Senest nyt fra Berlingske Tidende

2025-08-17 1:57:52
Israelske medier citerer Mette Frederiksens kritik af Netanyahu

Det er ikke gået de israelske mediers næse forbi, at statsminister Mette Frederiksen (S) for nylig udtalte sig om sit syn på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Både Times of Israel, Haaretz og The Jerusalem Post har lørdag således beskrevet et interview med statsministeren, som Jyllands-Posten offentliggjorde fredag.

Til Jyllands-Posten sagde statsministeren, at Netanyahu nu er et problem i sig selv. Netop det citat har de tre israelske aviser brugt i deres overskrifter om interviewet.

Mette Frederiksen mener, at Israel ville være bedre stillet, hvis Netanyahu ikke var landets premierminister, men hun understregede over for Jyllands-Posten også, at det er et anliggende for Israels befolkning.

- Men der er ikke nogen tvivl i min sjæl om, at Netanyahu i dag udgør en udfordring. Man kan jo se med det blotte øje, at vi har meget, meget svært ved at påvirke, hvad der sker i Israel, lød det.

Statsministerens kritik af den israelske premierminister kom, efter at Netanyahu i sidste uge lancerede en ny plan om en militær offensiv, som skal sikre israelsk kontrol med Gaza By.

Planen har i forvejen fået kritik fra en række europæiske lande, ligesom at der også var demonstrationer i den israelske storby Tel Aviv, efter at den blev offentligt kendt.

Mette Frederiksen har lørdag også delt et opslag på Facebook, hvor hun ligeledes deler sit perspektiv på situationen i Gaza og på den israelske regering.

Dette har de israelske medier også bidt mærke i, og The Jerusalem Post citerer herfra blandt andet Frederiksen for hendes holdninger til en palæstinensisk stat.

Statsministeren skriver, at Danmark er tilhænger af en palæstinensisk stat, og at det hele tiden har været en del af den to-statsløsning, der betragtes som vejen frem.

For nuværende mener hun dog, at man i stedet skal øge presset på både Israel og den militante bevægelse Hamas.

- At anerkende Palæstina her og nu kommer ikke til at hjælpe de tusindvis af børn, som lige nu kæmper for deres overlevelse. Uanset hvor meget man end måtte ønske det, lyder det i Facebook-opslaget.

/ritzau/

https://www.berlingske.dk/internationalt/israelske-medier-citerer-mette-frederiksens-kritik-af-netanyahu
2025-08-17 1:33:50
Orkanen Erin i Caribien har en vindstyrke på 72 meter i sekundet

Orkanen Erin har en maksimal vindstyrke på godt 72 meter i sekundet og er blevet opjusteret til en kategori 5-orkan.

Det oplyser USA's Nationale Orkancenter (NHC) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge NRC befinder orkanen sig 285 kilometer nordøst for San Juan i Puerto Rico.

Ifølge mediet BBC ventes orkanen at tiltage endnu mere i styrke. Fredag var der blot tale om det, der hedder en tropisk storm.

Erin befinder sig i Caribien og ventes at passere forbi Puerto Rico, Jomfruøerne og øgruppen Leeward Islands i løbet af weekenden. Den ventes ikke at ramme det amerikanske fastland.

Orkanen tiltog i styrke fra godt 44 meter i sekundet tidligt lørdag morgen til 72 meter i sekundet natten til søndag, siger Mike Brennan, der er direktør for NHC, til BBC.

/ritzau/

https://www.berlingske.dk/internationalt/orkanen-erin-i-caribien-har-en-vindstyrke-paa-72-meter-i-sekundet
2025-08-17 1:25:56
15-årig stukket i benet under masseslagsmål

En 15-årig dreng er i stabil tilstand efter at være blevet stukket med kniv ved Bellevue Strand i Klampenborg lørdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Henrik Thelin.

- Det ser ud til, at han blev stukket i benet. Han er ikke alvorligt tilskadekommen.

- Vores hypotese er, at det er noget tidligere ballade og uoverensstemmelse, hvor de så efterfølgende har opsøgt hinanden, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet i forbindelse med et slagsmål mellem omkring 20 personer klokken 18.41.

Efterfølgende foretog politiet anholdelse af to mænd på henholdsvis 31 og 18 år.

- Når man har anvendt genstande i forbindelse med vold, bliver man som udgangspunkt sigtet for kvalificeret vold, siger Henrik Thelin.

Det er det, som den 31-årige er blevet sigtet for, men vagtchefen kan endnu ikke svare på, hvad den 18-årige sigtes for.

- Vi er ved at finde ud af, hvad hans rolle har været i slagsmålet, siger han.

Politiet efterforsker nu sagen.

- Vi har nogle gode spor derudefra, og nu skal vi have stykket sammen, hvad der er sket dernede, og hvad vi kan rejse af sigtelser ud fra efterforskningen.

Vagtchefen kan ikke svare på, om de involverede var kendt af politiet i forvejen. Politiet formoder ikke, at hændelsen er banderelateret.

Tidligere lød det fra vagtchefen ved Nordsjællands Politi, at politiet var massivt til stede ved Bellevue Strand i Klampenborg i forbindelse med knivstikkeriet.

- Der var et større slagsmål derude med omkring 20 personer, og da vi så kom frem, var der en, der var blevet stukket, lød det.

Her lød det, at politiet mente at have fået fat i gerningsmanden bag knivstikkeriet, og at politiet ikke havde i sinde at foretage flere anholdelser.

/ritzau/

https://www.berlingske.dk/indland/15-aarig-stukket-i-benet-under-masseslagsmaal
2025-08-17 1:05:00
To mænd er på hospitalet efter knivstikkeri i bil

To mænd på henholdsvis 48 og 31 år er på hospitalet efter at være blevet stukket med kniv ved Kongelysvej i Hornbæk.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Henrik Thelin.

- De er kørt på akutklinikken, og der blev sendt en patrulje med derned. Men de er ikke svært tilskadekomne, for det var overfladiske skader, siger han.

Politiet fik anmeldelsen 18.55. Det var umiddelbart en af mændene selv, der ringede ind og anmeldte episoden.

Der er endnu ingen anholdte i sagen.

- Vi skal lige nu igennem en masse efterforskningsskridt, før vi kan finde ud af, hvor vi ender henne. Nu ser vi de spor, som vi har fra gerningsstedet, igennem, så vi kan finde frem til gerningsmændene, siger Henrik Thelin.

Politiets hypotese er, at mændene blev stukket, mens de sad i en bil. Der er ingen formodning om, at hændelsen skulle være banderelateret.

- Det har vi i hvert fald ingen viden om, siger vagtchefen.

Tidligere på aftenen lød det fra Nordsjællands Politi, at man til stede på gerningsstedet i forbindelse med knivstikkeriet.

Her lød det, at man arbejdede med de forurettede i eftersøgningen af mistænkte.

/ritzau/

https://www.berlingske.dk/indland/to-maend-er-paa-hospitalet-efter-knivstikkeri-i-bil
2025-08-16 21:25:11
Den Afrikanske Union bakker op om kamp mod »verdens længste« kampagne med misinformation

Den Afrikanske Union (AU) bakker nu op om kampagnen »Correct The Map« – på dansk: ret kortet. 

Kampagnen går i alt sin enkelthed ud på at få internationale organisationer og regeringer på tværs af hele verden til at stoppe brugen af Mercator-kortet fra det 16. århundrede til fordel for et verdenskort, der mere præcist viser Afrikas størrelse.

Det skriver Reuters

Verdenskortet, skabt af kartografen Gerardus Mercator til navigation, forvrænger størrelsen på kontinenterne.

På Mercator-kortet er områderne tæt på polerne, som for eksempel Grønland og Nordamerika, forstørret, mens Afrika og Sydamerika er skrumpet. 

»Det ser måske ud til at være et kort, men det er det i virkeligheden ikke,« siger Selma Malika Haddadi, næstformand for AUs kommission, til Reuters.

Hun mener, at Mercator har givet et falsk indtryk af, at Afrika er mindre, end det reelt er, på trods af at det er verdens næststørste kontinent målt på areal. 

Mercator-kortet er fortsat meget udbredt ifølge Reuters blandt både skoler og tech-virksomheder. Google Maps udskiftede i 2018 fra Mercator til en 3D-klodevisning på desktop. Men på mobilappen er Mercator-kortet standard. 

Selma Malika Haddadi siger til Reuters, at AU støtter »Correct The Map«-kapagnen som er i overensstemmelse med unionens mål om at »generobre Afrikas retmæssige plads på den globale scene«.

»Verdens længste« kampagne med misinformation

Kritikken af Mercator-kortet er ikke ny, skriver Reuters. 

Men »Correct The Map«-kampagnen har givet nyt liv til debatten. Kampagnen er ledet af de to organisationer Africa No Filter og Speak Up Africa, som opfordrer internationale organisationer til at tage »Equal Earth«-kortet i brug. 

Equal Earth er et verdenskort udviklet i 2018 af Tom Patterson, Bernhard Jenny and Bojan Šavrič, som forsøger at afspejle landenes korrekte størrelse. 

»Den aktuelle størrelse på kortet over Afrika er forkert,« siger Moky Makura, administrerende direktør for Africa No Filter, ifølge Reuters. 

»Det er verdens længste misinformations- og desinformationskampagne, og den skal simpelthen stoppe.«

»Correct the Map« ønsker, at organisationer som Verdensbanken og FN skal vedtage Equal Earth-kortet som standard i verden. 

Ifølge Reuters er Verdensbanken allerede begyndt at bruge eksempelvis Equal Earth til statiske kort, og man udfaser Mercator på webkort. En anmodning fra AU om at udfase brugen af Mercator-kortet skal desuden gennemgås af en ekspertkomité i FNs UN-GGIM, før den kan godkendes.

https://www.berlingske.dk/internationalt/den-afrikanske-union-bakker-op-om-kamp-mod-verdens-laengste
2025-08-16 21:23:48
Forældre til gidsler strejker i Israel i protest mod Gaza-krigen

Israel ventes søndag at blive ramt af en omfattende strejke, som er planlagt i protest mod landets krig i Gaza.

Strejken støttes af en række lokale myndigheder, universiteter, virksomheder og fagforeninger, skriver mediet Times of Israel.

Bag strejken står blandt andre familiemedlemmer til israelske gidsler, der holdes fanget af den militante bevægelse Hamas i Gaza.

- Vi er færdige med at vente på, at Netanyahu stopper krigen, når det er politisk belejligt for ham, siger Einav Zangauker, der er mor til et af de israelske gidsler i Hamas' varetægt.

Hun taler under en demonstration lørdag aften i storbyen Tel Aviv og henviser til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

- Vi vil have ro, sikkerhed, en fremtid og en afslutning på krigen, siger hun ifølge Times of Israel.

En anden, der opfordrer israelerne til at blive hjemme fra arbejde og skole søndag, er Itzik Horn. Han har - ligesom Einav Zangauker - en søn, der har været holdt fanget af Hamas i snart to år.

- Det er ikke bare en dag, hvor man kan vise empati med gidslernes familier, men en civil demonstration for at beskytte staten Israels moralske karakter, siger Itzik Horn, da han taler ved demonstrationen i Tel Aviv.

Ifølge Times of Israel er der 50 gidsler tilbage i Gaza. Af dem menes 20 stadig at være i live.

Cirka 250 gidsler blev taget til fange af Hamas under gruppens angreb på Israel 7. oktober 2023. Hamas har løbende overdraget gidsler til Israel - både døde og levende.

Forhandlinger mellem Israel og Hamas om en afslutning på krigen i Gaza er gentagne gange endt uden resultat.

Lørdag aften har Israels premierministerkontor ifølge Times of Israel udsendt en udtalelse, hvor det skriver, at en kommende aftale med Hamas skal føre til frigivelsen af alle tilbageværende israelske gidsler på én gang.

Derudover kræver Israel, at Hamas afgiver deres våben, at Gaza bliver demilitariseret, at Israel beholder kontrollen over Gazas grænser, og at der etableres et nyt styre i Gaza, som hverken udgøres af Hamas eller Det Palæstinensiske Selvstyre.

/ritzau/

https://www.berlingske.dk/internationalt/foraeldre-til-gidsler-strejker-i-israel-i-protest-mod-gaza-krigen
2025-08-16 21:04:07
På video truer højreekstrem israelsk minister Palæstinas Nelson Mandela. Klippet vækker forargelse blandt palæstinensiske embedsmænd

Han er tynd, skaldet og iklædt en hvid T-shirt.

Han holder armene ind foran maven og nikker let ad de trusler, der bliver slynget imod ham. 

»Hvem end, der skader Israels folk, hvem end, der dræber børn, hvem end, der dræber kvinder, vi vil udslette dem,« lyder det hånligt fra Itamar Ben-Gvir, Israels højreekstremistiske sikkerhedsminister.

Det fremgår af en 13 sekunder kort video, som ministeren selv har postet på sin Telegram-konto fredag morgen, skriver CNN

Itamar Ben-Gvir er leder af det israelske højrefløjsparti Jødisk Magt og blev i marts genudnævnt som minister for national sikkerhed i Israel. Ben Gvir har blandt andet være imod at genoptage leverancerne af nødhjælp til Gazastriben.

Modtageren af de hånlige trusler er ikke hvem som helst. 

Manden i den hvide T-shirt er den 66-årige Marwan Barghouti, en yderst populær palæstinensisk politiker, der lige nu afsoner fem livstidsdomme i et israelsk fængsel.

Han har siddet fængslet i over 20 år, efter han i 2002 blev dømt blandt andet for sin rolle i planlægningen af et angreb, der dræbte fem civile israelere.

Marwan Barghouti ser ud til at forsøge at forsvare sig, men bliver kontant afbrudt af den israelske minister. 

Klippet slutter brat, og videoen har vakt harme blandt Barghoutis tilhængere.

Palæstinas Nelson Mandela

Marwan Barghouti er i mange år blevet set som manden, der kunne skabe fred mellem Israel og Palæstina

Mens Hamas, som stod bag det brutale terrorangreb 7. oktober, regerer i Gaza, regerer den 89-årige præsident for Det Palæstinensiske Selvstyre, Mahmoud Abbas, på Vestbredden.

Palæstinenserne foragter ham og mener, at han er korrupt. Han har hverken folkelig opbakning eller international legitimitet til at samle Palæstina eller gå i dialog med Israel. 

Derfor har mange nu sat deres lid til den fængslede Marwan Barghouti, som bliver kaldt Palæstinas Nelson Mandela.

Han har gennem årene toppet meningsmålinger som den mest populære politiske person på tværs af både Gaza og Vestbredden. Og trods sin fængsling har han ikke opgivet den politiske kamp.

Han går ind for fred mellem Israel og Palæstina og skrev blandt andet i en kronik i The Washington Post i 2002, at han fortsat støtter Israels ret til at være en stat trods tortur i israelske fængsler. 

Der har tidligere været gisninger om, at Israel ville gå med til at løslade den populære, palæstinensiske politiker. Men Barghouti bliver betragtet som terrorist og en trussel, og den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, er bestemt ikke fortaler for en tostatsløsning. 

»Moralsk og fysisk terrorisme«

Ifølge CNN kan der gå år imellem, at offentligheden ser billeder af den fængslede Marwan Barghouti.

Og videoen af ham på Itamar Ben Gvirs Telegram-kanal udløste ifølge mediet da også øjeblikkelig forargelse blandt palæstinensiske embedsmænd, som fordømte truslerne og fangens tilstand. 

Den højtstående palæstinensiske embedsmand Hussein al-Sheikh omtaler ifølge CNN Ben Gvirs trusler som »toppen af psykologisk, moralsk og fysisk terrorisme, der praktiseres mod fanger, og en krænkelse af internationale og humanitære konventioner og normer«.

Raed Abu al-Humus, leder af den palæstinensiske kommission for fanger og tidligere fanger, udtaler ifølge CNN, at han holder Ben Gvir »fuldt ud ansvarlig« for Marwan Barghoutis liv. Han advarer om intentionerne bag Ben Gvirs truende besøg. 

Barghouti har ifølge hans familie siddet i isolation siden krigens begyndelse 7. oktober forrige år.

I et opslag på sociale medier lød det fra hans hustru, Fadwa al-Barghouti, at hun ikke kunne genkende sin mand i videoen. 

»Måske ønsker en del af mig ikke at anerkende alt, hvad dit ansigt og krop udtrykker,« skrev hun ifølge CNN.

»De forfølger dig stadig, Marwan, og følger dig selv i den isolationscelle, hvor du har boet i to år. Kampen mod besættelsen og dens symboler med dig fortsætter, og lænkerne er stadig på dine hænder.« 

Det er ikke tydeligt, hvorfor den israelske minister postede videoen, der ifølge CNN ser ud til at være optaget i et højsikkerhedsfængsel i det sydlige Israel. Men den højreekstremistiske minister er kendt for at komme med provokerende udtalelser, skriver CNN.

https://www.berlingske.dk/internationalt/paa-video-truer-hoejreekstrem-israelsk-minister-palaestinas-nelson
Han bliver kaldt Palæstinas Nelson Mandela og manden, der kan skabe fred med Israel – der er bare ét problem
Israels finansminister genoptager tidligere kasseret plan for Vestbredden: »Vil begrave ideen om en palæstinensisk stat«
2025-08-16 20:25:38
Præsident Putin undgår spørgsmål om Ukraine https://www.berlingske.dk/internationalt/praesident-putin-undgaar-spoergsmaal-om-ukraine
2025-08-16 19:52:46
Imens Putin smilede i Alaska, så professor muligheder: »Trump har frigjort sig fra sin position over for Ukraine«

Det er bestemt en mulighed, at Trump ikke aner, hvad han laver, men der er også en mulig positiv fortolkning af mødet mellem Trump og Putin i Alaska.

Professor Mikkel Vedby Rasmussen opfordrer til et tankeeksperiment.

»Hvad nu hvis Trump og Rubio har siddet i flyet på vej hjem, kigget hinanden i øjnene og sagt: Vi har vist gode miner til slet spil, men det går ikke med ham Putin,« siger Mikkel Vedby Rasmussen, som i sagens natur ikke aner om noget sådant har fundet sted.

Men tankeeksperimentet er relevant for at forstå, at uanset hvad man mener om Trump og hans forhandlingsevner, så er der én ting, som han er virkelig god til.

»Trump er virkelig god til at nulstille forhandlinger, så han kan skifte position, og efter mødet i Alaska har han givet sig selv muligheden for at nulstille sin position i forhold til krigen i Ukraine,« siger professoren, som fredag aften og natten til lørdag kunne se det samme som alle andre.

Trump havde rullet den røde løber ud for Putin. Han klappede ad den russiske præsident, der er efterlyst af den internationale forbryderdomstol i Haag. Han kaldte Putin for »min ven, Vladimir«.

Samtidig var der F35-fly på landingsbanen og B2-fly i luften over Anchorage i Alaska.

»Altså fuldstændig åbenlys demonstration af amerikansk magt,« konstaterer Mikkel Vedby Rasmussen, men flyene var ikke andet end en kulisse.

»Problemet for Trump er, at han så tydeligt har vist, at han i hvert fald indtil videre ikke har været villig til at bruge den amerikanske magt, som han viste frem, i Ukraine. Derfor er det ikke overraskende, at Putin stod stærkest i forhandlingerne,« siger Mikkel Vedby Rasmussen, men det er slet ikke sikkert, at det fortsætter sådan.

Trumps imperium

Man kan botanisere meget og længe i Trumps personlige motiver om distraktion fra hjemlige skandaler og ambitioner om Nobels fredspris, men hvis man leder efter systematik i Trumps kaotiske ageren på verdensscenen, kan man også se på Trump gennem et geopolitisk analyseapparat.

Den konservative historiker Niall Fegusson har gennem 20 år talt om »Det amerikanske Imperium«, og i et nyligt interview erklærede han, at det nye ved Trump er, at han i det mindste er ærlig omkring, at USA faktisk er et imperium.

I sin tiltrædelsestale varslede Trump, at USA vil udvide sit territorium igen. 

I april sagde han i et interview i The Atlantic, at hans første præsidentperiode handlede om overlevelse, men denne gang er det anderledes.

»Jeg styrer landet og verden,« sagde Trump.

Hele Trumps America First-doktrin handler i denne forståelse om, at det amerikanske imperium, som siden Anden Verdenskrig er blevet styret gennem internationale institutioner og »en regelbaseret verdensorden«, skal kalibreres, så USA får mere ud af det.

Global frihandel og internationale institutioner og regler har USA i Trumps verdensbillede ikke fået nok ud af, så Trumps tilgang er, at konstante forhandlinger om handelsaftaler og gengældelsestold er mere effektive styringsredskaber end internationale institutioner og krig og militær magt.

Krig er dårlig for forretningen. En fredelig verden gør det lettere for Trump at imødegå truslen fra Kina.

I dette imperiale verdensbillede er krigen i Ukraine ikke blot for Trump, men for fraktioner i Pentagon en ubelejlig distraktion.

»Udfordringen ved at lede et imperium er, at man ikke kan styre alt, så man er nødt til at fokusere sin magtanvendelse bestemte steder og så satse på, at det fungerer afskrækkende andre steder,« forklarer Mikkel Vedby Rasmussen.

»Vi så også Trumps forgængere dreje USAs fokus mod Kina og Asien. Man kan så sige, at Biden nåede frem til, at det var bedre at vise USAs magt ved at støtte Ukraine end at lade Putin vise Kina og resten af verden, at man kan erobre land med magt,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Trumps syn på Ukraine er væsentligt anderledes.

Troværdigt kursskifte

»Trump lovede sine vælgere at afslutte Ukraine-krigen på 24 timer, hvilket selvfølgelig ikke skete, og nu har han gennem et halvt år strakt sig for at finde en løsning. Han har bestræbt sig på at indtage en neutral position i forhold til krigen i Ukraine og mægle på den måde, men det, Trump ikke har fattet, er, at i en angrebskrig kan man ikke indtage en neutral position uden at vælge side,« siger professoren.

»Derfor har Trump ikke kunnet lægge egentligt pres på Putin ved for eksempel at bombe løs op til mødet, som Kissinger gjorde i forbindelse fredsforhandlingerne i Vietnam-krigen,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Ikke desto mindre har Trump først skældt Zelenskyj ud og bremset både våbenleverancer og efterretninger til Ukraine, dernæst kaldt Putin for skør, så har Pentagon stoppet våbenleverancer til Ukraine, og Trump har truet med toldstraf mod Indien, hvis landet bliver ved med at købe russisk olie og gas.

Og nu har han så også rullet en rød løber ud for en mand, som de fleste af USAs allierede mener er en krigsforbryder.

»Derfor vil det nu være langt mere troværdigt, hvis Trump pludselig gik ud og sagde, at han endegyldigt har mistet tålmodigheden med Putin. Både over for sine vælgere og de interne kræfter i det amerikanske regeringsapparat, som mener, at USA bruger for mange kræfter på Ukraine, når indsatsen i stedet bør fokuseres på Kina,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Europas kyniske kalkule

»Trump har frigjort sig fra sin position over for Ukraine. Han har i hvert fald givet sig selv muligheden for det,« konkluderer professoren og minder om, at Trump allerede en gang i denne præsidentperiode er nået frem til, at militær magt var vejen frem.

»Når engang historien om denne Trump-administration skal skrives, så tror jeg, at bombardementet af Iran kan blive det helt store vendepunkt. Der fik Trump som andre præsidenter før ham en smagsprøve på, hvilken magt en amerikansk præsident egentlig har,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Dermed ikke sagt, at Trump vil gøre noget lignende i Ukraine, men det viser, at selvom Trump praler af fredsaftaler i Rwanda/Congo, Kosovo/Serbien, Indien/Pakistan og Armenien/Arsabadjan, så har han smagt på USAs enorme militære formåen.

Derfor udelukker Mikkel Vedby Rasmussen ingenting i forhold til Trump. 

Heller ikke at Trump nu har strakt sig så langt, han kunne mod Putin, og nu må vælge side til fordel for sine europæiske allierede og Ukraine.

»Vi skal nok ikke forestille os decideret amerikansk militært engagement, men der kan godt komme gang i våbenleverancerne igen,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Og så trækker krigen ud, hvilket mere eller mindre eksplicit er, hvad Trumps europæiske allierede i Europa ønsker sig, så de får tid til at opruste.

»Det er meget kynisk, men det lægger også pres på Putin, for han ved, at om fem år, så er han overmatchet af Europa,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Direkte til fredsforhandlinger

Hvordan harmonerer det her tankeeksperiment med, at Trump efter topmødet i Alaska går ud og siger, at han vil springe forhandlinger om våbenhvile over og gå direkte til fredsforhandlinger?

»Vi ved ikke, hvad der blev sagt på mødet i Alaska. Det er blevet udlagt som en klar sejr for Putin, men hvis Putin har sagt, at han da gerne vil have en våbenhvile, for så kan han omgruppere sine tropper og så videre, så passer det meget godt, hvis Trump så siger, at det får han ikke. Nu skal der forhandles fred,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

»Det lægger i hvert fald presset tilbage på Putin, hvis det er tilfældet.«

I skrivende stund ved ingen, om det er tilfældet, og Mikkel Vedby Rasmussens tankeeksperiment er ikke andet end netop det.

»Som sagt er det også en oplagt mulighed, at Trump ikke aner, hvad han laver,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

»Men uanset om det er tilfældigt eller med vilje, så har Trump givet sig selv muligheden for at skifte kurs, og der kan næppe være tvivl om, at det er i den retning, Europa forsøger at guide ham,« siger professoren.

Blandt de amerikanske vælgere er stemningen skiftet. Som Berlingske lørdag kunne fortælle, mener et flertal nu – både generelt og blandt de republikanske vælgere – at USA bør donere flere våben til Ukraine.

Mandag skal Trump mødes med Zelenskyj i Washington.

https://www.berlingske.dk/internationalt/imens-putin-smilede-i-alaska-saa-professor-muligheder-trump-har
Alaska var som et røgslør. Men én ting står nu glasklart for os her i Europa
Putin høstede en dobbelt belønning i Alaska. Alligevel endte topmødet bedre for Ukraine, end mange havde frygtet
Mødet endte i blitzlys og fornyet venskab med Putin. Men nu står Trump over for et helt nyt problem i USA
2025-08-16 19:26:48
Vandrefalk gør comeback og boltrer sig på klippesider og klinter

Efter at have været hårdt ramt af fugleinfluenza de senere år har vandrefalken gjort comeback herhjemme.

Det skriver Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på sin hjemmeside.

Det er lykkedes mindst 12 ynglende vandrefalkepar at få flere end 30 unger på vingerne i år.

Til sammenligning var der blot otte ynglepar tilbage i 2023, da fugleinfluenzaen var på sit højeste i Nordeuropa.

Epidemien betød et stort antal døde fugle - ikke kun i Danmark, men over det meste af Nordeuropa.

Men siden da er det gået fremad. Muligvis fordi fuglene har udviklet en form for virusbeskyttelse, lyder det fra ornitolog og falkeekspert Niels Peter Andreasen.

- Jeg tror, at den store nedgang er bremset i denne omgang, for fuglene har udviklet antivirus, så de stærkeste kan overleve en fugleinfluenza, siger han til DOF's hjemmeside.

Vandrefalk er særligt glade for stejle klippesider og klinter og trives især på Stevns Klint, Møns Klint og Bornholm.

Der er i år registreret i alt 19 danske lokaliteter med vandrefalkepar.

Vandrefalken er lidt af en ornitologisk solstrålehistorie, lyder det på foreningens hjemmeside.

Rovfuglen forsvandt som dansk ynglefugl i 1972, men den genindvandrede i 2002.

Og nu er der formentlig flere vandrefalke herhjemme end nogensinde tidligere, vurderer falkeeksperten.

- Bestanden af vandrefalk i Danmark har næppe været større i nyere historisk tid, end det har været tilfældet det seneste årti, siger Niels Peter Andreasen.

Totalfredning af alle rovfugle og udfasning af miljøgifte som DDT er ifølge eksperten skyld i vandrefalkens fremgang.

Vandrefalken kan dykke med en hastighed på op til 385 kilometer i timen og er ifølge DOF verdens hurtigste fugl.

Falkene lever blandt andet af duer, kragefugle, måger og fugle på størrelse med stære og drosler.

/ritzau/

https://www.berlingske.dk/danmark/vandrefalk-goer-comeback-og-boltrer-sig-paa-klippesider-og-klinter