare narcissist
Inden for psykiatrien siger man, at mellem en og to procent af befolkningen opfylder de kliniske kriterier for at få diagnosen "narcissistisk personlighedsforstyrrelse", så det er med andre ord ikke en voldsomt stor gruppe af mennesker, "men det er jo alligevel mange, for det betyder op mod mange tusinde danskere", siger Carsten René Jørgensen.
Han er samtidig overbevist om, at der i virkeligheden er flere, der lider af narcissisme. For i det langt mest benyttede psykiatriske diagnosesystem har man ifølge psykologiprofessoren næsten kun blik for den form for narcissistisk personlighedsforstyrrelse, der passer med vores forestillinger om den overdrevent selvoptagede type. Men udover den type, man i fagterminologi kalder "grandios", findes der også en anden variant: den "sårbare". Og dén vil Carsten René Jørgensen gerne have både den almindelige dansker og alle sine fagkolleger til at få blik for. For den sårbare patient kan nemlig være endda meget svær at få øje på – og dermed behandle.
"Den sårbare narcissist er ofte langt mere indadvendt, stille og reserveret. I modsætning til den grandiose narcissist, der jo fylder meget og ofte udstråler arrogance, og som derfor er lettere at få øje på. Men den sårbare og den grandiose er i virkeligheden to sider af samme personlighedsforstyrrelse: et forvrænget og dominerende selvbillede, der står i vejen for et sundt og normalt liv. Og inde bagved er der ofte et menneske, der er ked af, at det er sådan, og som er fyldt med skam."
Carsten René Jørgensen er med på, at mange i dag omtaler nutiden med dens kultur og værdier som noget, der i virkeligheden understøtter eller endda fremelsker narcissistiske tendenser. At et samfund, der værdsætter individualisme, selvpromovering og enestående præstationer, kan være medvirkende til, at netop den narcissistiske form for personlighedsforstyrrelse udvikles. Selvom man ifølge Carsten René Jørgensen på ingen måde kan sige, at svære psykiske lidelser kan henføres til tendenser i kulturen. Psykiske lidelser udvikles altovervejende i nære relationer, siger han.
"For et par år siden var der endda et par amerikanske forskere, der skrev, at vi befinder os i en 'narcissisme-epidemi'. Men det er der intet belæg for. Man kan måske godt tale om, at der er nogle elementer i tiden, som forstærker nogle narcissistiske træk i os alle sammen, fordi vi i så høj grad bliver bedømt på vores fremtræden og vores præstationer. Hvor overflade frem for indre værdier er i fokus," siger Carsten René Jørgensen og uddyber, at samtiden på den måde fremmer nogle narcissistiske adfærdsformer.
"Når man tillægger den enkeltes fremtoning og målbare resultater så stor værdi, mister vi forståelsen for, at det allermest grundlæggende, der er at sige om mennesket, er, at vi er gensidigt afhængige af hinanden."
Carsten René Jørgensen køber dog ikke idéen om, at flere af den grund bliver decideret syge eller udvikler en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Pilen peger i langt højere grad på opdragelsen og den helt tidlige prægning, siger han.
"Grundlæggende er der to yderpoler, som man skal være varsom med," siger Carsten René Jørgensen.
Den ene er, at man som forælder tillægger sit barn meget store evner, som for eksempel en enormt høj intelligens eller ekstraordinær kreativitet. Når så barnet ikke helt lever op til forventningerne, viser forældrene deres skuffelse.
Den anden yderpol er ifølge psykologiprofessoren, at man pakker sit barn ind i vat, så barnet ikke udvikler et realistisk billede af, hvad man egentlig selv skal kunne klare her i livet.
"Begge tilgange kan så i enkelte tilfælde få barnet til at udvikle en invaliderende indre skam og dyb ensomhed, fordi man ikke er det menneske, forældrene ønskede eller forventede. Og denne erfaring kan, selvfølgelig meget forenklet sagt, føre til, at man 'lærer' at gemme 'det forkerte' selv væk bag en enten grandios eller selvudslettende maske."
Det gode råd er derfor at se og anerkende barnet for det, det rent faktisk er i stand til, siger han og tilføjer med et smil: "Man skader altså ikke sine børn ved at fortælle dem, at de ikke er gode til alting. Det er der mig bekendt ingen, som er."
Manden, alle taler om...
Inden han tager forårsjakken på igen og bevæger sig ud i gadelivet foran caféen, er han godt klar over, at vi nok lige er nødt til at vende ham, mange taler om i dag og ofte bruger betegnelsen "narcissist" omkring: den amerikanske præsident Donald Trump. Hvad mener Carsten René Jørgensen om karaktertrækkene hos en af verdens mest magtfulde mænd?
"Jeg kan sagtens se, hvorfor mange kalder ham narcissist. Han har et kæmpestort ego og en umiddelbart manglende evne til at optræde empatisk, man hører ham aldrig undskylde, i stedet skyder han blot skylden på andre og puster sig endnu mere op. Men der er altså stadig forskel på at have narcissistiske træk eller narcissistisk adfærd og så at lide af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse," siger Carsten René Jørgensen.
Og så vender han tilbage til udgangspunktet for både dette interview og hans nye bog.
"Når vi udpeger andre og kalder dem afvigere på den ene eller anden måde, så hæver vi jo os selv op over dem. Gør os selv bedre end dem."
Han rejser sig fra stolen og rækker hånden frem.
"Og hvem er vi egentlig selv, hvis vi bare sidder og slynger diagnoser, alvorlige diagnoser, efter politikere, vi ikke kan lide?", lyder hans allersidste spørgsmål. Som stof til eftertanke.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/opraab-fra-psykolog-husk-det-saarbare-menneske-bag-narcissistens-maske