Senest nyt fra Kristligt Dagblad
- 2025-08-17 1:32:37
- Orkanen Erin i Caribien har en vindstyrke på 72 meter i sekundet
Orkanen Erin har en maksimal vindstyrke på godt 72 meter i sekundet og er blevet opjusteret til en kategori 5-orkan.
Det oplyser USA's Nationale Orkancenter (NHC) ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge NRC befinder orkanen sig 285 kilometer nordøst for San Juan i Puerto Rico.
Ifølge mediet BBC ventes orkanen at tiltage endnu mere i styrke. Fredag var der blot tale om det, der hedder en tropisk storm.
Erin befinder sig i Caribien og ventes at passere forbi Puerto Rico, Jomfruøerne og øgruppen Leeward Islands i løbet af weekenden. Den ventes ikke at ramme det amerikanske fastland.
Orkanen tiltog i styrke fra godt 44 meter i sekundet tidligt lørdag morgen til 72 meter i sekundet natten til søndag, siger Mike Brennan, der er direktør for NHC, til BBC.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/orkanen-erin-i-caribien-har-en-vindstyrke-paa-72-meter-i-sekundet - 2025-08-17 1:15:35
- Israelske medier citerer Mette Frederiksens kritik af Netanyahu
Det er ikke gået de israelske mediers næse forbi, at statsminister Mette Frederiksen (S) for nylig udtalte sig om sit syn på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.
Både Times of Israel, Haaretz og The Jerusalem Post har lørdag således beskrevet et interview med statsministeren, som Jyllands-Posten offentliggjorde fredag.
Til Jyllands-Posten sagde statsministeren, at Netanyahu nu er et problem i sig selv. Netop det citat har de tre israelske aviser brugt i deres overskrifter om interviewet.
Mette Frederiksen mener, at Israel ville være bedre stillet, hvis Netanyahu ikke var landets premierminister, men hun understregede over for Jyllands-Posten også, at det er et anliggende for Israels befolkning.
- Men der er ikke nogen tvivl i min sjæl om, at Netanyahu i dag udgør en udfordring. Man kan jo se med det blotte øje, at vi har meget, meget svært ved at påvirke, hvad der sker i Israel, lød det.
Statsministerens kritik af den israelske premierminister kom, efter at Netanyahu i sidste uge lancerede en ny plan om en militær offensiv, som skal sikre israelsk kontrol med Gaza By.
Planen har i forvejen fået kritik fra en række europæiske lande, ligesom at der også var demonstrationer i den israelske storby Tel Aviv, efter at den blev offentligt kendt.
Mette Frederiksen har lørdag også delt et opslag på Facebook, hvor hun ligeledes deler sit perspektiv på situationen i Gaza og på den israelske regering.
Dette har de israelske medier også bidt mærke i, og The Jerusalem Post citerer herfra blandt andet Frederiksen for hendes holdninger til en palæstinensisk stat.
Statsministeren skriver, at Danmark er tilhænger af en palæstinensisk stat, og at det hele tiden har været en del af den to-statsløsning, der betragtes som vejen frem.
For nuværende mener hun dog, at man i stedet skal øge presset på både Israel og den militante bevægelse Hamas.
- At anerkende Palæstina her og nu kommer ikke til at hjælpe de tusindvis af børn, som lige nu kæmper for deres overlevelse. Uanset hvor meget man end måtte ønske det, lyder det i Facebook-opslaget.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/israelske-medier-citerer-mette-frederiksens-kritik-af-netanyahu - 2025-08-16 21:05:52
- Forældre til gidsler strejker i Israel i protest mod Gaza-krigen
Israel ventes søndag at blive ramt af en omfattende strejke, som er planlagt i protest mod landets krig i Gaza.
Strejken støttes af en række lokale myndigheder, universiteter, virksomheder og fagforeninger, skriver mediet Times of Israel.
Bag strejken står blandt andre familiemedlemmer til israelske gidsler, der holdes fanget af den militante bevægelse Hamas i Gaza.
- Vi er færdige med at vente på, at Netanyahu stopper krigen, når det er politisk belejligt for ham, siger Einav Zangauker, der er mor til et af de israelske gidsler i Hamas' varetægt.
Hun taler under en demonstration lørdag aften i storbyen Tel Aviv og henviser til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.
- Vi vil have ro, sikkerhed, en fremtid og en afslutning på krigen, siger hun ifølge Times of Israel.
En anden, der opfordrer israelerne til at blive hjemme fra arbejde og skole søndag, er Itzik Horn. Han har - ligesom Einav Zangauker - en søn, der har været holdt fanget af Hamas i snart to år.
- Det er ikke bare en dag, hvor man kan vise empati med gidslernes familier, men en civil demonstration for at beskytte staten Israels moralske karakter, siger Itzik Horn, da han taler ved demonstrationen i Tel Aviv.
Ifølge Times of Israel er der 50 gidsler tilbage i Gaza. Af dem menes 20 stadig at være i live.
Cirka 250 gidsler blev taget til fange af Hamas under gruppens angreb på Israel 7. oktober 2023. Hamas har løbende overdraget gidsler til Israel - både døde og levende.
Forhandlinger mellem Israel og Hamas om en afslutning på krigen i Gaza er gentagne gange endt uden resultat.
Lørdag aften har Israels premierministerkontor ifølge Times of Israel udsendt en udtalelse, hvor det skriver, at en kommende aftale med Hamas skal føre til frigivelsen af alle tilbageværende israelske gidsler på én gang.
Derudover kræver Israel, at Hamas afgiver deres våben, at Gaza bliver demilitariseret, at Israel beholder kontrollen over Gazas grænser, og at der etableres et nyt styre i Gaza, som hverken udgøres af Hamas eller Det Palæstinensiske Selvstyre.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/foraeldre-til-gidsler-strejker-i-israel-i-protest-mod-gaza-krigen - 2025-08-16 20:32:06
- To mænd er på hospitalet efter knivstikkeri i bil
To mænd på henholdsvis 48 og 31 år er på hospitalet efter at være blevet stukket med kniv ved Kongelysvej i Hornbæk.
Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Henrik Thelin.
- De er kørt på akutklinikken, og der blev sendt en patrulje med derned. Men de er ikke svært tilskadekomne, for det var overfladiske skader, siger han.
Politiet fik anmeldelsen 18.55. Det var umiddelbart en af mændene selv, der ringede ind og anmeldte episoden.
Der er endnu ingen anholdte i sagen.
- Vi skal lige nu igennem en masse efterforskningsskridt, før vi kan finde ud af, hvor vi ender henne. Nu ser vi de spor, som vi har fra gerningsstedet, igennem, så vi kan finde frem til gerningsmændene, siger Henrik Thelin.
Politiets hypotese er, at mændene blev stukket, mens de sad i en bil. Der er ingen formodning om, at hændelsen skulle være banderelateret.
- Det har vi i hvert fald ingen viden om, siger vagtchefen.
Tidligere på aftenen lød det fra Nordsjællands Politi, at man til stede på gerningsstedet i forbindelse med knivstikkeriet.
Her lød det, at man arbejdede med de forurettede i eftersøgningen af mistænkte.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/tilskadekomne-efter-knivstikkeri-i-bil - 2025-08-16 20:24:10
- 15-årig stukket i benet under masseslagsmål
En 15-årig dreng er i stabil tilstand efter at være blevet stukket med kniv ved Bellevue Strand i Klampenborg lørdag aften.
Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Henrik Thelin.
- Det ser ud til, at han blev stukket i benet. Han er ikke alvorligt tilskadekommen.
- Vores hypotese er, at det er noget tidligere ballade og uoverensstemmelse, hvor de så efterfølgende har opsøgt hinanden, siger vagtchefen.
Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet i forbindelse med et slagsmål mellem omkring 20 personer klokken 18.41.
Efterfølgende foretog politiet anholdelse af to mænd på henholdsvis 31 og 18 år.
- Når man har anvendt genstande i forbindelse med vold, bliver man som udgangspunkt sigtet for kvalificeret vold, siger Henrik Thelin.
Det er det, som den 31-årige er blevet sigtet for, men vagtchefen kan endnu ikke svare på, hvad den 18-årige sigtes for.
- Vi er ved at finde ud af, hvad hans rolle har været i slagsmålet, siger han.
Politiet efterforsker nu sagen.
- Vi har nogle gode spor derudefra, og nu skal vi have stykket sammen, hvad der er sket dernede, og hvad vi kan rejse af sigtelser ud fra efterforskningen.
Vagtchefen kan ikke svare på, om de involverede var kendt af politiet i forvejen. Politiet formoder ikke, at hændelsen er banderelateret.
Tidligere lød det fra vagtchefen ved Nordsjællands Politi, at politiet var massivt til stede ved Bellevue Strand i Klampenborg i forbindelse med knivstikkeriet.
- Der var et større slagsmål derude med omkring 20 personer, og da vi så kom frem, var der en, der var blevet stukket, lød det.
Her lød det, at politiet mente at have fået fat i gerningsmanden bag knivstikkeriet, og at politiet ikke havde i sinde at foretage flere anholdelser.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/mand-koert-til-hospital-efter-knivstik-ved-masseslagsmaal - 2025-08-16 20:00:00
- Vores alkoholkultur kan spores tilbage til aberne
Nogle gange er der brug for et nyt ord for at forstå et koncept.
Biologen og ateisten Richard Dawkins opfandt for eksempel ordet "meme", som populærkulturen sidenhen tog til sig for at beskrive de humoristiske billeder, oftest ledsaget af tekst, som deles vidt og bredt på internettet. Botanikeren Albert Bernhard Frank (1839-1900) opfandt ordet "symbiose" og gav biologien et nyt blik på naturen.
På samme måde har antropologer fra Dartmouth College i USA og St. Andrews Universitet i Skotland nu givet primatforskningen et nyt ord.
Ordet er "scrumping", der er lånt fra det engelske udtryk for at samle nedfaldsæbler, og det bruges nu i forskning til at beskrive, at aber spiser frugt, der er faldet til jorden. Frugt, som ofte er gæret og indeholder alkohol.
Og her bliver sproget vigtigt. For netop denne "scrumping"-vane kan være nøglen til at forstå, hvorfor vores forfædre udviklede en evne til at nedbryde alkohol.
Amerikanske forskere identificerede i 2014 et enzym, der gjorde visse primater 40 gange bedre til at nedbryde alkohol end andre. Det viste sig, at afrikanske aber som chimpanser, bonoboer og gorillaer håndterede alkohol meget bedre end deres asiatiske artsfæller som orangutanger, og man havde en idé om hvorfor: De afrikanske aber brugte mere tid på jorden.
Nathaniel Dominy, antropolog og hovedfatter til den nye videnskabelige artikel, forklarer til ScienceDaily:
"Det er en fascinerende idé, men ingen af dem, som studerede de her aber, havde dataen til at teste hypotesen," siger Nathaniel Dominy:
"Det er ikke, fordi man ikke har set 'scrumping' før, men manglen af ordet har skjult vigtigheden heraf. Vi håber med ordet at udfylde et vigtigt tomrum i videnskaben."
Det nye ord og dermed kategoriseringen af abernes kost, altså om de ofte spiser nedfaldne frugter eller ej, har allerede muliggjort nye undersøgelser, der underbygger hypotesen. De afrikanske aber spiser oftere gæret frugt end eksempelvis orangutanger, der håndterer alkohol meget dårligere.
Ifølge forskningen udviklede vores forfædre altså evnen til at nedbryde alkohol, længe før vi selv begyndte at fremstille det. En evne, der afspejler sig i vores alkoholkultur den dag i dag:
"Vi kan jo genkende os selv i chimpanserne, der sidder og hygger sig med at spise gæret frugt," siger arkæobotaniker og museumsinspektør på Nationalmuseet Peter Steen Henriksen, der forsker i oldtidens mad- og drikkevaner.
Trangen til det fermenterede har vi båret med os gennem årtusinder. Ifølge Peter Steen Henriksen begyndte vi endda at brygge øl, før vi overhovedet opdyrkede jorden. Og måske var det netop tørsten efter mere, der gav vores forfædre motivationen til at blive bønder. Som han siger:
"Vi har en eller anden iboende trang til at blive fulde, og øllet har uden tvivl været en faktor i skiftet fra jægersamler-samfund til agerbrug."
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/vores-alkoholkultur-kan-spores-tilbage-til-aberne - 2025-08-16 20:00:00
- Rige danskere med grønne ambitioner er ved at blive de største jordejere – og møder modstand fra naboerne
Det var Kim Christensens mor, der først hørte om rigmandens planer. Hun var om bord på den lille færge, der er livline for beboerne på Bjørnø, og på den korte tur fra Faaborg faldt hun i snak med en ung mand, hun ikke kendte.
Den unge mand ville gerne købe jord.
Kort tid efter solgte Kim Christensen og hans forældre deres gård med 70 hektar til Thomas Momsen, en it-iværksætter, der er blevet mangemillionær på madspildsappen Too Good to Go.
"Jeg er barnefødt herovre, men jeg holder ikke mere af det, end jeg kan flytte," siger Kim Christensen, der stod for driften af familiens jord.
"Jeg tænkte kun, at der skulle ske noget nyt. Der mangler liv herude på øerne."
Samme år flyttede Thomas Momsen og en gruppe af hans venner til Bjørnø. De gik i gang med at ombygge bygningerne med drømmen om en fælles hverdag for deres familier. Jorden blev lagt om til naturjordbrug med grøntsager, dyr og en plan om at blive selvforsynende.
"Vi er bare nogle unge mennesker, der gerne vil bo tæt på hinanden ... dyrke noget sund mad, spille noget fodbold, prøve at passe godt på jorden og på hinanden," sagde Thomas Momsen dengang til Fyens Stiftstidende.
Rigmandens ankomst i 2022 skabte et dilemma hos de knap 30 fastboende på den lille ø i Det Sydfynske Øhav. Den sidste børnefamilie var flyttet fra øen. Gennemsnitsalderen var omkring 60 år.
"Inden Thomas kom, var det store samtaleemne, hvordan vi skulle få folk til at flytte herover," siger Kirsten Bjørnø, 63 år, som ejer slægtsgården Bjørnøgård med bindingsværk og stråtag.
"Men de her var anderledes end os andre. De var langhårede med langt skæg. De drak mælk og intet alkohol. Og der gik en masse rygter om, at Thomas ville overtage hele øen."
Bjørnø er ikke det eneste sted i landet, hvor milliardærer opkøber jorde. Hvor stiller det lokalsamfundene, og hvad betyder det for de mennesker, der rent faktisk har deres daglige liv lige dér?
Hvem vil sælge?
På Bjørnø talte de lokale om, hvad der ville ske, hvis Momsen fik magt, som han havde agt. Han kom med rundhåndede bud, hver gang et hus kom til salg, men hvad hvis it-millionæren kom til at eje det hele, spurgte man hinanden.
Kirsten Bjørnø var ikke til sinds at sælge.
"Thomas byder på alt, men han får ikke lov at købe min gård. Hvis han køber det hele, så kan han bestemme det hele, og det er ikke sundt for nogen," siger hun.
Kirsten Bjørnøs kusine Anne Nysted Hansen og hendes mand Leif var også blandt skeptikerne.
Hendes gård er fra 1600-tallet, og hun troede ikke på, at Momsen ville passe godt nok på bygningerne. Så selvom de holder af fællesskabet og livet på øen og frygter den dag, hvor alle huse er omdannet til fritidshuse, og selvom de havde ejendommen til salg, så sagde de nej til Thomas Momsen.
"Jeg ville ikke have, at han fik for meget magt," siger Anne Nysted Hansen.
Den unge it-millionær er en af flere formuende danskere med grønne ambitioner, der køber jord op i disse år. Danmarks rigeste mand, Anders Holck Povlsen fra Bestseller, har jordbesiddelser i Jylland og Skotland, og Jacob Jelsing, en biotech-milliardær, bruger sin formue på opkøb af konventionelle landbrug for at plante buske og træer.
"Det er ikke noget nyt fænomen. Rigmænd har altid købt jord, og i dag benytter man ofte en fond som formidlende led," siger professor Anker Brink Lund fra CBS, der forsker i fondes betydning for civilsamfundet.
Han nævner Aage V. Jensen Naturfond, Danmarks største private jordejer, der har investeret flere hundrede millioner kroner i opkøb af naturområder.
"Men når det er enkeltpersoner, er man mere opmærksom på mulige bivirkninger. Det er aldrig gnidningsfrit," siger professoren.
"Der er stærke følelser knyttet til jorden, og det kan give strid lokalt, når en jordejer vil rejse solceller eller plante skov, eller når ejeren beslutter, om et område skal hegnes inde eller være åbent for offentligheden. Det lader sig ikke gøre at omkalfatre jorden, uden at nogen bliver fornærmede og sure," siger Anker Brink Lund.
I Sydjylland er det en datter af en af Danmarks rigeste familier, der sætter sit personlige præg på naturen. Sofie Kirk Kristiansen er en del af LEGO-familien, milliardær og ejer Klelund Dyrehave ved Holsted. Også hun har skabt debat i lokalsamfundet.
Sofie Kirk Kristiansen købte jagtslottet i 2005 som bolig for sig selv og sin familie. Gennem to årtier har hun og hendes stab fældet ejendommens plantage af eksotiske træsorter og omskabt skoven til et fuldt økosystem, som hendes driftsleder Michael Rasmussen udtrykker det. Her er 1400 hektar vild natur bag hegnet med krondyr, rådyr og vildsvin og en rig variation af planter og fugle.
En ulveflok har selv slået sig ned i dyrehaven og har i år fjerde kuld hvalpe.
De seneste 10 år har Sofie Kirk Kristiansen også købt op uden for hegnet. Målet er at stoppe dyrkningen, genskabe naturen og åbne de vandløb, der i årtier har ligget i rør. De lokale landmænd får besøg fra Klelund med rundhåndede tilbud på deres jord. I øjeblikket ejer LEGO-arvingen 3500 hektar med planer om at købe mere.
Ved nytår var det en af Klelunds nærmeste naboer, der overdrog deres ejendom til Sofie Kirk Kristiansen.
Jonna og Per Buch Andersen var økologiske landmænd med malkekvæg og 460 hektar jord og var med hans ord "ikke pint til at sælge". Men da tilbuddet lød på 152 millioner kroner, sagde de ja.
"Vi ville gerne være med, hvis buddet var godt, og fordi Sofies projekt er godt," siger han.
Som økologer mener de, at landbruget er gået for vidt med kæmpe marker med kun en afgrøde og ikke andet liv.
"Sofie tager den ultimative vej og lægger helt over til biodiversitet og natur. Hun bruger sine egne penge på det, og det synes jeg er fint," siger Per Buch Andersen.
I år ligger deres tidligere marker hen med græs. Der er hjorte med kid, og forleden så Jonna Buch Andersen en kærhøg, der sad og så på en hare.
"Dyrene kan gå i fred, uden at vi forstyrrer. Det er vi glade for at se på," siger hun.
Storkapitalen imod den menige borger
Men ikke alle naboer til Klelund er enige i forandringerne. På generalforsamlingen i et plantageselskab på den lokale kro i vinter gik bølgerne højt blandt de mange små anpartshavere.
"Mange bryder sig ikke om ulven. Og jeg ved, at mange synes, at det er tosset, det Sofie gør," siger Jonna Buch Andersen.
En af de naboer er Viggo Conradsen, kartoffelavler med 1200 hektar, der også grænser op til Klelund.
Han har set fem ulve passere 250 meter fra stuehuset, men dem har han ikke så meget imod, siger han.
"Vi har kun rotter og mus. Dem må de gerne tage. Ulvene er værst for fåreavlerne, som får deres får plukket," siger han.
Viggo Conradsen er mest kritisk, fordi Sofie Kirk Kristiansen bruger sine penge på at tage moderne gårde ud af drift. Og fordi det kan have konsekvenser for købmanden og skolerne på egnen.
"Hvis 50 eller 70 huse bliver jævnet med jorden, så affolker det et helt område. Når det hele bliver til en naturpark, så sker der ingenting," siger han.
"Hun har fuldstændig ret til det. Men det er en egenrådighed, hvor målet er højere end konsekvenserne for det samfund, hun er en del af. Det er storkapitalen imod den menige borger," siger Viggo Conradsen.
Hvis Klelund kommer med et tilbud til ham, har han ingen planer om at sige ja.
Fra driftslederen på Klelund lyder svaret, at man forsøger at være en aktiv del af lokalsamfundet. At man bruger lokal arbejdskraft, og at gode stuehuse ikke skal rives ned, men lejes ud.
Grønne filantroper støder ind i, at det er en form for magtudøvelse, når de bruger deres formue på at give samfundet en gave, siger professor Anker Brink Lund.
"Hvis de sætter i gang uden at gøde jorden først og tale med deres naboer, kan det sætte gemytterne i kog, selvom mange måske er tilhængere af den grønne omstilling. For at modtage gaven – her mere natur og biodiversitet – skal naboerne afgive noget af det, som de plejer at gøre. Så det er ikke sikkert, at modtagerne ønsker at få gaven."
Branden blev et vendepunkt
På Bjørnø så naboerne til, mens de unge idealister omkring Thomas Momsen gik i gang.
"I starten kastede de sig ud i ting, de ikke vidste noget om. De havde ikke erfaring med at dyrke markerne. Der var også nogle malkefår, dem måtte de sælge igen," fortæller Leif Nysted fra Bjørnø.
"Thomas boede her et år, og så var han væk igen. Han er en innovativ type, så han skulle videre med noget andet. Men hatten af for, at folk som ham bruger deres krudt på at renovere nogle bygninger og på at passe på vores jord," siger han.
Thomas Momsen bor i dag i udlandet, men har stiftet selskabet Økobo, der driver 92 hektar landbrug på Bjørnø. Det meste er lagt om til naturlandbrug med korn og grøntsager, der dyrkes efter planeternes stilling på himlen. Køer går frit og skaber levesteder for planter og insekter.
Økobos daglige leder Charlotte Frimann blev ansat sidste år. Hun er i tæt kontakt med millionæren og udfører hans ønsker og visioner.
"Hans værdier bygger på kærlighed, respekt og ansvar. Han vil gerne invitere folk til at dele kærligheden til sig selv og hinanden. Han vil gerne vise, hvad det her sted kan," siger hun.
Thomas Momsens holdingselskab dækker Økobos underskud.
For naboerne kom vendepunktet, da en af de fastboende, en ældre mand, brændte inde i 2023. Tragedien efterlod en ruin og store mængder affald, som skulle sejles til fastlandet. Thomas Momsen trådte til, købte ejendommen og betalte for oprydningen.
"Hvis ikke Thomas havde købt det, så havde det fået lov at ligge. Det ville have været en skamplet på Bjørnø," siger landmand Kim Christensen, der i dag arbejder for Økobo.
"Jeg driver jorden på den måde, som Thomas vil have det gjort. Det er økologisk, og vi bruger ikke næringsstoffer nok. Det kan være svært at udleve en anden mands drøm, men jeg har det fint med det," siger han.
Thomas Momsens venner er flyttet fra øen igen. Nye unge har fået job på Økobo, men næsten alle pendler. Men med udviklingen, som Thomas Momsen satte i gang, er en lille håndfuld andre unge familier flyttet til. Leif og Anne Nysted Hansen solgte gården til et par, der var på ferie på øen og faldt for tanken om at bo der.
"De har lyst til at være her og få nogle børn. Vi var voldsomt lykkelige over at finde dem og sælge til dem for en pris, der var god for dem og for os," siger Leif Nysted.
"Thomas Momsen var vores mulighed. Men vi ved ikke, om han bliver ved med at putte penge i Bjørnø. Og det er det jo kun ham, der bestemmer."
Også Kirsten Bjørnø er blevet glad for Thomas Momsen og for den forandring, han har skabt. Men drømmen er, at hendes datter vil overtage gården. Den skal ikke sælges til en rigmand med grønne drømme.
Det har ikke været muligt at få en personlig kommentar fra Thomas Momsen og Sofie Kirk Kristiansen.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/rige-danskere-med-groenne-ambitioner-er-ved-blive-de-stoerste-jordejere-og-moeder - 2025-08-16 19:24:54
- Vandrefalk gør comeback og boltrer sig på klippesider og klinter
Efter at have været hårdt ramt af fugleinfluenza de senere år har vandrefalken gjort comeback herhjemme.
Det skriver Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på sin hjemmeside.
Det er lykkedes mindst 12 ynglende vandrefalkepar at få flere end 30 unger på vingerne i år.
Til sammenligning var der blot otte ynglepar tilbage i 2023, da fugleinfluenzaen var på sit højeste i Nordeuropa.
Epidemien betød et stort antal døde fugle - ikke kun i Danmark, men over det meste af Nordeuropa.
Men siden da er det gået fremad. Muligvis fordi fuglene har udviklet en form for virusbeskyttelse, lyder det fra ornitolog og falkeekspert Niels Peter Andreasen.
- Jeg tror, at den store nedgang er bremset i denne omgang, for fuglene har udviklet antivirus, så de stærkeste kan overleve en fugleinfluenza, siger han til DOF's hjemmeside.
Vandrefalk er særligt glade for stejle klippesider og klinter og trives især på Stevns Klint, Møns Klint og Bornholm.
Der er i år registreret i alt 19 danske lokaliteter med vandrefalkepar.
Vandrefalken er lidt af en ornitologisk solstrålehistorie, lyder det på foreningens hjemmeside.
Rovfuglen forsvandt som dansk ynglefugl i 1972, men den genindvandrede i 2002.
Og nu er der formentlig flere vandrefalke herhjemme end nogensinde tidligere, vurderer falkeeksperten.
- Bestanden af vandrefalk i Danmark har næppe været større i nyere historisk tid, end det har været tilfældet det seneste årti, siger Niels Peter Andreasen.
Totalfredning af alle rovfugle og udfasning af miljøgifte som DDT er ifølge eksperten skyld i vandrefalkens fremgang.
Vandrefalken kan dykke med en hastighed på op til 385 kilometer i timen og er ifølge DOF verdens hurtigste fugl.
Falkene lever blandt andet af duer, kragefugle, måger og fugle på størrelse med stære og drosler.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/vandrefalk-goer-comeback-og-boltrer-sig-paa-klippesider-og-klinter - 2025-08-16 18:37:20
- Nordiske og baltiske lande: Man kan ikke stole på Putin
Næste skridt i forhandlingerne om en afslutning på krigen i Ukraine er nødt til at involvere Ukraine selv. Erfaringen har nemlig vist, at man ikke kan stole på Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Sådan lyder det fra de nordiske og baltiske lande i en fælles udtalelse, som Statsministeriet har offentliggjort på det sociale medie X.
- Kun Ukraine kan træffe beslutninger vedrørende dets fremtid. Ingen beslutninger om Ukraine uden Ukraine, og ingen beslutninger om Europa uden Europa, skriver landene fra sammenslutningen Nordic-Baltic 8.
Sammenslutningen består af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen.
- Erfaringen har vist, at man ikke kan stole på Putin. I sidste ende er det Ruslands ansvar at afslutte dets grove brud på international lov.
- Ruslands aggression og imperialistiske ambitioner er den grundlæggende årsag til denne krig, skriver landene.
Udtalelsen er offentliggjort dagen efter, at Putin mødtes med USA's præsident, Donald Trump, på en militærbase i den amerikanske delstat Alaska.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltog ikke i mødet.
Trump og Putin fortalte efterfølgende om deres møde på et pressemøde. Ifølge USA's præsident var de enige om mange punkter, men ingen af de to præsidenter fortalte konkret, hvad de nåede frem til på mødet.
- Det kræver en våbenhvile og troværdige sikkerhedsgarantier, hvis en retfærdig og varig fred skal kunne opnås.
- En fredsaftale kræver faste og konkrete forpligtelser fra de transatlantiske partnere om at sikre Ukraine mod ethvert fremtidigt angreb, skriver de nordeuropæiske og baltiske lande.
De understreger, at Rusland ikke kan nedlægge veto mod, at Ukraine på et tidspunkt bliver medlem af EU eller forsvarsalliancen Nato.
I udtalelsen opfordrer landene desuden Rusland til straks at sende børn, der er blevet bortført fra besatte områder i Ukraine, tilbage til deres hjemland. Ukrainske krigsfanger og civile fanger skal ligeledes sendes tilbage.
Danmark, de øvrige nordiske lande og de baltiske lande understreger, at de vil fortsætte med at sende våben til Ukraine og "styrke Europas forsvar for at hindre yderligere russisk aggression".
Sanktionerne mod Rusland fortsætter også.
- Så længe Rusland fortsætter sine mange drab, vil vi fortsætte med at øge sanktionerne og generelt økonomiske tiltag for at lægge pres på Ruslands krigsøkonomi, skriver landene.
/ritzau/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/nordiske-og-baltiske-lande-man-kan-ikke-stole-paa-putin - 2025-08-16 18:00:00
- I Aabenraa prædiker mange andre end præster: Det kræver en vis kontrol
I Aabenraa Provsti er det ikke en sjældenhed, at det er et af sognebørnene, der holder prædiken under gudstjenesten. For fire år siden oprettede provstiet sammen med tre naboprovstier et såkaldt lægmandsakademi, der havde til hensigt at uddanne sognebørn i at lede en salmesangsgudstjeneste eller lignende, hvis præsten eksempelvis havde fri eller var syg. Det viste sig dog hurtigt, at en del af deltagerne på akademiet også var interesseret i at holde prædikener, og derfor er der i dag lægmandsprædiken cirka en gang om måneden i Aabenraa Provsti. Men hvordan sikrer man sig, at det teologiske og faglige niveau er højt nok, når lægmænd bliver forkynderen? Det kræver en vis kontrol, forklarer provst Kirsten Kruchov Sønderby.
Kirsten Kruchov Sønderby, hvad er gevinsten ved at have lægmandsprædikener?
Min erfaring er, at det har været en gevinst for alle. De sognebørn, der har holdt prædikener, lader til virkelig at have set og oplevet evangeliet på en ny måde. De er kommet tættere på teksterne, og begejstringen har været stor. Fra de sognebørn, der har hørt lægmandsprædikerne, er tilbagemeldingerne, at det har været berigende med nogle lidt andre indgangsvinkler, og det har det sandelig også for os præster og provster. Jeg er blevet meget positivt overrasket over, hvor høj en teologisk indsigt der har været i prædikerne og blandt lægmandsprædikanterne.
Er der ikke en markant risiko for, at fagligheden og det teologiske niveau ved gudstjenesterne bliver for lav, når det er en lægmand, der prædiker?
Det er der helt sikkert, og derfor har vi også lavet nogle tiltag for at sikre os, at niveauet er højt. For det første skal man være sendt af sit menighedsråd for at deltage på vores lægmandsakademi. På den måde sikrer vi, at menigheden og den lokale præst mener, at kandidaten er kvalificeret. Hvis en af deltagerne ønsker at holde prædikener, så er det sognepræsten i den pågældende kirke, der skal tage stilling til, om vedkommende er den rette til den opgave. Når så prædikenforberedelsen går i gang, har præsten tilsyn med, at det går ordentligt til. Tit er prædikenen blevet skrevet i samarbejdet med præsten, andre gange får præsten prædiken tilsendt og kan så forholde sig til den.
Har I opstillet krav til, at lægmandsprædikerne skal forholde sig til eksempelvis de relevante bibeltekster?
Det er altid søndagens tekster, der følges. Men det er op til den enkelte præsts tilsyn, hvad lægmandsprædikanten så kan gøre og ikke kan gøre. Et eksempel er, at en lægmandsprædikant havde fundet et flot digt, som vedkommende gerne ville læse op som del af prædikenen. Det er så præstens vurdering, om det i tilstrækkelig grad spiller sammen med den tekst, der skal prædikes over. I den forstand er tilgangen jo forskellig fra kirke til kirke, ligesom når det er præsten selv, der prædiker. Men det er altid forpligtet på dialogen med søndagens tekster.
Har I haft episoder, hvor en prædiken ikke levede op til det faglige niveau?
Nej. Der har været et enkelt tilfælde, hvor en lægmand ønskede at lave en ændring i liturgien, som præsten ikke mente, var passende. Men ellers vil jeg igen sige, at det teologiske niveau hos dem, der har prædiket som lægmænd, virkelig har været højt. Det har fortrinsvis været faste kirkegængere, og derunder menighedsrådsmedlemmer, der kender stoffet rigtig godt, men som har haft lyst til at udforske det på en ny måde.
Hvilke svagheder kan der være ved at have lægmandsprædikanter?
Et eksempel kunne være, at en præst jo ofte har fokus på, at prædikerne fra uge til uge skal have en vis kontinuitet, hvilket lægmandsprædikerne ikke kan have på samme måde. Så det er hele tiden en balance mellem at bevare den høje faglighed og kontinuiteten og på den anden side det forfriskende ved lægmandsprædikerne.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/i-aabenraa-praediker-mange-andre-end-praester-det-kraever-en-vis-kontrol