Senest nyt fra Berlingske Tidende

2024-04-27 14:41:15

Christian Rabjerg vender onsdag tilbage som politisk ordfører for S

Efter lidt over tre måneder på barselsorlov vender Christian Rabjerg Madsen onsdag tilbage som Socialdemokratiets politiske ordfører.

Det skriver hans vikar, Rasmus Stoklund, i et opslag på Facebook.

- Det har været spændende, og jeg har sat stor pris på igen at arbejde tættere sammen med Mette Frederiksen. Men på onsdag er min gode kollega Christian Rabjerg Madsen tilbage på pinden efter orlov med sit tredje barn, og så er det skiftedag, skriver Rasmus Stoklund.

Posten som politisk ordfører for et parti er ganske vigtig. Det er således ofte den politiske ordfører, som er sit partis talsmand i alle slags sager. Både politiske sager, men også personsager.

Derfor kan det også til tider være udfordrende at være politisk ordfører. Måske især for et regeringsparti.

Både Christian Rabjerg Madsen og Rasmus Stoklund er erfarne i rollen som politisk ordfører.

Fra februar 2022 til maj samme år besad Christian Rabjerg Madsen hvervet, indtil han blev indenrigs- og boligminister.

Efter folketingsvalget i november 2022 blev han så igen politisk ordfører.

Da Christian Rabjerg Madsen blev minister i 2022, var det Rasmus Stoklund, der erstattede ham som politisk ordfører. Under SVM-regeringen har Rasmus Stoklund været uddannelses- og forskningsordfører.

Det ordførerskab vender han nu tilbage til på fuld tid.

Når Christian Rabjerg Madsen genindtræder i Folketinget, betyder det også et farvel til suppleant Theis Kylling Hommeltoft.

/ritzau/

https://www.berlingske.dk/politik/christian-rabjerg-vender-onsdag-tilbage-som-politisk-ordfoerer-for-s

2024-04-27 14:27:06

Virksomheder fik fire strakspåbud under Børsen-restaurering

Under den omfattende istandsættelse af børsbygningen i København gav Arbejdstilsynet fire strakspåbud til to virksomheder.

Det viser en aktindsigt fra styrelsen, som A4 Medier er kommet i besiddelse af.

Ved to tilfælde blev der konstateret nedstyrtningsfare "med betydelig risiko for alvorlig tilskadekomst til følge".

Derudover fandt tilsynet, at håndværkere ikke brugte værnemidler, selv om de arbejdede med materialer, der indeholdt farlige stoffer.

Knap halvdelen af den ikoniske bygning er blevet fortæret af den brand, der opstod 16. april.

Som følge af restaureringsarbejdet, der begyndte i 2022, var Børsen pakket ind i stillads.

Ifølge arbejdsmiljøforsker ved Syddansk Universitet Peter Hasle peger påbuddene på mangelfuld planlægning.

- Det er i sagens natur en meget speciel opgave, hvor man tilsyneladende ikke har lavet en risikovurdering af de materialer, som skal nedrives, og tilsvarende for nedstyrtningsfare, siger Peter Hasle til mediet.

Det er endnu uvist, hvad der forårsagede branden i Børsen.

Men få timer efter at de første flammer opstod, var brandvæsnets umiddelbare tese, at det kan have noget at gøre med restaureringsarbejdet.

- Branden er startet i den del af bygningen, hvor der har været et arbejde i gang, men det er det eneste, jeg kan sige om det, sagde Tim Ole Simonsen, der er indsatsleder ved Hovedstadens Beredskab, samme dag som branden opstod.

Arkitektfirmaet LH Arkitekter stod for istandsættelsen af bygningen.

Ejer Leif Hansen siger til A4 Medier, at man "helt bestemt" havde gjort sit forarbejde for at undgå påbud.

En ekstern miljøkoordinater, der foretog foranstaltninger og undersøgelser, var således tilknyttet arbejdet, lyder det.

Hos Dansk Erhverv, som ejer Børsen, mener man ikke, at de fire påbud er udtryk for, at arbejdet ikke var sikkert og ordentligt planlagt.

- Vi og vores arbejdsmiljøkoordinator har i tæt samarbejde og dialog med myndigheder og entreprenør gjort meget for at sikre, at restaureringen foregik på bedste vis - herunder også i forhold til brandsikring, oplyser interesseorganisationen i et skriftligt svar til Ritzau.

Påbuddene blev givet i perioden november 2022 til oktober 2023. Restaureringen af Børsen var ventet afsluttet senest i 2029.

Som virksomhed kan man få et strakspåbud, når der konstateres en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Påbuddet skal efterkommes med det samme.

/ritzau/

https://www.berlingske.dk/danmark/virksomheder-fik-fire-strakspaabud-under-boersen-restaurering

2024-04-27 14:16:06

Ukrainske energianlæg meldes ramt under russisk angreb

Et stort missilangreb fra Rusland har forårsaget skader på fire kraftværker i Ukraine, melder ukrainske embedsmænd lørdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, som rapporterer om to dræbte og mindst ti sårede.

Ukraines energiminister, German Galushchenko, siger, at angrebene især var rettet mod regionerne Dnipropetrovsk i det centrale Ukraine og de to vestlige regioner Lviv og Ivano-Frankivsk.

Ifølge Dtek, der er Ukraines største private energiselskab, er der store skader.

- Virksomhedens materiel er blevet alvorligt beskadiget. I øjeblikket forsøger medarbejdere at afhjælpe konsekvenserne af angrebet, skriver Dtek i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Virksomheden bekræfter, at der er tilskadekomne, men oplyser ikke, hvor mange der er blevet såret.

I Dnipropetrovsk har det ukrainske luftforsvar lørdag nedskudt 13 russiske missiler, siger regionens guvernør, Serhij Lysak.

- Desværre kunne vi ikke undgå konsekvenser. Energianlæg i både Dnipropetrovsk og Kryvyj Rih er beskadiget, og der er udbrudt brand, siger han.

Han fortæller desuden, at vandforsyningen blev afbrudt i byen Kryvyi Ri.

Siden den 22. marts har Rusland optrappet angrebene på den ukrainske energisektor. Varme- og vandkraftværker og anden energiinfrastruktur har nærmest dagligt været udsat for angreb.

Embedsmænd oplyser, at Ukraine i forbindelse med de mange angreb den seneste måned har mistet omkring 80 procent af landets varmeproduktion og 35 procent af dets vandkraftkapacitet.

Energisektoren i landet var allerede inden den 22. marts svækket efter angreb sidste vinter.

På trods af mildt forårsvejr i Ukraine de seneste uger kan den ukrainske energiforsyning ikke følge med. Landets regering har derfor indført planlagte strømafbrydelser i flere regioner.

Lørdag meldes der også om angreb den anden vej.

I den russiske Krasnodar-region er der i byen Slavjansk en større brand på et olieraffinaderi, som ifølge selskabet bag anlægget er delvist ude af drift.

Det skyldes et mistænkt ukrainsk droneangreb.

/ritzau/

https://www.berlingske.dk/internationalt/ukrainske-energianlaeg-meldes-ramt-under-russisk-angreb

2024-04-27 13:58:38

Xi Jinping er klar med ny militærstrategi, der skal »kæmpe og vinde« krige: »For nogle mennesker vil det være meget skræmmende«

Kinas præsident, Xi Jinping, er i fuld gang med at centralisere landets militærmagt omkring sig selv.

Sådan lyder konklusionen fra Berlingskes asienkorrespondent, Alexander Sjöberg, ovenpå nyheden om, at Xi i sidste uge besluttede at igangsætte en større omstrukturering og modernisering af landets militær.

»Det opsigtsvækkende består i, at Xi Jinping ikke lader til at have nogen stopklods i forhold til sine planer om at centralisere magten og om at modernisere militæret. Der er ikke længere nogen, der holder ham tilbage,« siger Alexander Sjöberg.

Ifølge CNN står Kina over for den største omstrukturering af landets militær i det seneste årti.

Det indebærer blandt andet en nedlæggelse af den gren af landets militær, der hidtil er blevet betegnet som de strategiske støttestyrker (SSP). I dets sted har Xi i stedet introduceret en ny underafdeling af Folkets Befrielseshær, der, som han selv siger, skal hjælpe det kinesiske militær med at »kæmpe og vinde i moderne krigsførelse.«

Samtidig betyder den nye omstrukturering ifølge flere eksperter, der beskæftiger sig med kinesisk militær, at Xi Jinping får mere direkte magt over landets militær. 

»Jeg tror, at den nye struktur vil give Xi bedre indblik i, hvad der sker i rummet og i cyberspace,« siger Joel Wuthnow, der forsker ved det amerikanske National Defense University, til CNN. 

»De funktioner vil nu blive monitortreret på Xis niveau og ikke igennem SSP, som tidligere fungerede som mellemmand,« siger Wuthnow. 

Udviklingen har været længe undervejs

Spørger man Alexander Sjöberg, begyndte den udvikling imidlertid allerede tilbage i 2023, da Kinas forsvarsminister forsvandt i to måneder. Da han endelig dukkede op igen, blev han fyret.

»Kina er et sted, hvor det er rigtig svært at få et indblik i noget som helst. Og det gælder i særdeleshed, hvad Xi Jinping beslutter sig for. Så det betyder, at hvis Xi Jinping sidder med en meget, meget stor del af magten i Kina, og vi samtidig overhovedet ikke ved, hvad han egentlig tænker, så skaber det jo en større usikkerhed blandt andre verdensledere.«

»Normalt er det jo sådan, at hvis magten er fordelt ud på flere hænder, så vil der altid være nogen, der snakker med, der er nogen, der diskuterer store beslutninger. Men hvis du fjerner det, og fjerner begrænsningen, kan en leder som Xi Jinping gøre, hvad han vil. Og for nogle mennesker vil det være meget skræmmende,« siger Sjöberg. 

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan også den kinesiske sikkerhedstjeneste som et led i Xi Jinpings nye samlede militærstrategi er trådt frem i offentlighedens lys.

Mens både det russiske FSB, amerikanske CIA og Storbritanniens MI6 i mange år har været mere eller mindre velkendte institutioner, har Kinas MSS (international forkortelse, red.) udelukkende opereret i skyggerne. 

Men det er slut nu.

I hjemlandet opererer MSS meget aktivt i jagten på spioner, der kunne finde på at dele oplysninger om det kinesiske styre med fremmede magter. 

Flere internationale medier skriver, at Xis nye udvidelse af militæret da også netop skal bistå med informationskrigsførelse, indsamling af oplysninger og strategisk koordinering. 

Mindelser om Den Kolde Krig

For Alexander Sjöberg giver den seneste udvikling mindelser tilbage til Den Kolde Krig. 

»Der var ofte også meget stor tvivl om, hvor magtfuld og kraftfuld Sovjetunionen egentlig var. Og det førte til en meget stor bekymring og meget stor oprustning i resten af verden.«

Oprustningen og moderniseringen af den kinesiske hær kommer i forbindelse med, at Folkets Befrielseshær i 2027 kan fejre sit 100-års jubilæum og i kølvandet på et tiltagende globalt spændingsniveau. 

USA og Kina har siden, at amerikanerne sidste år skød en kinesisk overvågningsballon ned ud for USAs østkyst, haft et noget anspændt forhold til hinanden. 

Fredag i denne uge mødtes Xi Jinping så noget overraskende med USAs udenrigsminister Antony Blinken.

På programmet var blandt andet Kinas fortsatte støtte til Ruslands militærindustri, det sociale medie Tiktok, som de to lande strides om, samt USAs økonomiske støtte til Taiwan. 

Hvorvidt de to politikere diskuterede Kinas militære oprustning, vides ikke. Men ifølge Alexander Sjöberg har amerikanerne grund til at være bekymrede for udviklingen i Kina. 

»Kina står netop nu i det, som analytikere kalder den største oprustning siden Anden Verdenskrig – det er massivt, hvad der foregår – og i forhold til USA, som er verdens største økonomi, så er Kina på vej op på siden af dem,« siger han. 

Der er dog fortsat mange ubekendte omkring den kinesiske hær, fortæller han. 

»Det, vi ved, er, at den kinesiske hær er stor, og den er moderne. Den bliver nu moderniseret yderligere, og det gælder særligt inden for atomvåben, missilsystemer og i forhold til flåden. Det, vi så til gengæld ikke rigtig ved noget om, er, hvor gode de er.«

»Det er mange år siden, Kina har været i krig. Vi ved jo, at USA virkelig dygtig i kamp. Der er derfor ikke rigtig nogen, der tør spå om, hvordan Kina egentlig vil klare sig i en stor militær konfrontation for eksempel med USA,« siger Alexander Sjöberg. 

https://www.berlingske.dk/samfund/xi-jinping-er-klar-med-ny-militaerstrategi-der-skal-kaempe-og-vinde-krige

2024-04-27 13:48:19

TikTok-stjerne skudt og dræbt uden for sit hjem

En kvindelig irakisk TikTok-stjerne er blevet skudt uden for sit hjem i Iraks hovedstad, Bagdad. 

Det skriver The Guardian og flere andre medier.

Kvinden, der på det sociale medie gik under navnet Om Fahad, var kendt for sine dansevideoer, hvor hun ofte var iklædt tætsiddende tøj. 

Om Fahad blev ifølge The Guardian skudt i sin bil fredag. Ifølge flere kilder var den endnu uidentificerede gerningsmand tilsyneladende i gang med at levere mad til en adresse i nærheden af Om Fahads hjem. 

Fahad blev i februar sidste år idømt seks måneders fængsel for at have delt videoer »indeholdende uanstændig tale, der underminerer beskedenhed og offentlig moral«.

Dommen kom i kølvandet på, at den irakiske regering lancerede en kampagne, der havde til formål at overvåge og rydde op i indhold på sociale medier, der ifølge regeringen er i strid med »moral og traditioner« i Irak.

Flere influencere er siden blevet anholdt. 

Om Fahad er ikke den første prominente offentligt kendte kvinde, der bliver dræbt i Irak. I 2018 blev modellen og influenceren Tara Fares ligeledes skudt og dræbt i Bagdad. 

https://www.berlingske.dk/samfund/tiktok-stjerne-skudt-og-draebt-uden-for-sit-hjem

Tara Fares var en smuk og dristig Instagram-stjerne i et land, hvor det ikke er normen. Så blev hun dræbt

2024-04-27 13:28:51

Ledende skikkelse i studenterprotester bortvist efter dødstrusler mod zionister

Et ledende skikkelse i de massive propalæstinensiske protester, som i disse dage spreder sig på amerikanske eliteuniversiteter, er blevet bortvist fra Columbia University, efter at en video er kommet frem, hvori han udtaler, at »zionister ikke fortjener at leve«.

Det skriver The New York Times. 

Videoen blev optaget i januar i år – altså før de nuværende protester mod krigen i Gaza brød ud – men er på det seneste blevet delt flittigt igen på sociale medier. 

Khymani James, der er ophavsmand til de antizionistiske dødstrusler, optog en video af sig selv, da han deltog i en online-disciplinærhøring med Columbia Universitys ledelse, fordi han i forbindelse med en tidligere konflikt med zionister havde udtalt, at han ikke »slås for, at der skal være en vinder eller en taber. Jeg slås for at slå ihjel«.

Under høringen sammenlignede Khymani James også zionister med nazister. 

»Eksistensen af dem og de projekter, de har bygget – det vil sige Israel – står alt sammen i modsætning til fred. Det hele står i modsætning til fred. Så ja, jeg føler mig meget godt tilpas med at sige, at de mennesker skal dø,« lød det dengang fra James, som tilføjede: 

»Vær taknemmelig for, at jeg ikke bare går ud og slår zionister ihjel.«

Columbia University har ikke gjort det klart, hvorvidt de blot har suspenderet Khymani James fra universitetet, eller om han er blevet permanent bortvist.

Konflikten vokser

Ifølge The New York Times er Khymani James en prominent skikkelse i studenterprotesterne mod krigen i Gaza, som har indtaget Columbia University i New York.

Mediet skriver, at James tidligere i denne uge stod frem som et offentligt ansigt, da han ledede en pressekonference, hvor protestbevægelsen offentliggjorde sine krav til ledelsen på Columbia University. 

Demonstrationerne, der har spredt sig til flere eliteuniversiteter over hele USA, er i de seneste dage eskaleret yderligere. Sent fredag aften udtalte Columbia University Senate – som er et politisk organ, der består af fakultetsmedlemmer, øvrigt personale og studerende – kritik af universitetets øverste ledelse. 

Senatet vedtog en resolution om, at ledelsen har undermineret elevers og underviseres akademiske frihed og tilsidesat deres ret til privatliv og retssikkerhed ved at give grønt lys for, at politiet 19. april ryddede en lejr på campus, hvor demonstranter havde samlet sig i protest mod den seneste tids begivenheder i Gazastriben.

Siger undskyld

Tidligt fredag morgen udsendte Khymani James en udtalelse på X, hvor han undskylder sine udtalelser. 

»Det, jeg sagde, var forkert,« skriver han. 

Han tilføjer desuden, at han var oprørt, da han optog videoen, hvor han truede med at slå zionister ihjel, fordi han i længere periode havde været udsat for hadefulde angreb med baggrund i, at »han er synligt queer og sort«. 

»Desværre er det ikke første gang, at jeg bliver udset som et mål for online trolls og chikaneret af folk, der bruger racistiske og homofobiske skældsord – »faggot monkey« (bøsseabe, red.) og det, der er værre – i et forsøg på at intimidere demonstranter som mig selv.«

https://www.berlingske.dk/samfund/ledende-skikkelse-i-studenterprotester-bortvist-efter-doedstrusler-mod

Kaos på endnu et amerikansk universitet: Professor tvunget til jorden og anholdt

Strøm og tåregas kommer i brug mod demonstrerende unge i USA

2024-04-27 13:23:06

Louvre overvejer at give Mona Lisa eget udstillingsrum

Det parisiske museum Louvre overvejer, om Leonardo da Vincis maleri "Mona Lisa" i fremtiden skal have sit eget udstillingsrum i museet.

Det fortæller museumsdirektør Laurence des Cars ifølge AFP til den franske tv-station France Inter.

- Det er altid frustrerende, når vi ikke har mulighed for at give de besøgende den bedst mulige oplevelse, og det er tilfældet med "Mona Lisa".

- I dag synes jeg, det er nødvendigt, at der findes en bedre løsning, siger hun.

Hun fortæller desuden, at museet er i kontakt med det franske kulturministerium for i fællesskab at finde frem til potentielle løsninger.

Sidste år havde Louvre lige knap ni millioner besøgende, hvilket gør museet til det mest besøgte i verden.

Ifølge museumsdirektøren besøger 80 procent af gæsterne særligt Louvre for at se "Mona Lisa" og hendes gådefulde smil. Mange tager også selfies foran maleriet.

Maleriet af Mona Lisa hænger i øjeblikket i en beskyttet glasmontre i udstillingsrummet Salle des Etats (statssalen, red.), der er Louvres største udstillingsrum.

Her hænger maleriet ikke alene.

Det er ledsaget af malerier fra den venetianske skole, der er malet i det 16. århundrede.

Den venetianske skole er en stilbetegnelse for den billedlige kunst fra tidlig renæssance til og med rokoko.

Overfor maleriet af Mona Lisa hænger blandt andet Louvres største maleri "Brylluppet i Kana" af Paolo Veronese.

I 2021 solgte Christie's auktionshus en kopi af "Mona Lisa" for 2,9 millioner euro, hvilket svarer til til 21,7 millioner kroner, på en kunstauktion i Paris.

Det originale maleri på Louvre er ikke til salg, men Christie's i New York solgte i 2017 da Vinci's "Salvator Mundi" for 450 millioner dollar. Det svarer til omkring tre milliarder kroner.

Det blev dermed det dyreste maleri, som nogensinde er solgt på en auktion.

/ritzau/AFP

https://www.berlingske.dk/internationalt/louvre-overvejer-at-give-mona-lisa-eget-udstillingsrum

2024-04-27 12:33:56

I Rusland bliver hun hyldet som en helt: Men Trump er færdig med »Moscow Marjorie«

Ved ekstrem kulde møder temperaturskalaen celsius sin amerikanske pendant fahrenheit. 

På samme måde smelter højrefløjen og venstrefløjen sammen, når man kommer helt ud i ekstremerne. 

I Danmark så vi den yderste venstrefløj kritisere Kyiv og kalde NATO en »aggressiv« forsvarsalliance, da Putin invaderede Ukraine. 

I USA finder man de prorussiske røster på den yderste højrefløj i form af Marjorie Taylor Greene. Nu er hun blevet til grin i USA – mens hun bliver hyldet på russisk stats-tv.

Kongresmedlemmet Marjorie Taylor Greene har været en af de største modstandere mod at gennemføre hjælpepakken til Ukraine, som i weekenden blev gennemført af et stort tværpolitisk flertal i Repræsentanternes Hus. Sidenhen blev det også vedtaget i Senatet, og nu har præsident Biden skrevet under. 

Milliarderne og missilerne er på vej til Ukraine.

»Det vil gøre USA mere sikker, det vil gøre verden mere sikker. Vi sikrer amerikansk lederskab i verden,« sagde præsident Biden onsdag.

MTG tog fejl

Det gik bestemt ikke, som Marjorie Taylor Greene ønskede sig. 

Hun har – ifølge sine kritikere på begge fløje – gennem længere tid fungeret som Putins nyttige idiot i Kongressen. Hun har gentaget hans propaganda om »ukrainske nazister« og mener slet ikke, at den russiske præsident er interesseret i at annektere mere europæisk jord. 

For nylig sagde hun i podcasten »War Room«, at »Rusland beskytter kristendommen«.

»Republikanerne vil ikke længere finansiere udenlandske krige, mens man stikker den amerikanske befolkning i ryggen,« sagde hun.

Men dér tog hun fejl. 

Republikanerne stemte i stedet hjælpen til Ukraine igennem med Demokraterne, og nu står højrefløjen svækket tilbage. Det er muligt, at Greene vil forsøge at afsætte Republikanernes formand i Kongressen, Mike Johnson, men det er også muligt, at Demokraterne vil redde ham. Hvis de gør, vil det være endnu et nederlag for den yderste højrefløj.

De amerikanske politikere rykker sammen og ønsker at køre Putins venner i Kongressen helt ud på et sidespor.

»Hun nedbryder vores parti og vores brand. Hun – ikke Demokraterne – udgør den største risiko for, at vi kan bevare flertallet,« lyder det fra senator Thom Tillis fra North Carolina.

Men hvordan blev Marjorie Taylor Greene så højreorienteret, at hun begyndte at have prorussiske holdninger i det ellers stærkt konservative parti, der altid har hadet russerne inderligt?

Det begyndte med Donald Trump. Og med Tucker Carlson.

Trump stolede på Putin

Republikanernes kinddans med Putin tog form, da Donald Trump stillede op som præsident. 

Under valgkampen i 2016 var der pludselig helt nye toner fra partiets nominerede kandidat. Trump sagde adskillige gange, at præsident Putin var »klog«, og det virkede til, at han oprigtigt var fascineret af den russiske præsident. Det forargede både blandt republikanere og demokrater, men amerikanerne endte med at vælge Trump.

Mens han var præsident, fortsatte Trump med at tale positivt om Putin. 

Det kulminerede under et møde mellem Trump og Putin i Helsinki i 2017. På det tidspunkt havde FBI slået fast, at der var russisk indblanding i præsidentvalget i 2016. Men i stedet for at stole på sit eget lands efterretninger sagde Trump følgende:

»Putin siger, at Rusland ikke blandede sig. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skal stole på ham.«

Det sendte chokbølger igennem USAs efterretningsinstitutioner, men Trump insisterede på, at det var vigtigt at have en dialog med den russiske præsident. I 2020 tabte Trump til Biden, og blot et år efter Bidens indsættelse invaderede Putin Ukraine og åbnede den største krig i Europa siden Anden Verdenskrig. 

De fleste regnede nok med, at Trump ville ændre tonen over for Putin, men sådan gik det ikke. I stedet forsøgte han i kulissen at sabotere Kongressens hjælp til Kyiv. Trump sagde desuden, at han ville kunne gøre en ende på krigen på 48 timer.

Sideløbende er højrefløjens helt store ikon, Tucker Carlson, fortsat i samme spor. Da han stadig var ansat på Fox News, angreb han ofte præsident Zelenskyj i sit program i bedste sendetid og var rasende over, at USA finansierede krigen. 

Det kulminerede for nylig, da Carlson rejste til Kreml for at interviewe Putin i sit nye program på »X«.

Det endte med et tåkrummende interview, hvor Carlson stort set ikke stillede kritiske spørgsmål til den russiske præsident. 

Det virkede som propaganda, og Carlson blev hyldet i Rusland.

Pilen peger på Tucker Carlson

Donald Trump og Tucker Carlsons dæmonisering af Ukraine og prorussiske holdninger er samtidig sivet ned igennem det republikanske parti – særligt i det stærkt højreorienterede Freedom Caucus, som Marjorie Taylor Greene også var en del af, inden hun blev ekskluderet.

Det indrømmede Republikanernes afgående leder i Senatet, Mitch McConnell, også forleden, da han talte med pressen.

»Dæmoniseringen af Ukraine blev startet af Tucker Carlson. Efter min mening endte han der, hvor han hele tiden burde have været, da han interviewede Vladimir Putin,« sagde McConnell.

Den 82-årige republikanske minoritetsleder i Senatet erkendte, at Carlson har enormt mange seere, og at det har været med til at overbevise Republikanerne om, at de ikke skulle finansiere hjælpepakken til Ukraine.

Marjorie Taylor Greene er en af de mest højrystede på den yderste højrefløj og har formentlig stillet sig der, fordi netop Trump og Carlson promoverede denne agenda, der er milevidt fra den traditionelle republikanske agenda, der har været den dominerende siden 1952, da Dwight Eisenhower vandt over Robert Taft i de republikanske primærvalg. Taft var isolationist, mens Eisenhower ønskede amerikansk lederskab i verden. 

Eisenhowers sejr satte retningen for Republikanernes udenrigspolitik de næste 70 år.

Greene har gentaget Tucker Carlson og Donald Trumps pointer og har siden talt pænt om Rusland og dårligt om Ukraine. Det fik hendes republikanske kollega Ken Buck til at finde på øgenavnet »Moscow Marjorie«.

Det lykkedes Greene og resten af den isolationistiske fløj hos Republikanerne at sabotere Ukraine-hjælpen i flere måneder – sikkert også, fordi den nye formand for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, selv virkede meget lidt interesseret i at sende hjælp til Kyiv. Det handler muligvis om, at det også var Donald Trumps holdning. 

Lige indtil for to uger siden.

Trump ændrer taktik

Johnson blev som formand informeret af den amerikanske efterretningstjeneste om tilstanden i Ukraine. Uden amerikansk hjælp ville Rusland vinde krigen, lød advarslerne. En kombination af disse oplysninger og Johnsons kristne tro fik ham til at vende på en tallerken.

Da det stod klart for Trump, begyndte han at tænke taktisk. 

Ville det virkelig være en god idé at tage kampen i Kongressen i et skelsættende valgår? Repræsentanternes Hus ville blive kastet ud et kaos, hvis Trump støttede Greenes ønske om at afsætte formanden på baggrund af Ukraine-pakken. 

Trump valgte i stedet at støtte Johnson og sagde forleden på sit sociale medie Truth »Ukraines sikkerhed er også vigtigt for os«. Det kunne ligne en gigantisk U-vending fra ekspræsidenten på Ukraine-spørgsmålet. Tucker Carlson og Marjorie Taylor Greene må undre sig over Trumps nye holdning.

Også fordi de antiukrainske og prorussiske holdninger er blevet så udtalte blandt republikanere, at vælgerne også er begyndt at tage dem til sig. Når man møder trumpister til store MAGA-rallies rundtomkring i USA, mener langt de fleste ikke, at Ukraine skal modtage hjælp fra USA. Ligeledes mener de, at det er stærkt overdrevet, hvor stor en trussel Putin er.

Det er også derfor, man skal være varsom med at tale om et egentligt skifte i Trumps isolationistiske doktrin. Det kan meget vel være, at ekspræsidenten blot forsøger at undgå et kaos i Kongressen i et valgår, men at han derfor vil vende tilbage til den, hvis han vinder præsidentvalget.

Men Marjorie Taylor Greene står nu svækket tilbage – selv hvis hun forsøger at vælte Mike Johnson i næste uge. Hun har simpelthen ikke Trumps opbakning. 

Stjerne i Rusland

Kilder siger også til Politico, at Trump-lejren for alvor er blevet irriteret på Greene. De kalder hende decideret »dum« og »uønsket«.

Greene blev ellers tidligere spået en chance som Trumps potentielle vicepræsidentkandidat, men det er der absolut ingen chance for nu. 

Det virkede også som et skud i tågen fra begyndelsen – »Moscow Marjorie« fylder alt for meget – og Trump vil have en kandidat, der kan stå i baggrunden og være 100 procent loyal. 

I Rusland er de dog glade for Marjorie Taylor Greenes kritik og angreb på Mike Johnson, efter Repræsentanternes Hus i weekenden stemte hjælpepakken igennem til Ukraine.

Det kom til udtryk i russisk stats-tv, hvor de viste avisen New York Posts forside fra weekenden: »Nyet, Moscow Marjorie« står der på forsiden, der er blevet delt massivt på X.

»Marjorie Taylor Greene, du har vist, at du er smuk. Hun er et af de få mennesker i Kongressen som er et rigtigt menneske. Hun er blond, bærer hvide jakker med pels og er demonstrativt heteroseksuel,« siger Margarita Simonjan fra tv-stationen RT i et indslag, der er en lang hyldest til Greene.

Marjorie Taylor Greene er ikke længere en republikansk superstjerne i USA. Nu møder hun stor modstand og lammende kritik fra egne rækker – ja, selv Trump er træt af den larmende parlamentariker fra Georgia.

Men i det mindste er hun – som Tucker Carlson – stjerne i Rusland. 

https://www.berlingske.dk/internationalt/i-rusland-bliver-hun-hyldet-som-en-helt-men-trump-er-faerdig-med

Protesterne spreder sig på universiteter i USA. Men Biden skal have is i maven

Trump frygter sin egen hustru: Og der er én ting, der kan få hende til at eksplodere

Analyse: Verdens politibetjent er tilbage: Men hvorfor stoppede Trump ikke hjælpepakken til Ukraine?

2024-04-27 12:08:47

Lækket udkast: Partier vil hæve abortgrænsen markant

Den politiske debat om abortgrænsen blussede for alvor op i efteråret i kølvandet på nye anbefalinger fra Etisk Råd.

Nu ser det ud til, at flere partier er enige om at hæve abortgrænsen til 18. uge.

Det skriver DR og TV 2, der har set et lækket udkast til den politiske aftale, som ventes at blive præsenteret i næste uge. Ifølge medierne er det regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, der er enige om at hæve grænsen.

I dag er abortgrænsen på 12. uge. 

Men de danske abortregler har ikke fulgt med tiden, og den nuværende grænse kan heller ikke begrundes sundhedsfagligt, skulle der stå i aftaleudkastet.

»Udviklingen i de fosterdiagnostiske tilbud og teknologi betyder, at den nuværende grænse reelt begrænser kvindernes frie og informerede reproduktive valg, da de fleste resultater først foreligger efter den nuværende grænse,« står der i udkastet ifølge DR.

Med den nye aftale følger partierne den anbefaling fra Etisk Råd, der kom i september 2023.

Her anbefalede ni af rådets 17 medlemmer at hæve abortgrænsen til 18. uge.

Deres hovedargument var, at det vil »styrke kvinders selvbestemmelse«.

»Den (grænsen på 18. uge, red.) giver dem mulighed for at fordøje og handle på den viden, der kan erhverves igennem 1. trimester-scanningen, som udføres mellem uge 11 og 14,« skrev rådet dengang i en redegørelse.

Det Etiske Råds medlemmer var dog langtfra enige om, hvilken grænse de ville anbefale. Fire af medlemmerne anbefalede en grænse ved 15. uge, og de resterende fire anbefalede at bevare den nuværende grænse ved 12. uge. 

Lavere aldersgrænse 

Det er dog ikke kun abortgrænsen, der står til at blive ændret med den nye politiske aftale. 

Fremover skal det også være muligt for 15-17 årige at få foretaget en abort uden at få samtykke fra deres forældre, lyder det i det lækkede udkast ifølge TV 2.

Her lyder argumentet, at det er »oplagt at betragte 15- til 17-årige som i stand til at tage stilling til, om de vil have en abort eller ej, hvis de bliver gravide«, skriver mediet.

Den del af aftalen bakkes angiveligt op af de røde partier og Liberal Alliance.

I dag skal man være fyldt 18 år og dermed være myndig for at få foretaget en abort uden forældres samtykke.

Hvis man endnu ikke er myndig og ikke kan få samtykke fra sine forældre, kan man søge sit regionale abortsamråd om at få tilladelse til en abort.

Flere er utilfredse

Langtfra alle Folketingets partier er begejstrede for udsigten til en ny abortgrænse. 

Blandt kritikerne af en grænse ved 18. uge er Dansk Folkeparti. Over for TV 2 kalder sundhedsordfører Mette Thiesen det »dybt forkasteligt«, og der er heller ikke opbakning at finde hos Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti, skriver mediet.

Samme holdning havde De Konservative tilbage i september, da Etisk Råd fremlagde dets anbefalinger.

Dengang var politisk ordfører Mette Abildgaard helt klar i mælet i et interview med Berlingske.

»Vi synes ganske simpelt, at spændet mellem liv og død bliver for lille, i og med at vi faktisk prøver at redde små børn, der bliver født i uge 22,« sagde hun i september til Berlingske.

Hverken sundhedsminister Sophie Løhde (V) eller de resterende sundhedsordførere fra aftalepartierne ønsker at kommentere det lækkede aftaleudkast på nuværende tidspunkt. 

Store forskelle i Europa

Danmarks abortgrænse ved den 12. graviditetsuge er lavere end i flere af vores nabolande.

I Sverige ligger grænsen ved uge 18, i Island går grænsen ved uge 22, og i Holland kan man få en abort helt op til uge 22-24 i graviditeten. 

I England kan man få en abort helt op til uge 24. Man kan dog få tilladelse til en senabort efter uge 24, hvis graviditeten går ud over kvindens helbred, eller hvis hun står i en dårlig økonomisk eller social situation. 

En lang række europæiske lande har den samme grænse ved 12. uge, som vi har i Danmark. Det gælder blandt andet Norge, Italien, Schweiz og Østrig.

Kun i to europæiske lande er abort helt forbudt: Andorra og Malta.

https://www.berlingske.dk/politik/laekket-udkast-partier-vil-haeve-abortgraensen-markant

Er ny uro i S om udlændinge virkelig, hvad Mette Frederiksen havde brug for?

Øjnene var rettet mod lokalformanden, da pengene manglede i kassen: Så begyndte en bitter strid i Venstre

Tidligere integrationsminister har fulgt debatten, og nu stempler han ind: »Vi må forvente, at folk bliver danske«

2024-04-27 12:06:13

Ankestyrelsen finder retlige mangler i halvdelen af handicapsager

Der var sidste år en eller flere retlige mangler i 51 procent af 385 kommunale sager om ledsagelse til voksne med handicap.

Det skriver Ankestyrelsen i publikationen "Handicapsagsbarometret 2023".

Barometret bygger på en gennemgang af sager fra alle landets kommuner. Ingen af de gennemgåede sager har været påklaget til Ankestyrelsen.

I de fleste tilfælde, hvor der har været retlige mangler, vurderer styrelsen, at der mangler relevante oplysninger om borgernes behov for socialpædagogisk støtte under ledsagelsen.

I 47 procent af samtlige 385 sager har de retlige mangler haft betydning for Ankestyrelsens vurdering af kommunens afgørelse, skriver styrelsen.

Ifølge barometret er kommunernes største udfordring at vurdere, hvilken paragraf i serviceloven de voksne med handicap skal have hjælp efter.

Udfordringen ses blandt andet i situationer, hvor borgeren skal have hjælp til indkøb af dagligvarer, skriver Ankestyrelsen.

Tallene fra Ankestyrelsen bekymrer Louise Holck, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder.

- Hidtil har vi kun set toppen af isbjerget i forhold til fejl i handicapsager. De nye tal viser, at også sager, som ikke bliver klaget over, er behæftede med fejl, og at borgere derfor ikke får den hjælp, de har brug for og krav, skriver hun i en pressemeddelelse fra instituttet.

Hun beskriver ledsageordningen som en afgørende forudsætning for, at mennesker med handicap kan leve et selvstændigt liv og deltage i sociale og kulturelle aktiviteter.

Institut for Menneskerettigheder offentliggjorde i december et notat, hvor instituttet havde gennemgået klager på voksenhandicapområdet til Ankestyrelsen fra 2014-2022.

I perioden fandt Ankestyrelsen over 25.000 fejl i sager.

Det drejede sig blandt andet om sager om hjælp til genoptræning, ledsagelse eller hjælpemidler.

I 6605 af sagerne fandt Ankestyrelsen, at afgørelsen var direkte forkert, mens der i 18.484 sager var tale om, at sagen var blevet hjemvist.

Det vil sige, at den blev sendt tilbage til kommunen, fordi der var fejl i sagsbehandlingen eller manglende oplysninger.

/ritzau/

https://www.berlingske.dk/danmark/ankestyrelsen-finder-retlige-mangler-i-halvdelen-af-handicapsager