I forbindelse med bygning af det nye hus, søgte jeg også om byggetilladelse til at opføre et udhus med en carport. Men som tiden gik, fandt jeg ud af, at placering af begge dele foran mit hus, ville ødelægge den helt fantastiske udsigt jeg har.
Fik derfor ændret min byggetilladelse. Se billeder.

         

Scannede markedet og fandt Lyngsøe A/S i Hinnerup ved Aarhus, som har specialiseret sig i at bygge carporte i galvaniserede profiler. Det var lige det jeg havde brug for. Dermed kunne jeg kigge igennem min carport, for jeg valgte at flytte mit udhus om bag hovedhuset.
Havde den lokale tømmermester Kim Bours til at bygge grovhuset, resten af byggeriet stod jeg selv for samt støbning af grunden.